Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XII

"Har du tænkt dig at fortælle det til mor og far?" Spurgte jeg og tog min telefon frem.
"Ja, lige nu faktisk, så hej hej." Svarede han, og med et var han væk.

Gerd-Annes synsvinkel:
Jeg sad på sengen med min telefon, da det bankede på vores værelses dør.
"Moar, må jeg åbne? " Spurgte Emma, og var allerede på vej hen mod døren.
"Ja selvfølgelig skat." Svarede jeg og kiggede op fra min telefon. Jeg var igang med at læse gårsdagens nyheder.
Hun åbnede stille døren og jeg kunne høre Martinus' stemme: "Hej Emma, må jeg komme ind? " Spurgte han.
"Ja selvfølgelig Martinus."
De kom begge gående ind i stuerummet.
"Hej skat, hvad så? Skændes du med Marcus? " Spurgte jeg ham blidt. Han så nervøs ud, og jeg kiggede undrende på ham.
"Nej nej. Jeg ville bare lige fortælle jer noget." Sagde han nervøst, og satte sig på sengekanten.
"Og hvad er det så? " Spurgte Kjell-Erik, og sluttede sig til samtalen. Han satte sig på den anden seng, ved siden af mig.
"Victoria og jeg. Er.. I ved.. blevet... Kærester." Sagde han lavt og tøvende, i mens han kiggede ned på gulvet.
Jeg prøvede ikke at virke alt for overasket. "Jamen det jo godt skat. Du har jo været vild med hende hele tiden." Jeg blinkede smilte kækt til min søn.
"Moar." Han himlede med øjnene.
"Tillykke min søn." Sagde Kjell-Erik smilene, og klappede Martinus på skulderen.
"Tak far." Svarede Martinus glad.
"Kysser i så? " Spurgte Emma og lagde sit hoved på skrå.
"Emma! Det spørger man ikke om." Skyndte jeg mig at sige, og rystede på hovedet af hende.
"Nej mor det okay, og ja, det gør vi." Svarede Martinus kækt, og skyndte sig at rejse sig.
"Martinus dog." Sukkede jeg. Emma var en lille pige. Lidt endnu. Vi blev nødt til at nyde hun var lille. Snart var hun ligeså stor som Marcus og Martinus, som gik rundt og føjtede med piger.
"Vi ses senere." Sagde han og skyndte sig ud af værelset igen.
Jeg sukkede, og sagde: "Gid de kunne blive små igen." Derefter læste jeg videre med nyhederne.

Martinus' synsvinkel:
Jeg gik på gangen på vej tilbage til vores værelse. Jeg var så sindsygt glad, og havde det største smil på læben. Dagen kunne ikke blive bedre.
"Heiii" Udbrød Victoria sødt til mig, da jeg kom ind i værelset. Hun sad på min seng og snakkede med Marcus. Han sad på sin egen seng.
"Hejsa." Svarede jeg hende, og satte mig på sengen ved siden af hende. Jeg tog stille fat i hendes hånd, og hun tog heldigvis også fat i min. Jeg gav hendes et lille klem.
Marcus tog som sædvanligt, sin telefon op.
"Er det ikke noget med at der er en pool på hotellet? Marcus, kan du ikke lige tjekke? " Spurgte jeg for at afbryde stilheden.
"Kan du ikke bare selv gøre det? Jeg er lige i gang med noget." Svarede han irriteret.
Jeg sukkede, og tog min mobil op og tjekkede hotellets hjemmeside.
"Det er der. Skal vi gå ned og bade? " Spurgte jeg Victoria med et smil.
"Tror du ikke der er nogle fans dernede?" Spurgte hun usikkert.
"Sikkert, men jeg er ligeglad." Jeg smilte og gav hendes hånd endnu et lille klem.
"Er du ikke bange for de ser os sammen?"
"Nej da! Du er vigtigere." Udbrød jeg og prøvede at lyde romantisk.
Hun smilte og lagde mig op af mig.

Victorias synsvinkel:
Martinus tog fat i min hånd, og flettede sine fingre ind i mine. Vi gik på gangen på vej tilbage til vores værelse, efter at havde været ved poolen i ret lang tid. Klokken var 14.23, havde jeg set på et ur. Vi skulle køre hen til Oslo Spektrum klokken 16.00, så vi havde masser af tid til at gøre os klar.

"Hvor lang tid skal du bruge på at gøre dig klar? " Spurgte han.
Jeg smilte og svarede: "Ikke så lang tid. Jeg bruger jo ikke makeup og sådan så omring en halv time, men jeg vil gerne i bad."
Han grinte lidt. "Jeg bruger længere tid end dig så."
"Du skal jo også sætte dit smukke hår." Svarede jeg og roede min hånd gennem hans hår.
"Hehe, ja." Han lagde sin arm om mig og trak mig ind til ham.

Kjell-Eriks synsvinkel:
Jeg sad på Martinus' seng og snakkede med Marcus om koncerten i aften. Det var lang tid siden drengene havde optrådt offenligt, og nu hvor Victoria var kommet ind i Martinus' liv, var jeg bange for at han ikke ville kunne koncentrere sig i aften.

"Bare rolig far, han har været forelsket før, han kan sagtens klare det." Sagde Marcus og lød helt afslappet.
"Det her er anderledes. Jeg er bange for at han mister fokus i tanken om Victoria." Sukkede jeg. Marcus var ikke nervøs overhovedet.
"Det tror jeg altså ikke, men jeg kan godt prøve at snakke med ham? " Spurgte han og begyndte at rejse sig fra sengen.
"Meget gerne." Jeg tog en finger op til munden, og bed i neglen.

Martinus' synsvinkel:
Det bankede på døren til Victorias værelse. Jeg sad på sengen, i mens hun var i gang med at redde sit hår.

"Martinus, åbner du ikke? " Spurgte Victoria og var i gang med at sætte en hårnål fast i sit hår, og op i en høj knold. Hun var så gudesmuk.
"Joo." Svarede jeg og skyndte mig at åbne døren. Det var Marcus.
"Heey, kan vi lige snakke? " Spurgte han og lagde sit hoved lidt på skrå.
"Klart."
Vi gik begge to ud på gangen.

"Er du klar på i aften? " Startede han med, og smilte underligt til mig.
"Øhh ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?" Svarede jeg og så forvirret ud.
"Øh, Victoria? "
"Hvad mener du? " Grinte jeg selvom jeg udemærket vidste hvad han mente. At jeg ville blive ufokuseret på grund af hende.
"Bare forkuser på koncerten ikke? " Han smilte roligt til mig.
"Ja ja." Svarede jeg muggent, og smuttede ind på værelset igen. Jeg gad ikke snakke mere med ham hvis han bare skulle sige at jeg ikke kunne koncentrere mig om en skide koncert.

Jeg gik hen til Victoria foran spejlet. Hun var stadig i gang med at sætte sit hår op i en høj knold. Jeg studerede hende fra top til tå. Hendes lange blonde hår, var flot sat op, så man havde større fokus på hendes alt for smukke ansigt. Hendes tøj var simpelt og sad perfekt på hendes spinkle krop. Jeg smilte for mig selv. Hvor var jeg dog forbandet heldig.

"Du er så smuk." Sagde jeg, lagde mit hoved på skrå, og bed mig selv stille i underlæben.
Hun drejede sit ansigt om mod mig, og jeg kyssede hende blidt på panden.
"Skal vi ikke snart køre? " Spurgte hun og kiggede sig selv i spejlet igen.
"Joo, kom, lad os gå ud og finde ud af det." Jeg tog hendes hånd, og trak hende med ud af værelset.

____________________________

Undskyld for intet kapitel i går, havde lidt for travlt. Stem og kommenter, det betyder så meget!