Synlig

76 4 0
                                    

Y/N. P.O.V

Jeg lå i sengen på det værelse jeg havde fået tildelt. Jeg stirrede bare op i det hvide tomme loft, og tænkte.

Turen hjem fra restauranten var forfærdelig, men ikke fordi Yoongi og Taehyung gjorde noget. De kørte bare. Det var en forfærdelig stilhed og jeg kunne mærke dem sende blikke, og stirre på mig da vi kørte. Jeg havde ondt i halsen efter at skyggen holdt mig stramt om den, og en dunkende hovedpine. Da vi så var hjemme gik jeg bare direkte op på værelset, og undlod at støde ind i nogen af de andre drenge.

Siden da har jeg ligget i sengen, og stirret op i loftet. Jeg havde ingen ide om hvad klokken var. Jeg gik ud fra at Yoongi og Taehyung allerede havde forklaret til de andre hvad der var sket.
Jeg bed mig selv i læben.

Hvis jeg nu ikke havde stødt ind i Jungkook, ville alt så havde været som det plejede? Eller ville jeg havde blevet fanget af skyggerne?

Jeg blev forstyrret af min mave der rumlede. Det var først der det gik op for mig hvor sulten jeg var. Jeg satte mig brat op, og hoppede ud af sengen.

Da jeg åbnede døren kiggede jeg rundt i gangen, for at se om der var nogen, og det var der heldigvis ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke havde lyst til at støde ind i BTS.

Efter et minut befandt jeg mig i køkkenet. Det var stort og moderne, ligesom de andre rum i huset. Jeg åbnede køleskabet, som var fyldt med alle mulige forskellige madvarer.

"Sulten?"

Jeg gispede af den pludselige stemme. Jeg vendte mig om og så Jimin stå i døren.
Jeg nikkede.

"Der er madrester til højre" sagde han, og gik langsomt over mod et skab lige ved siden af mig.
Jeg vendte mig om igen, og så at der stod en tallerken med mad i højre side af køleskabet. Jeg tog det og skyndte mig over mod døren.

"Vent"

Jeg stoppede og vendte mig om. Jimin stod nu over ved køkkenbordet. Han havde taget et glas fra skabet og fyldt det op med isterninger, som kom ud af hans hånd.

"Vi kører klokken syv i morgen"

Jeg kiggede spøgende på ham. Hvorfor skulle vi kører klokken syv?

"Vi skal i skole, har du glemt det?" Spurgte han med et smil.

Århhh nej

Jeg løftede øjenbrynene, og tabte næsten tallerkenen. Jeg ville ikke følges med dem rundt over alt i skolen, også selvom at skyggerne ville komme.

"Er der ikke en må-" begyndte jeg.

"Nej" afbrød han.

"Det er for stor en risiko" fortsatte han.

"Jeg nægter" sagde jeg. Jeg ville ikke blive set.

"Du vil måske hellere blive fanget af skyggerne?"

"Kan jeg ikke bare beskytte mig selv? Så kunne jeg også flytte ud herfra"

Han sukkede. Den her samtale har vi haft alt for mange gange.

"Det gik da fint tidligere i dag" løj jeg, eller det var på en måde sandt. Jeg havde fået dem væk fra mig.

"Og hvad så hvis der kommer hundrede på en gang?" Svarede han.

"Hundrede? Er der så mange?" Spurgte jeg.

Han nikkede.

"Måske endda flere" Svarede han og drak en tår fra glasset, som han nu havde hældt vand op i.

Jeg tav.

"Vi ses klokken syv" afsluttede han og gik ud af døren.

Jeg åbnede min mund for at svare igen, men lukkede den så da han allerede var gået.

~

Jeg så mig i spejlet. Jeg havde igen en hoodie på.

Det var næste dag, og jeg havde slet ikke sovet. Jeg var skrækslagen. Hvis BTS skulle gå tæt på mig i skolen, ville jeg helt sikkert blive lagt mærke til.

Jeg havde allerede taget et bad, og gjordt mig klar. Klokken var fem minutter i syv, og jeg overvejede stærkt bare at låse mig inde på værelset, men de ville nok bruge deres elementer til at få den op igen.
Jeg sukkede, åbnede døren og gik mod enden af gangen ud til udgangen.

Drengene var allerede igang med at tage sko på.

"Der var du, jeg var lige ved at gå ind til dig" Sagde Hoseok smilende. Siden hvornår begynder han at smile til mig? Jeg nikkede bare som svar.

Vi satte os ud i bilen. Jeg var slet ikke klar til det her. Jeg var irriteret på mig selv, hvorfor skulle jeg være så bange?

~

Vi kom alt for hurtigt hen til skolen, og jeg kunne allerede mærke pigerne begyndte at kigge hen på bilen. Jeg skulle bare hurtigst muligt komme hen til klassen, for jeg var da i sikkerhed der, så de behøvede da ikke at have timer med mig, vel? Desuden ville folk heller ikke se mine øjne, de ville bare vide at jeg gik sammen med BTS, ikke?

Jeg prøvede at berolige mig selv med de ord imens jeg stod langsomt ud af bilen.

Tillykke med fødselsdagen Jimin🥳💜 (jeg ved godt at det var i går han havde fødselsdag, men jeg nåede bare ikke at lave et kapitel)
Jeg vil også prøve at lave nogle flere afsnit lidt mere aktivt, men har bare haft rigtig travlt i de sidste par dage😅 Jeg undskylder også for stavefejl, eller hvis der er ting i ikke forstår eller mangler en forklaring på, men i må gerne skrive til mig hvis i oplever det🙂
Håber i kan lide kapitlet😊

Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1Où les histoires vivent. Découvrez maintenant