Y/N P.O.V
Vi diskuterede i flere timer, før jeg gav op. Den eneste grund til at jeg gav op, var så jeg kunne få et sted at overnatte, indtil jeg havde penge til at finde en ny lejlighed.
Man kunne godt se at de var imod at jeg skulle blive, men stod stadig fast i at beskytte mig. De sagde at organisationen var bange for hvad skyggerne kunne finde på at gøre med magten, hvis de fangede mig. Organisationen var spredt over næsten alle lande i verden, da de ikke vidste hvilket land jeg ville befinde mig i, og det var muligt at BTS kun var de eneste i landet, som var en del af organisationen.
Værelset var det samme, som det jeg vågnede op i. Sidste gang havde jeg dog ikke lagt mærke til udsmykningen af det.
Jeg satte mig på kanten af sengen, og lukkede langsomt øjnene. Bare alt det her var et mareridt, som jeg ville vågne fra. Jeg følte mig som et kæmpe rod.
~
Det var weekend. Jeg faldt i søvn igår aftes, og sov meget uroligt. Jeg havde et mareridt, et frygtelig mareridt. Det var anden gang jeg fik præcis det samme mareridt og det var for mange år siden, men jeg havde aldrig glemt det. Mareridtet om skikkelser der fik jorden til at skælve, og skrigene, skrigene der betø-.....
Nej, ikke tænk tilbage på det!
Jeg tørrede den ene tårer væk, der slap ud af min øjenkrog. Jeg måtte ikke græde, ikke nu hvor jeg burde være stærk.
~
Jeg lavede min morgenrutine, og tog det samme tøj på, da jeg ikke havde noget andet i værelset. Jeg skulle på arbejde, heldigvis. Jeg ville gerne væk fra dette hus. Jeg var på vej til hoveddøren, hvor jeg prøvede at undgå dem, på vej derned.
"Stop"
Jeg standsede brat op, og klemte mine øjne sammen. Lige som jeg troede at jeg ikke ville blive set.
"Hvor skal du hen"
"På arbejde" svarede jeg ærligt, uden at vende mig om.
"Uden en af os?"
Den her gang vendte jeg mig om. Hvad mener de med at de skal med? Det var Seokjin der havde standset mig. Jeg kiggede bare spøgende på ham.
"Hvis du ikke er i sikkerhed i dit eget hus, vil du nok heller ikke være det ude på gaden"
Så de skal gå med mig over alt? Jeg så igen spøgende på ham.
"Hvis du bliver fanget derude, så ville det da være ligemeget om du bor her"
Det er uheldigvis sandt nok. Jeg sukkede, og så alle andre steder hen end hans øjne, hans klare blå øjne.
"Hvem går så med mig?" Mumlede jeg opgivende.
KAMU SEDANG MEMBACA
Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1
Fiksi PenggemarY/N lever i en verden, hun helst gerne ville havde undgået. Skræmt over hvem hun er, og rædselsslagen for hvem der finder ud af det, kan hun snart ikke gemme sig længere i den magiske verden. Syv drenge forskrækker hende, da det pludselig viste sig...
