Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXIII

"Hun ville aldrig gå bag din ryg, tro mig!" Udbrød han, og prøvede at fange mit blik.
"Tak Marcus." Jeg sendte ham et lille smil.

Victorias synsvinkel:
"Hej Victoria!" Udbrød en stemme pludseligt. Jeg sad og snappede med Martinus, da timen ikke var begyndt endnu. Det var en lav, rødhåret pige, med store blå øjne. Hun var ikke specielt køn, ikke noget ondt, bare ikke, køn.

"Hejsa, undskyld, men jeg kan altså ikke lige huske dit navn? " Smilte jeg, og prøvede at virke uskyldig. Hun smilte heldigvis bare. Hun gik i klassen, gjorde hun ikke?
"Selma." Hun lagde hovedet på skrå, og sendte mig et smørret smil.
"Hej Selma."
"Jeg hører du er kærester med Martinus Gunnarsen, er et rigtigt?" Spurgte hun pludseligt. Hvorfor skulle vi ligepludselig tale om det?

"Det er rigtigt, ja." Jeg smilte, men sendte hende et undrende blik.
"SEJT!" Udbrød hun, og blev helt hype. Var hun fan af dem eller hvad? "Vil du med i biografen her på lørdag?"

Jeg trak lidt på skuldrene og overvejede mit svar, men hvem siger ikke nej til en biograftur? "Klart." Svarede jeg.

"Ihh, dejligt! Kan jeg få din snap, så vi kan blive enige om film, tidspunkt og sådan?" Hun rakte ud efter min telefon, og jeg lagde den i hendes hånd.
"Ja da."
Hun scannede min snapkode, og gav mig telefonen tilbage igen.

"Det skal nok blive hyggeligt!" Grinte hun, og satte sig tilbage på hendes egen plads. Jeg kiggede undrende efter hende. Det virkede som om hun prøvede at udnytte mig til at komme tættere på Marcus og Martinus, eller var det bare mig?

***

"Hvor skal vi så hen på vores date, her på fredag?" Spurgte jeg Martinus, og pillede ved hans hår. Han sad og lavede lektier til næste time, så jeg var den irriterende kæreste som forstyrrede ham.

"Ih, Victoria, jeg skal ligesom lave lektier!" Jamrede han, og fokuserede på sine lektier igen.
Jeg grinte af ham. "Skal jeg hjælpe dig?" Spurgte jeg og kyssede ham på kinden. Han rødmede, og kiggede over på de cirka 7 drenge der stirrede på os. De fjernede hurtigt deres blikke.

"Du kan jo ikke finde ud af at skrive noder!" Grinte han, og rystede på hovedet. Derefter fortsatte han med sine lektier, og jeg forstyrrede ham ikke.

Resten af dagen gik egentlig fint, Alexander prøvede, som sædvanligt, at få min opmærksomhed, og Selma sværmede også hele tiden om mig.

"OMG DET ER JO MARTINUS!!" Udbrød Selma, og tog hænderne for munden. Jeg drejede mit hoved, og så Martinus stå og smile i dørkarmen.

"Hej med dig?" Martinus sendte Selma et undrende blik. Jeg grinte og gik hen til ham. Han lagde sine arme om mig, og plantede kys på mine læber. Hans læber var altid bløde og dejlig varme at røre ved. Det var en fantastisk følelse, HVER GANG han kyssede mig.
"Hey." Smilte han, og trak sig fra kysset.

"OMG HVOR ER I CUTE!!!!" Hvinede Selma og løb med hurtige skridt over til os.

"Tak tror jeg?" Svarede jeg, og sendte hende et skævt smil.
"Hej, jeg hedder Selma." Nikkede Selma, og gav Martinus hånden.
"Martinus."
"Det ved jeg da godt!" Udbrød hun, og rødmede helt bare ved at stå ved siden af Martinus.

"Selma, er du fan eller sådan noget?" Spurgte jeg pludseligt. Jeg havde bare brug for at vide det.
"Jaer, lidt vel." Mumlede hun, og rødmede endnu mere. "Må jeg please få et billede?" Hun sendte Martinus et tikkende blik.

"Jo da." Martinus gav slip på mig, og tog et selfie med Selma.
"Tusind tusind tak! Nu skal jeg finde Marcus!" Hvinede hun, og løb ud af døren. Bare Martinus og jeg flækkede af grin.

"Så der er også fangirls i gymnasiet." Sagde han og lagde sin arm om mig. Vi gik ud af klassen.
"Ja, i den grad!" Udbrød jeg og grinte endnu mere.

Marcus' synsvinkel:
Jeg var begyndt at blive mere og mere ked af det. Det gjorde ondt at se Victoria og Martinus sammen. Ikke fordi jeg var vild med hende, nej, fordi jeg selv længdes efter et forhold. De to var uadskillelige, og det var lige hvad jeg havde brug for.

Snapchat fra Mikala

MIKALA! Vi havde ikke skrevet sammen i et stykke tid, og jeg savnede hende faktisk ret meget.

"Hey Marcus, jeg har overtalt min mor til at jeg må tage til Trorfors i efterårsferien! Glæder mig til at se dig<3"

Mit hjerte sprang mindst 10 slag over. Mikala, hun kom virkelig til Trofors for at være sammen med mig! Og så i en hel uge! Jeg kunne slet ikke vente!

"OMG OMG OMG VICTORIAAAAAAAAAAAAA!!!" Skreg jeg, og rev døren til mit værelse op, og derefter Martinus' dør.
"Hvad er der Marcus?" Spurgte Victoria, og kiggede forskrækket på mig.

"MIKALA! HUN KOMMER TIL TROFORS I EFTERÅRSFERIEN!!" Hvinede jeg og fægtede med armene.

"VIRKELIG?!" Udbrød Victoria, og rejste sig fra sengen. Hun havde det største smil på læben.

"JA!" Hylede jeg og omfavnede hende. Vi stod og holdt om hinanden i et par minutter, før Martinus rømmede sig, og Victoria sad sig ned ved siden af ham igen.

"OMG DET BLIVER FANTASISK!" Smilte hun, og lænede sig op af Martinus. Han lagde armene om hende, og efterlod kys på hendes hals. Hun lukkede øjnene af nydelse.

Jeg smilte og kunne ikke lade vær med at tænke på Mikala. Tænk at hun snart ville være her, i mine arme. Ligesom Victoria var i Martinus'.

Victorias synsvinkel:
"Martinuuus?" Jamrede jeg, og klæbede mig op af ham. Marcus havde lige været her og sagt at Mikala kom. Jeg var utrolig glad og overrasket over at hun måtte komme, men jeg glædede mig også overdrevet meget.

"Jaer?" Svarede han og kiggede mig direkte i øjnene. Vi lå tæt op af hinanden.
"Hvor skal vi hen på vores date?" Spurgte jeg for anden gang, og sendte ham et kækt smil.

"Det er en overraskelse." Smilte han og kyssede mine læber. Først meget kort, men så mødtes vores øjne, og han pressede sine læber mod mine, hårdt. Jeg kunne mærke Martinus' arme snige sig rundt om min talje, og trak mig tættere på ham. Han placerede sine hænder langt ned på min ryg, næsten på min røv.

Jeg grinte og trak mig fra kysset, men så snart jeg åbnende min mund, angreb han mine læber, denne gang med tungen. Der lå jeg så, og snavede med Martinus Gunnarsen. Efter et par minutter trak jeg mig igen, og vendte mig om på ryggen.

"Martinus altså." Sukkede jeg, og puffede blidt til ham. Han lå bare og stirrede på mig som den sygeste stalker.

"Jeg blev nødt til det." Svarede han, og kiggede mig dybt i øjnene. Vi grinte begge, og holdte den intense øjenkontakt.

____________________________

Her fik i lige 5 kapitler, bum! Stem og kommenter!