Restauranten 1

114 5 0
                                    

Y/N  P.O.V

Jeg ville blive inde på toilettet, indtil eftersidningen var færdig. Jeg ved ikke hvad der holdt min krop tilbage, fra at gå ind i det klasselokalet igen. Måske var det fordi at jeg var bange, den frygt for at blive opdaget.
Jeg kiggede på uret igen, der var et minut til at eftersidningen ville være slut. Hvis jeg kunne havde undgået at gå tilbage for at hente mine ting, havde jeg gjordt det, men det var ikke en mulighed. Jeg lukkede øjnene, og talte til ti.
Jeg rejste mig op og gik langsomt hen til klasselokalet. Jeg stod foran døren og kiggede på den i nogle sekunder, før jeg åbnede den.

Han var der ikke.

Lettelsen overtog min krop i en varm strøm, og lige pludselig følte jeg helt afslappet. Læren var har dog stadig, men det så ikke ud til at han havde lagt mærke til, at jeg ikke var kommet tilbage fra toilettet. Jeg gik stille hen til den plads jeg sad på, og lige pludselig var det som om, at nervøsiteten kom tilbage som et lynnedslag.

Der lå en seddel på min opgave.

"Dit valg" stod der.

"Dit valg" , hvad mener han med det?!

Blev han sur?

Læreren havde stadig ikke lagt mærke til at jeg var trådt ind ad døren. Jeg tog mine ting og gik ud af klasselokalet, stadig med nervøsiteten pulserende rundt i min krop.
"Dit valg?" Mumlede jeg for mig selv. Hvad skulle det betyde?! Han virkede som typen der kunne skrive det for sjov, og for at berolige, valgte jeg at gå ud fra det.

Jeg havde en vagt på restauranten jeg arbejdede på i dag, men lige præcis i dag ville jeg ønske at jeg ikke havde.
Jeg gik med tunge skridt langs byvejen på vej til restauranten. Normalt havde jeg lidt tid til at være hjemme, men på grund af den eftersidning skulle jeg direkte derhen.

Jeg gik i tyve minutter, før jeg kom hen til min destination. Jeg gik om til bagindgangen og trak i dørhåndtaget.

Restauranten var allerede åben, fordi at der også var mulighed for at spise her til frokost.
Som sædvanlig var der travlt, og alle farede rundt. Jeg gik over mod omklædnings rummet for at skifte til arbejdsunifom. Jeg gik altid med en kasket, og satte den så man ikke kunne se mine øjne. Jeg satte mit hår i en hestehale, og gik derefter ud i personalerummet. I dag skulle jeg være tjener, hvilket var det jeg mindst kunne lide. Jeg kunne bedst lide at stå i baren og lave de drinks som der var bestilt, for så kom jeg ikke så meget i kontakt med kunderne.

Jeg sukkede.

Kan den her dag blive være?!

Jeg gik over til min chef, som talte nogle penge i en kasse, for at fortælle om min tilstedeværelse.
Jeg tog en blok og en kuglepen, så jeg kunne skrive ordrerne, og gik så ud af personalerummet.

~

Jeg havde arbejdet i to timer nu, med tankerne om min bløde seng og god bog. Det var nok det der holdt mig oppe at køre lige der. Jeg var stadig ret nervøs ved angående sedlen, og om ham med de røde øjne jeg stødte ind i. Jeg håbede virkelig at de har glemt det.

"Kan du ikke tage bord nummer tolv?" Hørte jeg en råbe til mig.

Jeg nikkede og gik over mod bordet.

Jeg kiggede op fra min blok, og stivnede da jeg så hvem der sad der.

BTS

Hvad laver de her?

Vidste de jeg arbejder her?

Har Jimin og ham jeg stødte ind i fortalt noget til det andre?

Jeg kiggede tilbage for at se om nogen der kunne tage bordet, men alle havde travlt med nogle andre.
Jeg sank en klump, og rettede lidt på min kasket så mit ansigt var dækket så meget som muligt og gik så de resterende skridt over mod bordet.

Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1Where stories live. Discover now