Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1

Indtrængen

Y/N P.O.V

Han gik direkte til sagen, da han talte. Det var noget af en mundfuld at få i et hug. Jeg var ikke engang vågnet helt endnu.
Det var første gang i lang tid vi havde fået en opdatering, men jeg kunne aldeles ikke lide den.
Jeg blev hurtigt frustreret og irriteret på mig selv. Folk døde derude, på grund af mig, og jeg sad seriøst bare her i skjul.
Jeg rejste mig op fra stolen, og havde lagt æblet fra mig.
"Vi kan ikke bare sidde her" Sagde jeg roligere end forventet.
"Det vigtigste er, at du er i sikkerhed-" Begyndte Namjoon, men jeg rystede på hovedet.
"Det vigtigste er at folket er i sikkerhed. Er et liv ikke mindre værd end så mange andres?" Spurgte jeg, med mere kant i tonen denne gang.
De tav.
"Der må da være et eller andet vi kan gøre" Spurgte jeg håbefuldt, og så over på Hayoon.
"Noget jeg kan gøre" Mumlede jeg kort tid efter.
Han svarede ikke.

Jeg var så træt af, at være den der skulle gemme sig. Jeg har været usynlig næsten hele mit liv, og jeg var klar til at dét blev lavet om. Jeg var så klar på at kæmpe, og ofre at mig selv, i stedet for andre gjorde det.

Jeg blev utålmodig, da de stadig ikke sagde noget.
"Hver sød at sige noget, bare et eller andet!" Sagde jeg ivrigt. Vi havde allerede spildt så meget tid.
De andre rejste sig også op.
"Y/N, slap af" Sagde Yoongi endelig.

Seokjin P.O.V

Hun var frustreret og vred, det kunne man tydeligt se. Hun så stresset og forvirret ud på samme tid, og desværre kunne jeg godt forstå det.
Hun havde både ret, og var stadig helt galt på den. Ja, et liv er mindre værd end flere, men jeg tror stadig ikke hun forstod, hvor meget hendes liv egentlig var værd.
Jeg havde aldrig set Y/N sådan her. Hun plejede normalt at være så indadvendt, men nu viste hun alle følelserne på en gang.
"Vi har spildt tiden..." Fortsatte hun.
"Træk vejret" Sagde jeg, i et forsøg på at få hende til at slappe.
"Det kan da være ligemeget! Vi må handle, nu." Sagde hun.
"Vil du være sød at lytte? Vi kan ikke bare vade derud. Vi skal nok hjælpe, men det ville bare være dumt ikke at tænke over det først." Sagde Taehyung skarpt.
Hun trak vejret i tunge tag.
Vi måtte finde en måde hun kunne hjælpe på, men stadig være i sikkerhed. Jeg kan ikke risikere at miste hende, og slet ikke til skyggerne.

Y/N  P.O.V

Jeg havde lyst til det, jeg havde lyst til at vade derud med det samme. Trangen var stor, men nu hvor de nævnte det, vidste jeg godt hvor dumt det var.

Jeg satte mig tungt ned på stolen igen. Jeg følte mig tom, men stadig med de samme følelser, efter det lille udbrud.
"Det skal nok gå" Trøstede Jimin, men jeg gav ham bare et blik, der fik ham til at tie stille. Jeg havde ikke brug for støttende ord, lige nu.

Hayoon skulle til at sige noget, men lige før han fik chancen, ringede hans telefon.
Han tog den hurtigt.
"Det er Choi Hayoon" Svarede han. Vi kunne ikke høre hvad den anden person sagde, men kort tid efter svarede han:
"Jeg kommer med det samme"
Jeg stirrede på telefonen imens han lagde den ned i lommen på sit jakkesæt.
"Jeg er virkelig ked af det, men jeg bliver nødt til at løbe nu. Opfør jer pænt." Sagde han, men med den sidste sætning imens han så på hver og en af drengene.
Han hastede derefter ud af hoveddøren, som åbenbart havde lukket en masse lyde ude. Lige da han åbnede hørte man en masse stemmer det snakkede, imens de gik hastende.
Det var tydeligt at der var meget travlt.
Der blev stille igen, da døren smækkede i.
"Vi må have en plan" Sagde jeg, stadig med uro i stemmen. De nikkede bekræftende.

Vi nåede ikke engang at udveksle et enkelt ord.
Råb og skrig lød så højt, at selv døren ikke kunne skjule lyden.
Uden overhovedet at tænke over det, sprang jeg ud i stolen, og rev hoveddøren op. Alle løb frem og tilbage på gangene, og forhastede sig med alt muligt forskelligt. Jeg løb over mod trappen, hvor at der var udsigt over det meste af bygningen.
Jeg standsede brat op, og blinkede et par gange, for at se om jeg så syner.

Hovedindgangen var blevet sprængt i luften. Skyggerne var spredt ud over bygningen, og angreb over alt. Både ild, is, jord og vand lå spredt ud på gulvet. Jeg spottede Blackpink og andre grupper, jeg havde set gå forbi, beskytte folk som åbenbart ikke var vant til at slås.

De var trængt ind.

Der kommer ikke til at være mange kapitler tilbage før bogen er slut, men jeg tænker der kommer en bog 2.
Håber i kan lide kapitlet😊