Forklaringen 2.

75 4 0
                                    

Y/N  P.O.V

Vi var samlet rundt om spisebordet, og jeg måtte endelig få en forklaring. Jeg havde så mange spørgsmål, igen.

Hvad jagtede mig?

Hvorfor jagtede det mig?

Hvorfor redede de mig, hvis det var dem der gjorde det?

Hvordan kunne de vide at jeg var i skoven?

Jeg havde stadig hovedpine fra faldet. Jeg så op på dem, og de sendte hinanden blikke, som jeg ikke forstod.

"Okay, ser du" begyndte Namjoon "Vi er ikke helt hvem du tror vi er"
Han tøvede en del før han fortsatte.
"Vi arbejder for en organisation, som bekæmper det du flygtede fra"
"Vi ved ikke hvad det er der jagter dig, men organisationen tror det er nogle magikere, som har udviklet elementernes kræfter, til at kunne skabe den skikkelse de udtræder som"
"Vi tror de har prøvet at udvikle elementernes magt, men mangler noget for at kunne fuldføre det"

Og det må så være mig. Der blev stille i et øjeblik. Jeg sad bare og stirrede ned i bordet, uden at kunne få et ord frem. Men hvad vil de gøre med mig, hvis de fangede mig? Den tanke havde jeg ikke endgang lyst til at tænke på.

"Så vores job er på en måde at beskytte dig" afsluttede han.

Endnu mere stilhed fyldte rummet.

"På en måde var det godt at du skjulte dig, og på en måde var det dumdristigt gjordt" fortsatte Yoongi, som nok prøvede at skifte emnet lidt.
"Vi havde beskyttet dig og du ville have meget mere sikkerhed, men til gengæld ville de vide hvem de skulle gå efter"

"Det var nok også derfor at vi var lidt sure" sagde Hoseok.

Lidt sure? I kvalte mig næsten.

Jeg sagde stadig ikke noget, for hvad skulle man svare til det? Hvad skulle man svare til at man fik af vide, at næsten hele ens liv har man været ubevidst, omkring noget så stort.

"Du vil højst sandsynligt blive forfulgt af dem igen, og dit hus er nok ikke længere...... et hus" Sagde Jimin.
"Men.... men" prøvede jeg at sige, imens jeg samlede tankerne. Jeg sukkede. Så de havde smadret mit hus for at finde mig?
"Men hvor skal jeg s-så opholde mig?" Fremstammede jeg.

De vekslede blikke, blikke som desværre var alt for tydelige. De havde tænkt over dette spørgsmål, men var ikke helt tilfredse med svaret.

"Her" Svarede Jungkook
"Her?!" Sagde jeg, også selvom jeg inderst inde godt kendte svaret. De nikkede.

"Du er praktisk talt vores job, vores ansvar..." Sagde Seokjin, det sidste mumlede han. Jeg sukkede, denne gang dybere.

"Jeg kan godt tage ansvar for mig selv" sagde jeg.

"Tydeligvis ikke" svarede Taehyung, der hentydede til episoden der skete i skoven for omkring to timer siden.

Jeg kommer ihvertfald ikke til at bo med syv drenge!

Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1Donde viven las historias. Descúbrelo ahora