Josephines'synsvinkel
Jeg har en underlig følelse i min krop. Jeg føler mig indimellem svimmel og så har jeg kvalme. Jeg kan mærke trangen til at cutte kommer igen. Det er efter det med Frederik at jeg har lyst. Jeg sidder sammen med Martinus. Marcus er sammen med en ven så. "Jeg skal lige på toilettet" siger jeg. "Okay" siger han. Jeg går derud. Jeg lukker døren og prøver at finde mit barber blad. Man kan stadig se mine ar men jeg har jo bare heletiden haft langærmer på. Jeg kigger først lidt på det. Det er foran min arm. Jeg tænker på episoden med Frederik og så ja Sophia. Idet jeg tænker på det skarer jeg det første. Smerten er virkelig slem men jeg må bide det i mig. Døren åbner pis jeg har glemt at låse. Martinus taber sin telefon af et chok. Han skynder sig at lukke til toilettet.
"Josephine hvad fanden laver du??!!" Siger han bekymret og tager barberbladet fra mig. "Martinus giv mig det" siger jeg. "Nej fortæl!" Siger han og tager en hår tot bag mit øre. "Martinus jeg kan bare ik mere" siger jeg og græder ned i hans trøje. "Alt er for svært jeg vil ikke mere!" Skriger jeg. Godt Ingen er hjemme udover os. "Shh" siger han og nusser mit hår. "NEJ JEG SAVNER MIN MOR OG MIN 'FAR' JEG CUTTER FORDI JEG VED AT VERDEN HADDER MIG!" Skriger jeg endnu højere. Jeg kan ikke styre det.
"Shhh Jose... Marcus og jeg og ja mor og far og Emma elsker dig" siger han. Han tager mig med ind på hans værelse og ligger mig i hans seng. "Lig dig her jeg skal nok rydde op" siger han. "Tak Martinus." Siger jeg. "Men vent" siger jeg. Han kigger på mig igen. "Ikke sig noget til Marcus han ville blive så ked af det" siger jeg. "Sværger" siger han og går.
JE LEEST
Lie to you ft. Mg
Fanfictie*kan du ik mere?!* *du er tyk* *du er så klam* De ord høre jeg hele tiden. Jeg kan ik klare det jeg for Marerid bare ved tanken om det. Om de to piger der har gjordt mit liv til et helvede. Det her er historien om Josephine. ADVARSEL KAN FORKOMME...
