Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XXX

"Jaer." Jeg smilte skævt til Mikala, som bare kiggede akavet på mig.

Victorias synsvinkel:
"Og dine forældre sagde slet ikke noget til at du skulle herop i en uge?" Spurgte Gerd-Anne imens vi sad og spise en lækker hjemmelavet pizza. Under hele middagen havde Gerd-Anne og Kjell-Erik stillet Mikala en milliard spørgsmål om alt fra hendes familie til hendes yndlingsfarve. Altså, spørgsmålene var ikke engang til mig, men alligvel var jeg træt af at høre på dem hele tiden, så i stedet sad jeg bare og udvekslede blikke og underlige ansigter med Martinus. Han havde sat sig over for mig, så jeg hele tiden kunne kigge på ham, i stedet for at skulle kigge til siden for at se ham. Vi sad helt i vores egen verden, dybt begravede i hinandens øjne.

"Skal vi gå op?" Gentog Marcus, og prøvede desparat at få vores opmærksomhed. Igen af os havde hørt ham sige det første gang, vi havde faktisk kun fanget halvdelen af samtalen.

Jeg nikkede, imens jeg begyndte at rejse mig fra min stol.

Martinus' synsvinkel:
Mit hoved dunkede helt vildt, og det slog kæmpe knuder i min mave. Jeg havde det forfærdeligt, og var hundrede procent syg. Min næste var også helt tilstoppet, så jeg kunne nærmest ikke trække vejret.

Jeg var ked af at være syg, det var jo ikke meningen. Det betød jeg ikke kunne være sammen med Victoria, unden at smitte hende. Alt jeg ville var at være sammen med hende, men det måtte jeg ikke. Mor havde været inde på mit værelse, for at sende Victoria ind til Marcus og Mikala, fordi hun mente jeg havde brug for at "hvile mig". Hun kunne bare ikke lide når Victoria og jeg var alt for meget sammen, hun synes jeg også skulle være sammen med Marcus og bla bla.

Det var nederen, virkelig. Jeg lå bare i min seng og forstillede mig Victoria også var der.

Marcus' synsvinkel:
Mor ødelagde det hele. Det gik lige så godt mellem Mikala og jeg, og så kom hun bare og afbrød det med at Victoria skulle være sammen med os istedet for Martinus, for han havde brug for at hvile sig. Jeg tror Victoria og Martinus begge ville være gladere hvis de bare kunne være sammen. De var ligeglade om den ene var syg, de ville bare være sammen.

Victoria sad bare og gloede ned i sin telefon, imens jeg var igang med at tæve Mikala i Fifa. Jeg kunne se at hun ikke gad være sammen med os, hun ville bare være med Martinus.

"Gå dog ind til ham." Skævlede jeg til hende, efter jeg havde brugt et par minutter på at tage mig sammen til at sige det. Hun kiggede op fra sin telefon, og sendte mig et opgivende blik.

"Gerd-Anne bliver jo bare sur på mig." Sukkede hun, og kiggede ned i sin telefon igen.

"Klokken er snart eleve, hvis du lister ser hun dig ikke." Jeg sendte hende et kækt smil.

"Tror du ikke hun kommer ind og tjekker op på ham?"

"Nej, han kan vel godt klare sig selv." Svarede jeg, og fokuserede på spillet igen da Mikala var lige ved at score.

Før jeg overhovedet fik kigget igen, var Victoria væk, og jeg kunne høre døren til Martinus' værelse blive lukket stille i.

Endelig alene tid med Mikala igen.

Martinus' synsvinkel:
"Psst, Martinus, sover du?" Hviskede Victoria så jeg vågnede. Hendes stemme var altid så behagelig at vågne op til.

"Ikke mere." Gabte jeg og tog mig til hovedet. Der var helt mørkt på mit værelse, så jeg kunne overhovedet ikke se hende.

"Godt." Jeg kunne mærke et lille ryk i sengen, og Victorias hånd oven på min. Efter jeg havde kigget på hende i et stykke tid, begyndte jeg og kunne ane hendes ansigt. Hun smilte, og nussede min hånd.

"Hvad så? Burde du ikke også sove?" Spurgte jeg, imens jeg trak min dyne tættere på min krop.

"Jeg vil jo sove med dig."

Jeg smilte og åbnede min dyne, så hun kunne krybe ind ved siden af mig.

"Fryser du? Du jo helt kold!" Udbrød hun.

"Jeg er jo syg." Grinte jeg over hvor dum hun var. Alligvel kyssede jeg hendes pande blidt. "Godnat, jeg må altså sove."

"Godnat Martinus." Smilte hun, og lukkede sine øjnene. Jeg lå og stirrede på hende i et par minutter før jeg også faldt i søvn.

***

Noget af det mest nederen var virkelig at være syg i ferien. Man vil jo gerne være syg i hverdagen så man kune slippe for skolen, men selvfølgelig skulle jeg være syg i min ferie, typisk.

"Hvad tænker du på?" Spurgte Victoria da hun kom tilbage fra toilettet.

"På hvor nederen det er at være syg i ferien." Sukkede jeg, og kunne pludselig mærke jeg skulle nyse helt vildt.

"Det også bare nederen." Sukkede hun, og satte sig ved siden af mig. Jeg havde ikke været ude fra min seng hele dagen, eller dagen før. Faktisk havde jeg bare tilbragt de to første dage af min ferie i min seng. Den eneste trøst jeg havde var at Victoria i det mindste var der sammen med mig.

"Meget. Men i det mindste har jeg dig til at være sammen med." Jeg smilte, og trak hende ind i et kram. Vi var blevet enige om at det var bedst hvis vi lod vær med at kysse, så jeg ikke smittede hende for meget. Selvom alt jeg havde lyst til var at kysse hendes bløde læber.

"Ja du har så." Hviskede hun, og hvilede sit hoved på min skulder.

____________________________

Kedeligt kapitel, undskyld, prøver at få noget spændende ind snart. Undskyld for jeg ikke opdaterede i går, havde bare overhovedet ikke tid til at skrive. Jeg har været på arbejde i dag og igår, derfor har jeg ikke kunne skrive før nu. Stem og kommenter, og hav en dejlig søndag<3