Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Eftersidningen

Y/N    P.O.V

Timen var gået alt for langsomt.
Småsnakken hørtes med det samme da læreren gik ud, og lyden af kuglepenne der faldt på gulvet da folk pakkede deres ting sammen.
Imens andre var på vej i kantinen, gik jeg den modsatte vej, til biblioteket.
Der var bare altid så mange mennesker derinde, og for at være ærlig, havde jeg heller ikke nogen anelse om hvor jeg skulle sidde.
Der var normalt alligevel aldrig nogen på skolebiblioteket i pauserne.
Da jeg var kommet ind af biblioteksdøren, satte jeg mig på min sædvanlige plads. Jeg kiggede rundt for at se om der var nogen, som der selvfølgelig ikke var.
Jeg tog den bog jeg nuværende læste i ud af tasken, og begyndte langsomt at falde ind i dens verden.
Fri fra min knurrende mave. Fri fra at tænke på eftersidningen, og fri fra at forholde mig til den dreng der havde set mine øjne.

~

Endelig var den næste time også færdig. Jeg havde svært ved at koncentrere mig denne gang. Lærens lange oplæsning af historiebogen gjorde det heller ikke nærmere.
Summen af stemmer der snakkede døde hen, da de lige så stille forlod lokalet, imens jeg tålmodigt ventede på læreren der skulle komme, og være her til eftersidningen. Jeg var stadig irriteret over at få eftersidning, når jeg jo nu kun var kommet et minut for sent. På den anden side, var jeg efterhånden kommet for sent mange gange, så måske var det retfærdigt.

En dreng trådte ind ad dåren, og gik målrettet over i det andet hjørne af lokalet. Jeg så på ham da han satte sig ned, uden at han så meget som kiggede på mig i bare et sekund. Hvis jeg husker rigtigt, genkendte jeg ham fra matematik klassen.

Lige bagefter trådte læreren ind ad døren, og satte sig forrest i klassen, ved lærerbordet.

"Vi mangler en..." Sagde han for sig selv.
"I to kan bare gå i gang med de lektier i har for"
Derefter tog han sin egen computer frem, og blev opslugt af den.

Efter ti minutter hørte jeg døren åbne. Med det samme vidste jeg også at det var en fra BTS.
Hans isblå øjne, der lignede små fine iskrystaller afslørede ham.

"Du kommer for sent" sagde læreren med en sur mine.
Den sort hårede dreng ignorerede ham bare, og kiggede lidt rundt i det lille klasselokale. Hans øjne faldt først på den fyr, som sad over i det andet hjørne, og så vendte han blikket mod mig.
Han smilede underligt drilskt, og begyndte med lange skridt at gå i min retning.

Please sig at den anden fra BTS ikke har sagt noget.

Men i stedet satte han sig bare ved siden af mig, og så op på katederet.

"Lad vær med at ignorere mig" Sagde læreren køligt, men med en hævet stemme.

Han rullede bare øjne af ham, og vendte sig mod mig

"Hej smukke, har jeg set dig før?" Spurgte han legende.

Sagde han lige smukke? Forvirret trak jeg hætten endnu længere over hovedet, og fortsatte med at stirre ned i bordet.
Jeg kunne mærke mine hænder ryste under bordet.

"Prøver du at få flere eftersidninger siden du også forstyrre de andre, Jimin?" Fortsatte læreren.

Så han hedder Jimin.

"Ja ja" svarede han, og virkede som om han slet ikke hørte efter. Jeg kunne mærke hans blik stadig hvilende på mig, hvilket gjorde mig utilpas og en smule bange.
Jeg holdte min venstre hånd stramt om min højre, i et forsøg på at få den til at stoppe med at ryste.
Jeg var panisk for om han vidste det. Om ham der så mine øjne havde regnet det ud, og fortalt det videre til hans venner. Panisk for at blive opdaget, og om Jimin bare valgte at lege med min frygt.

Jeg valgte at ignorere hans spørgsmål, i et forsøg på at få ham til at give op, med hvad han prøvede på.

Jeg tror han begyndte at blive ret irriteret, fordi jeg ikke havde nogen som helst reaktion, på det han gjorde.

Jeg kiggede op mod læreren, for at komme til hjælp, men det virkede som om han havde givet lidt op til Jimin. Jeg kiggede ned på bordet igen.

"Kan du ikke bare lade mig være?" Mumlede jeg som svar.

Han fnøs.
"Genert?" Spurgte han, stadig med en legende stemme.

Alle grunde til at være i dette rum var forsvundet. En smule panisk rejste mig op, og sagde til læreren at jeg skulle på toilettet. Han nikkede, og jeg skyndte mig ud af rummet, i håb om at Jimin af en eller anden mærkelig grund ikke fuldte efter mig.

Hvorfor snakkede han til mig?

Vidste han det med mine øjne?

Hvad hvis folk for af vide, at han talte til mig?

Jeg vidste at jeg tænkte alt for meget over det, og at han helt sikkert var sådan med alle piger, men jeg kunne ikke få mig selv til at blive et sekund mere i det klasselokale.

Jeg åbnede døren til toilettet, gik over til spejlet og tog hætten af. Jeg ville blive her i et stykke tid, for at undgå ham.

Hvorfor blev jeg så bange og irriteret?

Var det fordi jeg troede han kunne se mig?

Har den anden fra BTS (som jeg stødte ind i) fortalt noget om mig og mine øjne?

Jimin's P.O.V

Jeg havde fået eftersidning igen, fordi at jeg brugte mit element mod en dreng. Drengen mumlede for sig selv at jeg var en idiot, og han var så uheldig at jeg hørte det.

Jeg gik mod eftersidningsklasselokalet, og jeg var højst sandsynligt forsinket, men for at være ærlig var jeg også ret ligeglad. Jeg åbnede døren, og næsten med det samme hørte jeg læren skælle mig ud.

"Du kommer for sent" sagde han.

Jeg ignorerede ham bare, og besluttede mig for at se om det var nogen andre til eftersidning. Der plejede aldrig at være mere end en udover mig. Der var en dreng i det ene hjørne, som jeg var ret ligeglad med. Jeg kiggede lidt til siden, og så at der sad en i det andet hjørne. Jeg havde ikke set personen før. Jeg gik ud fra det var en pige, siden hun havde langt blond hår ned langs siderne, af den hætte hun havde trukket over hovedet.
Introvert.

Jeg smilede og gik over mod hende. Jeg satte mig ved siden af hende, og kiggede op mod læren.

Det her skal nok blive lidt sjovt.

" Lad vær med at ignorere mig" sagde læren med en mere hævet stemme.

Jeg rullede bare øjne af ham, og vendte mig mod pigen.

"Hej smukke, har jeg set dig før?" Spurgte jeg hende.

"Prøver du at få flere eftersidninger siden du nu også forstyrrer de andre, Jimin?" Fortsatte læren.

"Ja ja" Svarede jeg bare, uden at fjerne blikket fra pigen.

Hun så aldeles utilpas ud, hvilket gjorde det sjovere.

"Kan du ikke bare lade mig være?" mumlede hun som svar. Der var noget i hendes stemme, som virkede lidt bange.

"Genert?" Spurgte jeg med et legende tonefald.

Hun rejste sig hurtig op, sagde noget til læren som jeg ikke hørte, og gik så med hastige skridt ud af døren. Jeg stirrede lidt på døren, en smule overrasket.
Den havde jeg aldrig prøver før.

En sidste ting, også skulle jeg nok lade hende være i fred.