Han havde natshorts på, og var på vej over til sit klædeskab.
Han tog en helt sort t-shirt ud, og trak den over hovedet.
Bagefter vendte han sig om mod mig. Han smilte, og stirrede på mig.
"Skal vi gå ned og få morgenmad? "Martinus' synsvinkel:
Klokken var 9, vi havde lige spist morgenmad, og var på vej op på mit værelse igen.
"Hvad skal vi så i dag?" Spurgte Victoria og smed sig på sengen.
"Mig og Marcus skal over i studiet, men jeg ved ikke med dig." Svarede jeg drillende.
Han løftede sit hovedet og grinte.
"Og hvad har du så tænkt dig jeg lave i mens? " Spurgte hun og stirrede op i loftet.
"Tja, det ved jeg ikke. Du kan jo tage med? " Jeg satte mig i den anden ende af sengen.
"Det vil jeg gerne." Svarede hun og satte sig op ved siden af mig.
Jeg tog min telefon frem, og placerede den så hun også kunne se min skærm. Ikke at jeg ville vise hende noget, men jeg ville bare ikke holde hende ude.
Jeg åbnede snapchat, og begyndte at læse alle snapsene jeg havde fået over natten. De var næsten alle sammen streak.
"Du har godt nok mange venner." Måbede hun, og kiggede interesseret på min skærm.
"Det bare streak." Svarede jeg, og begyndte at åbne dem.
"Og hvad er det? Jeg har ikke nogen telefon." Grinte hun og trak på skuldrene.
"Nå, ja, altså det sådan når man snapper sammen i flere dage i træk, så får man et tal udenfor hinandens navne, og så gælder det egentlig bare om at holde den kørende. Hvorfor har du egentlig ikke nogle telefon? Altså jeg ved godt at din far ikke køber noget til dig, men du kunne jo godt selv købe en? " Spurgte jeg og kiggede hende i øjnene.
Hun fjernede sit blik og sagde: "Altså, jeg syntes ikke jeg havde brug for en, og så havde jeg ikke råd."
"Det må være nederen."
"Nja, det okay." Hun trak på skuldrende og smilte sødt.
"Jeg kan seriøst ikke klare mig uden min telefon. Den er mit liv." Grinte jeg. "Vi burde næsten købe en til dig."
"Ej, det skal i ikke. De alt for dyre! " Udbrød hun og fjernede et hår fra hendes ansigt.
"Joo, vi er rige, det kan vi godt." Grinte jeg.
"Åh hold din mund! " Hun skubbede blidt til mig.
"HAHAHAHA." Jeg grinte højlydt.
Pludselig kom Marcus ind på mit værelse, og afbrød, Victoria og mits øjeblik. SÅÅ irriterende.
"Øhh, vi skal gå om lidt, er i snart klar? " Spurgte han.
Victoria kiggede over på mig og sagde: "Øm, skal jeg bare have det her tøj på? Jeg har ikke noget andet med? "
"Jaer, det går nok, bagefter kan vi bare tage hen i centret og købe noget tøj til dig? " Jeg og lagde mit hoved på skrå.
"Jeg har altså ikke så mange penge igen."
"Det finder vi ud af." Smilte Marcus henne fra døren.
Jeg gik hen til mit klædeskab for at tage nogle rigtige bukser på, i stedet for mine natbukser.
Jeg tog et par sorte jeans ud, og vendte mig om mod Victoria. Hun stod og kiggede på nogle af mine Chelsea ting. Jeg smilte og gik ud på toilettet for at skifte bukser.
Da jeg kom tilbage stod hun allerede i døren til mit værelse.
"Skal vi gå? " Spurgte hun og rakte tunge af mig.
"Ja da." Svarede jeg, og gik hen mod trappen.
"Damen først." Nikkede jeg og stilte mig som en bolter på et fint hotel.
Hun grinte, nejede fint, og sagde: "Tak, den herre."
Jeg grinte med, og gik ned af trappen efter hende.Marcus' synsvinkel:
Victoria og Martinus sad omme bagved, og jeg sad oppe på forsædet ved siden af far. De sad og snakkede og grinte helt vildt. Det lød som om de havde det godt sammen. Måske lidt for godt? Det lød ihverfald som om de allerede var blevet vildt gode venner. Jeg følte at de holde mig lidt ude. Jeg skulle bare have slået til da jeg havde chancen.
Køreturen var ret kort, kun cirka et kvarter.
Da vi ankom, skyndte jeg mig hurtigt ud af bilen. Jeg gad ikke høre på deres samtaler længere. Men de fortsatte selvfølgelig selvom vi var kommet ud af bilen. Hvordan skulle vi nogensinde få lavet noget fornuftigt musik, når Martinus grinte af alt hvad Victoria sagde?
Vi gik op af trappen til Sony Music. Vi var her også sidste weekend. Vi var igang med et nyt album. Eller faktisk var vi næsten færdige. Vi manglede kun at indspille en sang, og nogle baggrundsstemmer.
"Hej, har i haft en god uge? " Spurgte vores producer.
"Ja, normal." Svarede jeg og kiggede over på Martinus. Han nikkede bare. Han stod vidst bare i sine egne tanker.
"Hvem er pigen så? " Spurgte vores producer mig, da vi gik over mod der hvor vi skulle indspille sangen.
"Victoria, Martinus mødte hende i går på stationen og nu bor hun hos os." Jeg kiggede ned i jorden.
Han kiggede undrende på mig.
"Lang historie." Sagde jeg bare og satte farten op.Victorias synsvinkel:
Klokken nærmede sig snart 14 og jeg var hundessulten.
Lige siden vi ankom her klokken 9.30 om morgenen havde drengene indspillet.
I starten var det sjovt at se hvordan det egentlig fungerede med at indspille, men efter hånden blev det vildt kedeligt.
Jeg havde undersøgt hele studiet. Kigget på alle pladerne de havde hængene. Og så endelig var de færdige. Eller ihvertfald for den dag.
"Så, det var det for i dag." Sagde Martinus og smilte til mig, da han kom ud af boksen. Han havde lige indspillet en meget høj tone. Det havde taget over 30 minutter.
"Vil du ikke have lidt vand? Du har trods alt lige indspillet en sygo høj tone." Grinte jeg og rakte ham den vandflaske som jeg havde siddet med. Det var kun ham der havde drukket af den hver gang han kom ud af boksen hvor de indspillede.
"Jo tak." Han tog en kæmpe slurk af vandflasken.
Den blev hurtigt tom, og han smed den ud.
"Hvad nu? " Spurgte jeg og kørte min hånd gennem mit hår.
Han trak på skuldrene og svarede: "Ved ikke. Ville du ikke hen i centret og købe noget tøj? "
"Joo, men jeg ved ikke hvor mange penge jeg har med." Svarede jeg og begyndte at tjekke min lille skuldertaske fra H&M, og mine alle lommer. Der var omkring 1000 kroner i alt.
"Er 1000 nok? " Spurgte jeg og løftede mit blik fra pengene.
"Det kommer an på hvad du skal have? " Svarede han kækt, og blinkede til mig.
"Det gør det selvfølgelig."
Marcus kom hen til os og sagde: "Hvad så? Skal vi så hen i centret? "
Jeg kiggede over på Martinus og nikkede.
"Okay." Marcus kastede hurtigt med sit hår. Jeg kunne ikke lade vær med at grine.
_______________________Lol hvem kalder det dog centret? Ikke mig ihverfald HAHAAHAHA.
Husk at stemme og kommentere!
YOU ARE READING
Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen
FanfictionMartinus står på stationen sammen nogle venner, da den smukkeste pige kommer ud af toget. Han kan ikke få øjnene fra hende. Burde han gå hen og snakke med hende?