Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Kampen

Y/N  P.O.V

Det var langt hurtigere, end jeg havde regnet med.

"Y/N"!" Hørte jeg nogen råbe bag ved mig.

Jeg drejede om på hælen. BTS havde vidst løbet med mig herud.
"Du må væk herfra, lige nu!" Sagde Jimin, og tog omgående fat om mit håndled.
"Nej. Jeg bliver" Sagde jeg, og tog min hånd til mig igen.
"Hvis de ser dig bruge flere elementer, vil de med det samme finde ud af hvem du er. Vær sød at lade os andre klare det her" Sagde Jungkook ivrigt.
Kunne de ikke forstå det?
Kunne de ikke forstå, at jeg var fuldkommen ligeglad med at blive opdaget? At jeg var ligeglad med at blive fanget?
Hvis bare at jeg fik dette ragnarok til at stoppe, eller i det mindste prøvede.
Måske ville de stoppe med at skabe ulykker, hvis jeg blev fanget.
Måske var det bedst hvis at jeg blev fanget.

"Jeg skifter ikke mening" Sagde jeg fast besluttet.
Jeg kunne dog godt forstå deres bekymringer.
For at være ærlig, ville jeg også helst have at de flygtede, men det ville være for dobbeltmoralsk at sige. Der måtte bare ikke ske dem noget.

"Jeg vil hjælpe til det sidste, om i støtter mig eller ej" Fortsatte jeg, men kiggede væk for at undgå øjenkontakt.
Bare følelsen af de tiggende udtryk for at jeg ville flygte, var rigeligt.
"Bare..... pas på jer selv" Sagde jeg, og løb ned af trappen.

Jeg vidste ikke om de havde fuldt efter mig. Jeg vidste ikke hvad fanden jeg havde gang i. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller hvor jeg skulle begynde.
Jeg løb bare rundt i bygningen, imens jeg undveg besværgelser, og prøvede at hjælpe hvor jeg kunne.

Mine tanker lå udelukkende på BTS, Hayoon og alle andre end mig selv.
Jeg havde på fornemmelsen, at de havde fuldte med mig, men jeg var ikke sikker.

Skrig, råb, glas der knustes, træ der splintredes og mursten der smadredes, så det haglede ned på gulvet, hørtes over alt.
"PAS PÅ!" Hørte jeg en velkendt stemme, advare mig, der tilhørte Yoongi, som også indikerede at de havde fuldt efter mig.

En skygge kom fra siden, og lavede at så stort kraftfelt, at jeg blev kastet ind i væggen.

Jeg vidste med der samme at det var sol elementet, og udnyttede det til at bruge måne elementet, siden at det modsatte nok ville være dens største svaghed.
På grund af deres skikkelse, var der umuligt at se deres ansigts udtryk, men det så ud til at virke. Personen måtte være bevidstløs.

"Fang ham! Vi kan måske bruge ham" Sagde jeg til BTS.
De lyttede til min ordre, og bandt ham hurtigt op.
"Tror du vi kan få ham til at tale?" Spurgte Namjoon mig.
"Hvis vi er heldige"

Vi løb videre ned ad gangen, for at finde et uforstyrret sted.
Bygningen var alligevel så stor, at jeg tror vi godt kunne finde et rum, som var uberørt ind til videre.
Det var dog ikke nemt. På vejen blev vi nødt til at kæmpe imod flere, og der var kun på et hængende hår, at ingen af os blev skadet.

Endelig kom vi til et rum, uden nogen i nærheden. Det lignede et sted, hvor man kunne studere i fred.
Der var flere borde, med blyanter, papirer og kuglepenne. Ovenover hvert bord, var placeret en lampe. Der stod to reoler med forskellige bøger i midten af lokalet, og planter rundt omkring, for at vække liv i rummet.
Jeg tog en stol og placerede den foran reolerne, hvor efter at skyggen vi havde slæbt med, blev placeret og bundet fast på den.

Alt den information vi kunne bruge om angrebet, ville være nyttig.
Man havde dog aldrig haft chancen for at tale med dem, og vi vidste egentlig ikke om det overhoved var muligt. Nu var jeg tænkte over det, var det en lidt for hurtigt taget beslutning.

"Hvordan vækker vi den?" Spurgte Seokjin.
Jeg trak på skuldrene.

Han gjorde et forsøg, med at kaste vand udover personen, men intet skete.
Bare den ikke ville slippe fri, når den endelig ville vågne.

Vi havde slet ikke tid til det her.

~

Der var gået ti minutter, kun med at forsøge at få skyggen til at vågne.
Havde jeg brugt for meget kraft imod den, eller sådan noget?

Ingen af os turde gå for tæt på den, siden vi var bange for at den pludselig ville gå til angreb.

Jeg kunne mærke endnu en frustration komme listende. Irritation blandet med utålmodighed.

"Burde vi bare droppe det?" Spurgte Taehyung sukkende.
Sekundet efter han sagde det, hørtes den første lyd fra skyggen, hvilket gav et sæt i os alle.

"Hvis jeg var jer, ville jeg passe bedre på"