Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XLII

Jeg forlod stationen kæphøjt med raske skridt, og et stort smil på læben. En ny uge ventede mig, samt en masse koncerter.

Victorias synsvinkel:
Vores Halloween fest var en katastrofe. Eller, så ikke, for alle havde jo egentlig en god aften. Undtaget en. Hilde.

Jeg var overrasket over at hun overhovedet var dukket op. Marcus var der jo. Gennem hele festen sad hun bare på trappen op til drengenes værelser, kiggede ned i jorden med en drik i hånden.

"Hey." Sagde jeg, og satte mig ved siden af hende.

"Hej." Hun tog en stor slurk af drinken, mens hun stadig stirrede ned i jorden.

"Hvordan har du det?" Spurgte jeg mens jeg kiggede over på Marcus og Martinus.

"Bedre." Hun løftede hovedet fra jorden, og kiggede direkte over på Marcus. Der gik kun få sekunder før jeg også kiggede på hende, og en akavet øjenkontakt opstod mellem dem.

"Du burde snakke med ham." Sagde jeg og smilte skævt.

Hun himlede med øjnene og grinte. "Og hvad skal jeg sige? Hej Marcus, vi har ikke snakket sammen siden jeg sad og nærmest frøs ihjel i en skov på grund af jeg ikke kunne få dig, og jeg ville bare lige informere dig om at det går bedre nu?" Hun grinte hånligt.

Jeg kiggede alvorligt på hende. "Please bare snak med ham. For min skyld. Jeg hader at se dig ked af det." Jeg klappede hende blidt på skulderen, og bevægede mig over mod Martinus igen. Han tog i mod mig med et kys.

Marcus' synsvinkel:
Jeg sad og fik frisk luft samt en øl ude på terrasen, da Hilde kom til mig. Vi havde ikke snakket siden hospitalet, og det var ret så akavet mellem os, da vi plejede at nærmest være bedste venner.

Hun tog en dyb indånding, og satte sig ved siden af mig. "Hej." Pep hun lavt og skrøbeligt.

"Hej Hilde." Jeg tog en stor tår af min øl.

En akavet stilhed opstod, hvad skulle jeg sige?

"Går det bedre?" Spurgte jeg efter en lang stilhed, og kiggede over på hende. Hun kiggede nervøst ned i jorden.

"Ja. Jeg har det fint nu." Svarede hun. Jeg kunne skimte et lille smil i hendes mundvig.

"Godt." Jeg rettede mit blik mod himlen. Den var helt sort, men fuld af stjerner.

"Du skal bare vide at, jeg ikke forelsket i dig mere." Hun holde en lille pause hvor hun tog en dyb indånding. "Eller jo, men, jeg ved at du ikke kan lide mig og vi ikke kan være sammen og.."

"Schhhh.. Det okay." Smilte jeg og afbrød hende.

Hun drejede sit hoved, og kiggede direkte ind i mine øjne. Hendes brune øjne var stadig ligeså smukke som første gang jeg så hende. Hendes hår sad stadig ligeså godt selvom vinden burde have ødelagt det. Hendes tøj sad perfekt og unden nogle form for svedpletter, selvom det var tusind grader indenfor, og minus undenfor. Hendes makeup var perfekt lagt, og unden nogle form for skade, selvom hun græd. Hun var så smuk, ligeså smuk som hun altid var.

Et snøft forlod hendes næsebor, og hun tørrede øjnene. "Kan vi ikke bare stadig være venner?" Spurgte hun og grinte. Det hele var så latterligt.

Jeg grinte også. "Selvfølgelig. Slut med alt den akavethed."

"Og tilbage til det normale." Hun smilte og kiggede igen på mig. Jeg smilte tilbage.

Vores øjenkontakt varede et par sekunder, før kulden buldrede igennem mig, og afbrød den.

"Skal vi ikke gå ind igen? Det så koldt!" Spurgte jeg og prøvede at varme min egen krop.

Hilde nikkede, og vi gik hånd i hånd indenfor igen. Men som venner.

Martinus' synsvinkel:
Victoria smed sig udmattet på min seng. Hendes kattemakeup var helt udtværet på grund af sved, og hendes tøj præcist det samme. Alle gæsterne var gået, og vi var endelig alene.

"Noget af en fest huh?" Grinte hun, og rettede sig op.

Jeg satte mig ved siden af hende, og lod mig flade ud. "Det siger du ikke. Men jeg tror alle havde en god aften." Smilte jeg og kunne ikke fjerne mit blik fra hende. Wow, hun var smuk i det lys.

"Ja, jeg tror også Hilde og Marcus fandt ud af det. De havde det ihvertfald sjovt sammen tilsidst." Hun kløede sig i øjet, og gabte.

"Ja." Svarede jeg uden at fjerne mit blik fra hendes ansigt.

"Hvad?" Spurgte hun efter jeg havde stirret i ret så lang tid.

"Ikke noget." Jeg fjernede mit blik fra hende. "Du er bare så smuk i dag."

Victoria grinte lavmælt, og fjernede en tot hår fra ansigtet. "Du er sku en sjov en Martinus." Grinte hun, og slog mig på skulderen, en rigtig drengeting.

Jeg grinte af hende, mens vores øjne mødtes. "Kom her." Kommanderede jeg, og trak hende hen til mig.

Vores læber mødtes, men jeg længdes efter mere. Jeg lænede mig tilbage i sengen, og lod hende falde ned over mig.

Hun grinte, men kyssede mig så videre. Jeg lukkede øjnene af nydelse.

Hendes læber bevægede sig væk fra min mund, og ned mod min hals, hvor hun efterlod små kys.

Derefter skulle hun lige til at smide sig ned ved siden af mig, men jeg skubbede hende tilbage igen.

"Du er ikke færdig." Stammede jeg, men jeg hurtigt rev min trøje af, så jeg nu havde bar mave.

Victoria skubbede mig ned i sengen igen og begyndte at efterlade lange kys ned langs min mave. Jeg stønnede lavmælt af nydelse.

Det tog mig kun få sekunder at rive Victorias trøje af, så hun kun var iført bh.

Pludselig blev døren åbnet op, og jeg kunne skimte Marcus træde ind, men så hurtigt ud af værelset.

"Sorry!" Råbte han, og dækkede øjnene mens han vendte sig om og røb ud af værelset igen.

Victoria grinte højlydt, mens hun smed sig ned ved siden af mig, og denne gang prøvede jeg ikke at stoppe hende.

Jeg himlede med øjnene, og vendte mit blik mod hende. Hendes øjne glimtede i lyset.

Jeg lænede mig frem og kyssede hendes læber inderligt, og i lang lang tid. I det øjeblik, føltes alting så perfekt.

____________________________
Jeps, det skete lige. Stem og kommenter for mere:)