Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Skygger?

Y/N  P.O.V

Jeg kunne næsten ikke tænke på andet, end det korte møde med Jungkook i resten af timerne.

Hvad mente han?

I det mindste vidste hele skolen ikke noget omkring min hemmelighed, den tanke havde også gået forbi nogle gange.

Jeg sukkede

Hvad har jeg rodet mig ud i?

Timen var ved at nå en ende. Klokken ringede og de andre pakkede deres ting sammen, hvor imod jeg bare sad og stirrede ud i den tomme luft der havde fyldt rummet. Jeg prøvede at samle mine tanker og tænke blankt, for at få mere ro inde i midt hoved. Da den sidste person gik ud af klassen kom jeg til mig selv igen. Jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen, og gik derefter ud af klasselokalet.

~

Jeg trådte ind i lejligheden med tunge skridt, vel vidnet om at jeg ikke havde vagt i dag på restauranten. Jeg var overrasket over at jeg kom igennem dagen så godt, bortset fra mødet med Jungkook.

Mine ben gav efter og jeg faldt til gulvet med et lille brag. Smerten i hoved var kommet tilbage mindst tre gange værre, end første gang den kom. Det sved i panden og jeg holdte mig stramt til hoved.

Hvad skal den smerte betyde?!

Ville den bare blive værre og værre?

Ligesom de andre gange, forsvandt den efter et par minutter. Jeg bumpede ned på en lille stol i stuen og blinkede nogle par gange. Jeg måtte finde en måde at stoppe det på. Jeg bed mig selv i læben og tog hætten af. Jeg kunne ikke holde det inde længere, den ting jeg ikke havde gjordt i årevis, jeg brast ud i gråd. Der var så mange følelser jeg ikke forstod, og så mange ting der var ubesvaret. Jeg var vred over den måde BTS havde behandlet mig på, og trist over at jeg ikke kunne gøre noget ved det.

Mine tårer faldt ned af kinderne og varmen fra dem gjorde mine øjne røde og puffede. Jeg brugte vind elementet og kastede stolen jeg havde rejst mig fra, i den anden ende af rummet, og satte derefter ild til den. Jeg undlod altid at græde, for ikke at vise at jeg var svag. Efter nogle sekunder holdt stolen øjeblikkeligt op med at brænde og stod som normal igen. Jeg tog en dyb indånding og tørrede mine tårer af med hænderne.

Jeg gik ind på mit værelse, og smed mig i sengen. Jeg lå og stirrede op i det hvide loft, uden at vide hvor lang tid jeg havde ligget der.

Overreagerede jeg?

Det gjorde jeg sikkert.

Jeg hørte en pludselig lyd.
-Ding- Dong-

Nogle ringede på døren. Jeg rejse mig op, og tænkte at det sikkert var udlejeren der kom på besøg.

Jeg gispede da jeg åbnede døren, og smækkede den med det samme den i igen. Det var tre.... skygger? De var helt sorte og ubehagelige at se på. Jeg ved ikke om det var et menneske eller et form for dyr, men de var uden tvivl ikke kommet forbi for at have en hyggelig snak.

Jeg beklager igen igen for det korte og sene kapitel. Der er bare noget der hedder "lektier" og de er ret meget i vejen. Jeg er desværre også blevet syg, men jeg er blevet testet for corona og det er IKKE det, heldigvis. Håber i kan lide episoden og skriv gerne hvis der er noget i ikke forstår😊❤️💜