❌Sidste kapitel (I bog 1)❌
Y/N P.O.V
Hans stemme indikerede at det var en mand. Stemmen lød så rusten og dyb, at det var som om han ikke havde snakket i lang tid.
"Men I er ret modige.... Det må jeg give jer" Fortsatte han. Det var næsten uhyggeligt. Den måde han talte på, sammensat med at man ikke kunne se nogen mund bevæge sig. Ansigtet var bare sort.
"Præcist hvad laver i her?" Spurgte jeg, for at komme direkte til sagen, og ignorerede hans bemærkninger. Jeg prøvede at lyde så selvsikker som muligt, men frygten i min stemme kunne sikkert godt høres alligevel.
"Y/N..." Sagde han langsomt. Jeg fik kuldegysninger, men prøvede stærkt ikke at vise frygten.
Havde han først opdaget mig nu?
Seokjin trådte ind foran mig, for at spærre skyggen vejen.
"Svar" Sagde han bestemt.
Hvordan kunne han lyde så modig?
"Hvorfor skulle jeg fortælle jer det?" Sagde skyggen.
"Du kan jo prøve at se hvad konsekvenserne er, hvis du ikke gør" Sagde Jimin. Skyggen blev stille. Så stille at jeg vidste noget var galt.
Det var så frusterende at man ikke kunne se det sorte væsens ansigtsudtryk. Det var umuligt at tyde hvad han var ude på.
"Jeg troede I vidste hvorfor vi er her" Sagde skyggen.
Nu var det vores tur til at blive stille.
Jeg kunne mærke alle drengene rykke en smule tættere på mig.
"Hvis du så meget som lægger en finger på hende-" Begyndte Jungkook, men blev afbrudt af den usle stemme.
"Jeg er klog til at vide at det ikke er så nemt" Sagde skyggen.
"Hvad havde I så tænkt jer?" Spurgte Namjoon beskyldende.
En rædsom latter kom ud fra de sorte væsen. Det var tørt, hæst og højt. Som om nogen blev kvalt grinende.
Hvad var det der var så morsomt?
"Vi troede I var nået meget længere med jeres informationer" Sagde han da latteren endelig døde hen.
"Forsvaren ved indgangen var også elendig"
Det hele lød som en direkte fornemmelse. Frygten jeg følte blev langsomt udskriftet med vrede, hvilket jeg også kunne mærke på drengene.
"Sig mig Y/N. Har du lagt mærke til en hvis..... hovedpine?" Sagde han stadig med den rustne dybe stemme. Det var som om at jeg kunne mærke et klamt smil krybe frem hans ansigt.
Han nød dette øjeblik.
Jeg stivnede fuldkommen.
Hvordan i alverden kendte han til den?!
"Er det jer, der er årsagen?" Spurgte jeg, med irritation i tonefaldet.
Skyggen svarede ikke, men valgte ligefrem at le,
lige så skummelt som før.
Pludselig sprang Jimin frem, og gav skyggen en knytnæve lige i hvad der ville være kæben på et normalt menneske.
"Hold op med dine små julelege, og begynd at fortælle noget vi kan bruge, medmindre du selvfølgelig vil have at vi holder op med at være så søde." Sagde Jimin, så det lød som om han truede ham med livet. Der slog lyn i hans øjne.
Det var lang tid siden jeg havde set ham så vred, og det forskrækkede mig næsten.
Der var dog ingen der modsagde ham. Jeg tror at vi alle var vrede, og var på en eller anden måde glad for at Jimin gjorde noget ved skyggen.
Skyggen rømmede sig, imens Jimin trådte et skridt tilbage.
"Ja..... det var os der var grunden til din lille migræne..." Begyndte han, men tøvede i et øjeblik med at fortælle videre.
"Da de første begyndte at slå elementerne sammen, gav de os kun én fordel" Sagde han, og lød næsten skamfuldt imens han fortalte.
"En fordel? Så i mistede ikke bare jeres skikkelser." Sagde Namjoon.
"Hvilken fordel?" Spurgte Yoongi hurtigt efter.
"Hjerne manipulation" Sagde skyggen både stolt og skamfuldt på samme tid.
Jeg var mundlam. I alt den tid fandt de mig ved at komme ind i mine tanker? De har prøvet at manipulere med mit sind?
Åh Gud
Bare tanken om det gav mig kvalme.
"Hv-hvem startede det her? Hvem er jeres leder?" Spurgte Hoseok.
Skyggen sagde ikke et ord, som om han overvejede om han havde talt alt for meget over sig.
"Svar dog!" Råbte Jungkook, som tydeligvis følte sig mindst ligeså vred som Jimin.
"I har allerede taget mange livstruende chancer-" Begyndte han endelig. "-men jeg er også villig til at dø for min sag." Afsluttede han.
Vi havde slet ikke tid til at tænke, for kun et nanosekund senere sprang døren op på vid gab.
En hær af skygger brasede stormende ind, og skabte påstyr.
De begyndte at gå til angreb, og kastede alle mulige besværgelser for alle vinkler.
Vi var trangt op.
Af ren refleks, begyndte jeg selv at skyde ud i flokken, men det så ikke ud til at have nogen virkning overhoved. Det var så svært at holde et overblik.
Panik, kaos, frygt og vrede.
Jeg blev ramt i armen af hvad jeg kunne mærke var ild elementet, og tårer trillede derefter ned fra kinden.
Det var slut, det vidste jeg.
Og i dét, blev det hele sort.
Det var det sidste kapitel af "elementernes sande mester"
Jeg håber i kunne lide den, og fandt den spændende.
—Jeg ved endnu ikke hvornår bog 2 udkommer, men jeg lover den nok skal komme.—
Jeg tænker 35 kapitler også er nok😊
Tak til dem der har læst hele bogen, og god sommerferie💜
KAMU SEDANG MEMBACA
Elementernes sande mester (BTS ff) Del 1
Fiksi PenggemarY/N lever i en verden, hun helst gerne ville havde undgået. Skræmt over hvem hun er, og rædselsslagen for hvem der finder ud af det, kan hun snart ikke gemme sig længere i den magiske verden. Syv drenge forskrækker hende, da det pludselig viste sig...
