Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Opdaget

Y/N   P.O.V

Jeg fik endelig fri fra arbejdet, og heldigvis forlod BTS også hurtigt restauranten. Jeg undgik dem resten af den tid jeg arbejdede, og fik andre til at tage sig af bordet. Da de havde forladt restauranten slappede jeg meget mere af, og arbejde videre som normalt.

Jeg var på vej hjem, i den forfriskende støvregn, som lå over byen. Jeg elskede regn, lige så meget som jeg elskede bøger. Jeg synes altid det gav mig en fornemmelse af sindsro. Der var en halv time på gåben hjem, og jeg nød hvert sekund af det. Næsten hele vejen tænkte jeg på bogen jeg var igang med at læse, og hvad der ville ske i næste kapitel. Jeg var snart færdig med den, så jeg tænkte at jeg burde tage på biblioteket i morgen. Jeg trådte ind af døren til opgangen, og udstødte et suk, men denne gang af glæde. Jeg havde næsten glemt alle de frustrerende problemer, som svævede omkring mig. Jeg var så bange for at de havde opdaget mig, og om drengen med de røde øjne fortalte om mig til de andre medlemmer af BTS, men jeg ville ikke tænke på det lige nu.

Jeg tog mine nøgler frem, åbnede den slidte dør og trådte ind. Støvregnen udviklede sig til en hård regn, som stormede mod det åbne vindue. Jeg satte mig i den lille seng med min bog og lyttede til regnen som buldrede mod ruden. Jeg havde ingen tidsfornemmelse imens jeg læste, og inden længe var jeg færdig med bogen. Jeg smilede for mig selv, og satte bogen på den store reol, som fyldte hele den ene væg. Min mave rumlede, og i det øjeblik gik det op for mig, at jeg ikke rigtigt havde fået noget mad den dag. Jeg gik ud i køkkenet, og kiggede ind i det håbløse køleskab. Jeg så nogle rester af en salat, og besluttede at spise det som aftensmad. Jeg tog computeren, som lå i min taske frem, og begyndte at skrive på en stil vi fik for i engelsk, nogle dage tidligere. Jeg gabte efter at havde afsluttede den sidste sætning i stilen, og læste den igennem en sidste gang, før jeg gemte den som færdig. Nu var jeg foran med mine lektier, igen. Jeg så på uret, som nu viste kvart over tolv. Også selvom klokken ikke var så mange igen besluttede jeg mig for at gå i seng, inden jeg fik chancen for at tænke på mine problemer.

~

~Ring-Ring~

Min hånd gled automatisk over og slukkede alarmen. Jeg åbnede øjnene og lukkede dem efter hurtigt igen, på grund af de skarpe solstråler, som kom fra vinduet.

Fem minutter mere
Tænkte jeg, i håb om at det kunne lade sig gøre.

Jeg strakte armene over mit hoved, for at få lidt mere liv i dem. Jeg satte mig op og det øjeblik begyndte mit hoved at dunke voldsomt. Jeg tog min hånd op til hovedet og pressede den ind imod det. Jeg bed mig selv i læben og pressede øjnene skarpt sammen, imens jeg ventede på smerten ville fortage sig.

Hvorfor gør det så ondt?!

Jeg sad nogle minutter i stilhed, og ventede på den ville gå væk. Jeg rejste mig op og humpede ud i køkkenet for at tage noget vand. Nu begyndte det at gå væk, også selvom jeg godt kunne mærke hovedpinen i baggrunden. Jeg så mig selv i spejlet, men jeg lignede fuldkommen mig selv, lige fra de blonde lokker, til de regnbue farvede øjne. Jeg blev lidt overtrasket, for jeg troede at jeg ville se mig helt bleg og dårlig, for det var sådan det føltes. Måske drak jeg bare ikke nok igår, men kunne det virkelig være årsagen til sådan en smerte? Jeg lod det ligge, for jeg havde nok at tænke på i forvejen.

Efter at jeg lavede min morgenrutine, og at havde spist morgenmad, var det tid til at gå i skole. Denne gang havde jeg en sort hoddie og løse sorte jeans på, fordi at det ville være mere ugenkendeligt. Jeg gik som altid med hætten trukket over hovedet, og med skoletasken der sad over min ene skulder. Efter skole ville jeg gå direkte på biblioteket, for at hente en ny bog, fordi jeg var løbet tør. Mine tanker strømmede derefter hen på skolen, og jeg fik kvalme ved tanken om at der var mulighed for at støde på BTS.

I morgen vil det være weekend, bare en dag mere

Jeg bedte til at BTS allerede havde glemt alt om mig, og ikke skænkede mig en eneste tanke, jeg ville nok bare blive nødt til at undgå dem.

~

Jeg kunne nu se skolen, og lige som jeg kiggede op begyndte mit hoved at dunke sindsygt igen. Det føltes som brandvarme knive blev stukket ind i det fra alle vinkler mod mit kranie. Jeg kneb mine øjne sammen og tog mig til hovedet, imens jeg holdt mig op ad en lygtepæl jeg stod ved siden af.

Tænk Y/N, der må være en af elementerne der kunne bruges til at hjælpe mod smerten!

Men lige som jeg skulle til at gøre noget ved det, stoppede det lige så hurtigt som det kom. Jeg tog forsigtigt min hånd væk fra hovedet og åbnede øjnene igen. Jeg bemærkede at jeg rystede, af den pludselige smerte.

Hvad er der galt med mig?

Jeg kiggede rundt for at se om der var nogen,og heldigvis var der ikke et øje at se. Jeg stod nogle sekunder og stirrede ud i den tomme luft, før jeg gik langsomt videre.

~

Ind trådte jeg af hoveddøren til skolen, og med det samme hørte jeg piger skrige og råbe.

"Se de går lige der!" Hørte jeg en en af
pigerne råbe.

Jeg kiggede i retningen af der hvor folk pegede og så ingen ringere end BTS. Jeg tror aldrig at jeg havde lagt mærke til, at de var så populære. Jeg skyndte mig væk op til det tomme klasselokale og satte mig på pladsen i hjørnet. Støjen var stilnet heroppe og jeg nød det. Mine biologibøger var fremme, også ventede jeg bare på at resten ville komme.

~

Timen var slut og det samme med spise frikvarteret, som jeg tilbragte i skolebiblioteket. I næste time havde vi matematik, hvilket var et af mine ynglings fag. Ikke en gang stødte jeg ind i en af de syv drenge, og troede at de havde glemt alt om mig. Det var sikkert bare mig der havde overreageret alt for meget. Matematik timen var som den plejede, nem men lærerig.

~

Jeg gik med langsomme skridt med ad bakke, på vej ned til en tunnel. Biblioteket ville ikke være mere end hundrede meter væk fra tunnelen. En brise kom med vinden og kølede mig lidt ned. Solen stod højt på himlen, og det ville ikke undre mig hvis det var mere end tredive grader varmt.

Under tunnelen vil der være skygge

Skyggen kom kravlende hen over mig, imens jeg gik med endnu langsommere skridt end før. Jeg mærkede sveden dryppe ned af min ryg, men jeg var ligeglad. Mine tanker var på hvilken bog jeg ville læse, men de blev afbrudt af lyden af en gren der knækkede. Jeg stivnede, og i næste sekund blev jeg presset op af væggen i tunnelen. Hætten blev flået af mig, men jeg sørgede for at have mine øjne helt sammenknyttede.

"Er det hende" hørte jeg en kold stemme tale lavmælt.

Er der mere end en?!

"Åben øjnene!" hørte jeg en anden sige lavmælt, men kraftfuldt. Jeg rystede på hovedet, og mærkede en tage kvælertag om min hals. Da jeg stadig ikke åbnede dem, begyndte personen at stramme grebet om min hals. Jeg overvejede i et øjeblik at sætte ild til ham, men huskede hurtigt at det også bare ville afslører mig. Jeg prøvede at skubbe personen væk, men personen var alt for stærk.

Jeg åbnede stille øjnene, imens en tåre løb ned ad min kind. Personen slap straks grebet og gik et skridt tilbage. Jeg så op og kiggede på syv drenge, hvor alle deres øjne flammede, men af vrede ved jeg ikke. Alle syv mænd havde hver deres unikke øjenfarve, vent.

Nej, det er ikke muligt!

"BTS?" Spurgte jeg

Jeg beklager meget, for at det kom så sendt ud😔 Jeg vil prøve at opdaterer mere👍 ellers håber jeg at i kan lide den, og at alle har haft en god dag❤️