Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Mørket i lyset

600 reads🥳💜

Y/N  P.O.V

"Hvor meget har i læst af den?" Spurgte jeg. Vi stod stadig det samme sted på biblioteket.

"Omkring lige så meget som dig. Vi blev enige om ikke at læse videre, da vi syntes at du burde være den første til læse den. Desuden er det jo trods alt også dig bogen handler om" Sagde Yoongi.
Jeg lukkede bogen og læste overskriften en gang til.

Elementernes sande mester

Var jeg virkelig elementernes sande mester? På en måde giver det mening, men jeg kan stadig ikke lade være med at være chokeret.
Jeg bladrede langsomt bogen igennem, for at se om der var noget virkelig spændene, der ville fange mit øje. Jeg kiggede på sidetallene en gang i mellem, imens jeg bladrede.
347
348
351?
Jeg bladrede om på den anden side, bare for at se om jeg havde set forkert, men det stod stadig 348. Kunne der virkelig mangle to sider?
Først der gik det op for mig at det var kapitlet om skyggerne! Jeg havde jeg lige læst side 348.

"Det er da ikke i meningen at der skal mangle to sider, vel?" Spurgte jeg ret bekymret.

"Hvad?!" Sagde de i munden på hinanden. De kiggede mig over skulderen, og så derefter også at sidetallene manglede.
"Hvordan er det muligt?" Mumlede Namjoon, og i dét vidste jeg at han havde den samme frygtindgydende tanke som jeg.

Har skyggerne været her?

Hvem ville ellers rive sådanne vigtige sider ud? Det kunne jo også være at de var revet ud for lang tid siden?

"Y/N, du må væk her fra" Sagde Seokjin, som højst sandsynligt tænkte det samme som mig.
Hvis skyggerne har været her før, kan de helt sikkert komme igen.
Hoseok tog bogen, og vi begyndte derefter, uden at tøve, at gå over mod døren.

"Er det ikke muligt at de var blevet revet ud for lang tid siden" Spurgte jeg.
"Nej" Svarede Yoongi, kort men skarpt.
Jeg besluttede ikke at spørge mere ind til det.

"Hent dine vigtigste ting, og mød os her om to minutter" Sagde Namjoon, og drengene løb derefter ind i de vidt forskellige rum.

Jeg begyndte at løbe, med kurs mod mit værelse.

Havde jeg overhovedet nogle vigtige genstande? Ingen telefon, ingen computer og ingen dagbøger eller noget andet, der kunne afsløre noget som skyggerne ikke allerede vidste.
Var en frilæsningsbog vigtig nok at tage med?

Jeg havde ikke brug for en telefon, for hvem skulle jeg kontakte? Det forklarer måske også hvorfor jeg overhovedet ikke kender særlig meget til den magiske del af verden.

Jeg tog en taske fra det alt for store skab, og kastede lidt forskellige ting ned i den. Jeg tog også noget tøj, da jeg slet ikke vidste hvor vi skulle hen, eller om vi ville komme tilbage.
Dagen efter at jeg var flyttet herind, fandt jeg ud af at drengene allerede havde sørget at købe tøj til mig, men jeg havde ikke engang brugt halvdelen af det.

Jeg lynede lynlåsen på tasken sammen, og løb derefter ud på gangen.
For kun fem minutter siden, sad jeg og læste i en bog det gav mig håb. Håb om finde nok information, til at kunne gøre bare noget.
Jeg var blevet så træt af, ikke at kunne hjælpe.
Og nu, hvor jeg troede at det gik bedre, har skyggerne åbenbart brudt ind på et eller andet tidspunkt.
Noget jeg bare ikke kunne lade være at tænke over var, at hvis skyggerne havde været her, hvorfor angreb de mig så ikke bare på det tidspunkt?
Var jeg måske i skole da de kom, eller var der noget der forhindrede dem?
Jeg prøvede at holde mine tanker borte, for dette var ikke et godt tidspunkt at have mange spørgsmål.

Jeg var netop lige trådt ud der hvor Namjoon havde sagt at vi skulle mødes, da et brag hørtes fra fordøren.
Nogen prøvede at komme ind.
Få sekunder efter trådte Jungkook, Jimin og Taehyung ind.
"Vi tager bagudgangen!" Sagde Jimin, i samme øjeblik endnu et brag hørtes fra døren, hvilket fik mig til at hoppe af forskrækkelse.
Jeg løb lige i hælene på dem, på vej mod den anden side af huset. Min puls steg i takt med hvert skridt, og den irriterende kold-sved løb ned af min ryk.

Vi skulle bare væk herfra, nu!