Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Synlig 2

Jeg vil gerne starte med at sige tak for at vi er kommet over 200 reads🥳 Jeg håber at i vil fortsætte med at læse den😊 Håber i kan lide kapitlet.

Y/N  P.O.V

BTS havde allerede steget ud af bilen. Jeg sørgede for at have hætten trukket godt over hovedet da jeg steg ud. Jeg rystede.

Hvorfor skulle jeg ryste?

Hvorfor skulle jeg være så bange for at blive lagt mærke til?

Det irriterede mig.

Jeg lukkede bildøren. Drengene stod og ventede på mig? Kunne de ikke bare havde gået i forvejen?

Jeg hørte folk hviske og mærkede alle stirrede.

Jeg prøvede bare at gå direkte forbi drengene, men da jeg kom op til dem gik de med?! Jeg tog en dyb indånding.

"Hvorfor følger i efter mig?" Mumlede jeg.

"Vi skal jo alligevel den samme vej" svarede Namjoon.

HVAD?!
Skal vi have time sammen?

Mine øjne blev store, og jeg kiggede forvirret på ham.

"Kan jeg ikke bare have mine timer alene? Jeg tror ikke at de kommer når der er så mange mennesker" sagde jeg.

"Jeg sagde da ikke noget om at vi skulle have dine timer" svarede han.

Jeg blev lettet i et kort øjeblik.

Vent..

"Vi har meldt dig ind i vores timer" afsluttede han.

Jeg standsede brat op. Det var det sidste jeg ville have dem til at gøre. Det var slemt nok at jeg gik sammen med dem, men når alle fandt ud af at jeg også var i magisk besiddelse....
Jeg ville slet ikke tænke på det.

"Du må lære at forsvarer dig selv" sagde Seokjin.

"Er det ikke fint som det er nu?" Mumlede jeg.

"Det er forsent nu, vi har allerede sagt til læreren at der kommer en ny elev" fortsatte han.
Jeg bed mig selv i læben.

"Jeg... jeg skal lige på toilettet" Fandt jeg hurtigt på, og snurrede rundt på hælen for at gå den modsatte vej. Jeg ville blive ude på toilettet indtil timen var slut.

Jeg kunne mærke en tage fat om mit håndled.

"Vi ved godt du kommer til at blive derinde hvis du går derud" hørte jeg Jimin sige. Han trak mig afsted mod klasselokalet. Jeg prøvede at trække min hånd til mig, men det virkede selfølgelig ikke.

Jeg tog et hurtigt kig rundt omkring os, og der var heldigvis ikke så mange, men dem der var der stirrede selfølgelig på os.

Jeg var frustreret. Havde de fortalt om mig til læreren omkring elementerne?

Jeg var så vred på dem. Hvorfor havde de ikke fortalt mig om det før nu? Måske fordi de allerede vidste hvad mit svar ville være.

Jimin slap endelig mit håndled. Jeg så op, da jeg ikke havde ænset hvor vi var gået hen, jeg havde fokuseret på at finde en undskyldning, for at komme væk hurtigst muligt væk herfra.

Vi stod udenfor et klasselokale. Jeg åbnede munden for at sige noget, men de havde allerede åbnet døren, og skubbede mig derefter derind. Drengene satte sig på nogle pladser. Jeg var helt forvildet.

Hvad var der lige sket?

"Du må være den nye" Sagde en stemme jeg ikke genkendte. Jeg så til siden og der stod en voksen mand, højst sandsynligt en lærer.

Jeg slår dem ihjel!

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg troede at jeg ville besvime.