Lie to you ft. Mg

Pt 25

Josephines'synsvinkel
Vi har nu frikvarter og jeg vælger at gå hen til Marcus. "Hej" siger jeg. Han smiler og svare "hej". Der kommer en pige som har flotte øjenbryn flot krop og et smukt ansigt. "Hej jeg hedder Alma" siger hun. "Hej" siger jeg. "Du ser sød ud vil du ikke med til sådan en klasse aftale?" Spørg hun. "Ja det lyder fint" siger jeg. Hun smiler og går igen. Martinus giver mig et blidt skulder skub og siger "se du skal nok få venner" jeg nikker og smiler. Jeg har stadig lang ærmet trøje på da de ikke må se mine ar. Ingen her udover Marcus og Martinus kender til min historie...

Frikvarteret slutter og så har vi de sidste timer.

Vi har nu fået fri og skal derover hvor end det er Alma har inviteret os hen.

Vi er på vej hen til hende men Marcus har hængt med hoved hele dagen. "Marcus hvad er der?" Spørg jeg. Martinus kigger også på ham med et 'hvad sker der?' Blik. Marcus kigger op med et blik jeg ikke kan læse. "Marcus?" Spørg Martinus. "Jeg har bare en underlig følelse i kroppen" siger han. Jeg nikker og så går vi videre. "Marcus måske er du forelsket?" Spørg Martinus. Marcus lyser helt op. "Hvad nej hvem har sagt det??"

Han kigger på mig og smiler. Jeg klapper ham på skulderen og så når vi til Almas hus. Vi banker på og så åbner Alma døren. Der er virkelig højt musik jeg tror det er en fest. Okay det er fredag og klokken er 5 og så er hun allerede stang stiv. Vi er 15 og jeg har aldrig prøvet at drikke og det skal jeg heller ikke lige i foreløbig. Vi går ind og jeg føler mig ikke så tryk for der er alkohol over det hele. "Hej gunnarsen brødre og snuske" siger Frederik. "Stop lige jeg hedder Josephine" siger jeg. "Kostbar hva? Skal i have noget?" Spørg han med en alkohol flaske i hånden. "Nej vi drikker ik" siger Marcus. Martinus nikker jeg enig. "Hvad med dig snuske?" Spørg han. "Nej" siger jeg.

Han går igen. Alle danser rundt og er fulde. Marcus og Martinus et gået over for at få en sodavand mens jeg står her alene. Frederik kommer hen og tager fat i mig og skubber mig ud i køkkenet. "Frederik stop lige" siger jeg. Han lytter ik men skubber mig op af væggen og tager fat om min hals mens han skal lige til at kysse mig. "Stop!" Råber jeg men musikken er for høj. Jeg kan næsten ik få vejret. Jeg kæmper for alt i verden imod. Her i køkkenet ingen kan høre os står en næsten fremmed dreng og snaver mig mens jeg skriger og kæmper imod men nej verden er imod mig.

Nu skriger jeg for alvor nu rager han også. Jeg slår på ham men jeg for bare selv et slag. Jeg falder til jorden. Martinus kommer herind og Slår på ham. Han styrter hen til mig sammen med Marcus. "Er du okay?!"

"Josephine?!!!" Jeg besvimer nok for mine øjne lukker.