Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXVIII

"Idiot du er." Sukkede Victoria, og puffede til mig.
"Men en idiot du rigtig godt kan lide." Svarede jeg kæphøjt, og smilte skævt til hende.

Victorias synsvinkel:
Victoria, der er morgenmad nu!" Råbte Lisa nede fra stuen. Jeg var igang med at ligge det sidste af min makeup, som jeg forresten var begyndt at bruge til hverdag. Lige siden Hilde lagde det på mig, var jeg begyndt at interessere mig for det. Jeg havde endda været i centeret for at købe en hel masse sammen med Hilde. Hun var på kort tid allerede blevet min bedsteveninde, men der skulle heller ikke så meget til, da jeg ikke havde andre veninder. Udover Mikala selvfølgelig.

Jeg skyndte mig at lægge det sidste lag mascara, og bagefter ned for at spise morgenmad.

"Hvordan går det så i skolen Victoria?" Spurgte Henning pænt, imens vi sad og spiste. Jeg var dybt begravet i mine egne tanker, og der gik vist ret lang tid før jeg reagerede.

"Øh, det går vel fint?" Svarede jeg lidt undrende over hvorfor han spurgte.

"Hvornår får i karakterer?" Spurgte Lisa, og sluttede sig til samtalen.

"Ved jeg ikke, snart. Hvorfor da?" Jeg smilte, men kiggede undrende på dem begge.

"Det kunne godt være du ikke kunne koncentrere dig begrund af Martinus. Jeg mener i tilbringer jo meget tid sammen." Lisa smilte, og tog en skefuld havregryn i munden.

"Og? Han er jo også min kæreste, og min bedste ven?" Snerrede jeg, og prøvede at holde mit temperament nede. Jeg ville ikke diskutere med dem.

"Ikke noget. Du skal bare huske også at fokusere på din skole, ikke?" Sagde Henning med smil, men jeg sendte ham et koldt blik.

"Jojo." Sukkede jeg og skyndte mig at spise færdig. Hvorfor skulle de blande sig ind i min skolegang? Jeg havde styr på det, og de skulle ihvertfald ikke bestemme hvor meget jeg måtte være sammen med Martinus.

***

Faktisk var det ved at være efterårsferie, og jeg glædede mig så utrolig meget til at se Mikala igen. Man kunne også godt se på Marcus at han var begyndt at blive mere glad i det. Jeg vidste at han var forelsket i Mikala, selvom jeg havde taget ham i at kigge efter Hilde mange gange. Han vidste også godt at Mikala også kunne lide ham, og de passede perfekt sammen.

Skolen var så kedelig, jeg ville bare gerne ville være sammen med Martinus igen. Selvom vi var sammen hele tiden, kunne jeg ikke klare at undvære ham i mere end en dag. Jeg var afhængig af hans tilstedeværelse, hans kærelighed.

Martinus' synsvinkel:
"Vi ses på mandag. Husk lektierne." Råbte vores lærer Jytte, og prøvede at overdøve lyden af stole der blev sat op, og de små samtaler mellem bordene.

Endelig var det weekend, og kun en uge tilbage før efterårsferien. Vi skulle egentlig ikke noget specielt i ferien, ikke andet end Mikala kom. Selvfølgelig ville Victorias gerne være sammen med Mikala, men en af dagene ville jeg tage hende med til Mosjøen. Så kunne Mikala og Marcus også være alene sammen.

Det gik faktisk overraksende godt med fansene. De havde taget godt i mod Victoria, og der havde faktisk ikke været særlig meget hate, hvilket jeg var glad for. De var nok bare lidt sure over jeg fortalte om hende lige før en koncert.

Marcus og jeg var faktisk ikke så aktive på Instagram mere, vi postede kun sjælendt. Et par enkelte billeder af Victoria og jeg var kommet dog op på vores side. De havde ikke fået ligeså mange likes som vores andre opslag, men de havde fået mange kommentarer om at Victoria var smuk, og at vi passede godt sammen.

"Martinus, kommer du? Vi skal finde Victoria." Spurgte Marcus, og afbrød mine milliarder af tanker. Det skete faktisk ret tit, at jeg bare stod i mine egne tanker.
Jeg nikkede, og smilte til Marcus.

***

"Endelig weekend!" Hylede Victoria, og smed sig på sin seng. For en gang skyld var vi faktisk hjemme hos hende, hvilket vi kunne havde været sådan 3 gange.

Jeg smilte og satte mig på sengekanten. "Hvad skal vi lave i weekenden?" Spurgte jeg. Marcus var også sammen med os, han var bare på toilettet.

"Hvad har du lyst til?" Svarede hun, og satte sig ved siden af mig.

"Ikke noget specielt, bare være sammen med dig." Sagde jeg og prøvede at fange hendes opmærksomhed.

"Hvordan går det med julesangen?" Spurgte hun, og skiftede emne.
"Det går fint, den er næsten færdig. Vil du høre den da?"

"JAA!" Hun hvinede, og smilte begejstret til mig.

Jeg spillede det vi havde af sangen på min telefon for hende. Hun var meget begejstret gennem hele sangen. Selv synes jeg ikke at den var specielt god, men teksten var sød nok. Gennem alle indspilningerne, tænkte jeg altid på hende, især når jeg sang. Hendes ansigt var det eneste der strejfede mine tanker. Det var ligesom om det motiverede mig til at synge bedre.

"Nurgh, den er sød." Smilte Victoria, og lænede sig op af mig.

"Jaer, den er til dig." Jeg lagde mig arm om hende mens jeg lukkede stille øjnene. Sådan en skoleuge kunne nemt smadre en.

"Til mig?" Spurgte hun, selvom hun udemærket vidste hvad jeg mente.

"Ja, den er skrevet til dig." Svarede jeg og lagde mig ned på madrassen, imens jeg gjorde tegn til hun skulle ligge sig oven på mig.

"Årgh." Hun smilte og rødmede.

"Du betyder så meget for mig. Ved du godt det?" Spurgte jeg imens jeg rodede i hendes hår. Vi havde ligget i stilhed i et par minutter.

"Ja, det ved jeg." Grinte hun og fangede mine øjne.

"Betyder jeg ikke meget for dig da?" Jeg førte min finger ned langs kinden som om det var en tåre.

"Jooo, mega meget." Jamrede hun, og omfavnede mit ansigt. Hendes krop var oven på min, og mine mine arme var rundt om hende.

"Godt." Jeg fangede hendes øjne, mens vi prøvede at holde den intense øjenkontakt. Efter et par sekunders stirren på hende, trak jeg hende ind i et kys, og holdt tæt om hende. Hendes bløde læber mod mine føltes helt fantastisk, ligesom alle de andre gange. Hurtigt blev vores kys mere og mere intense, og vores værktrækning blev hurtigere.

Hun trak sig væk fra mig, og begravede sit ansigt i min brystkasse. Jeg nussede blidt hendes hoved.

Pludselig begyndte hun at grine højlydt, så det rystede i begge vores kroppe.

"Hvad er der?" Grinte jeg, og kiggede meget undrende på hende.

Hun løftede ansigtet fra min brystkasse, og kiggede op på mig, imens hun grinte højt.

"Din mave rumlede vildt højt, hørte du det slet ikke?" Skraldginte hun, og slog sin hånd ned i sengen ved siden af mig.

"Nææh." Jeg grinte, og trak hende op til min side.

"Nåår." Sagde hun ligeså flabet som jeg havde sagt 'nææh'.

"Du så dum." Jeg hilmede med øjnene af hende, og trak hende tættere ind til min krop. Følelsen af at være tæt på hende var fantastisk, ligesom den altid var.

____________________________Selvom vi lige har haft ferie, længdes jeg sygt meget efter weekend, og ferie igen, er jeg den eneste? Stem og kommenter<3