Et lys i mørket - Martinus Gunnarsen

XVII

"Vi ses snart." Sagde han og gik ud af døren. Jeg løb efter ham, og vinkede ham farvel, indtil jeg ikke kunne se deres bil længere.

Victorias synsvinkel:
Jeg sad på mit nye værelse. Lisa og Henning var så søde mod mig. De havde vist mig rundt i hele huset, og havde generelt bare været virkelig venlige og imødekommende over for mig. Jeg kunne slet ikke fatte at de gad at have mig boende.

Det bankede på døren, som afbrød mine tanker.
"Kom ind." Råbte jeg.
"Hej Victoria. Hvordan går det, føler du dig hjemme? Jeg har lavet te og kage til dig." Sagde Lisa, og kom ind med en kæmpe bakke, med kage og te på. Hvor var hun dog bare sød.
"Hej Lisa, ja, og tusind tak! Jeg elsker te." Smilte jeg og tog min kop.
"Det var godt." Svarede hun, og satte sig på sengen.
Vi sad og snakkede, indtil min telefon pludselig brummede op.

Snapchat fra Martinus

"Hvem var det? " Spurgte Lisa og kiggede nysgerrigt på min skærm.
"Martinus." Svarede jeg og rødmede lidt.
"ÅBN DEN!" Udbrød hun, og virkelig begejstret. Hun var ligesom en ung teenage pige.
Jeg rakte ud efter min telefon, låste den op, og åbnede hans snap.
"Hvordan går det? Er det okay hos din nye familie? Jeg savner dig:(" Stod der på en selfie hvor han lavede et sad face. Jeg kunne se han sad på hans værelse.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg tog et billede af mig og Lisa, hvor jeg skrev:
"Ja det går rigtig godt! Jeg savner dig mere:("
"Årgh i er så søde! Men nu vil jeg lade dig have lidt privatliv, så du kan falde ind. Du kalder bare hvis der er noget." Smilte Lisa, lagde en hånd på min skulder, og forlod mit værelse.

Martinus synsvinkel:
Jeg sad og så netflix på mit værelse, men jeg kedede mig. Det var ikke det samme når Victoria ikke var her. Jeg savnede hendes hoved på min skulder, min arm omkring hende, og alle vores latterlig dumme kommentare til filmene vi så. Jeg savnede bare alt ved hende.

Pludselig brummede mig telefon, og jeg var mere end hurtig til at tjekke hvem de havde skrevet. Tænk hvis nu hvis det var hende.

Snapchat fra Victoria

Jeg lænende mig lettet tilbage, og skyndte mig at åbne snappen.
"Ja det går rigtig godt! Jeg savner dig mere:(" Hun havde sendt et billede af hende og Lisa, hvor de så rigtig glade ud. Jeg smilte ved tanken om hendes dejlige smil.
Jeg skyndte mig at sende hende en snap hvor jeg smilte, og skrev:

"Det var godt, jeg ville ønske du var her, hos mig:("

Hun svarede hurtigt et billede af hendes værelse hvor der stod: ":("
Jeg svarede hende igen hurtigt, denne gang et billede af mine ben, hvor jeg skrev:
"Men vi ses jo på mandag, vi kommer og henter dig." Jeg smilte, og lagde min telefon væk igen, men der gik kun 30-40 sekunder før der tikkede en ny snap ind.

"Ja, jeg glæder mig!" Skrev hun, og havde sendt et billede af hendes ansigt. Hun var så gudesmuk.

"OGSÅ MIG!" Skrev jeg og trykkede send. Jeg tror aldrig nogensinde jeg havde glædet mig så meget til at komme i skole igen. Desværre havde jeg kun frikvartererne med Victoria, da vi overhovedet ikke havde nogle timer sammen. Det var jeg så forfærdelig ked af.

Victorias synsvinkel:
Jeg kedede mig så ufattelig meget. Der var igenting at lave på mit værelse, så jeg besluttede mig for at gå ud og se hvad Lisa og Henning lavede. Da jeg kom ind i stuen, sad de og så en serie.
"Hej Victoria, vil du se med? Vi ser venner." Spurgte Henning venligt. Jeg nikkede og satte mig ned ved siden af ham.
"Savner du Martinus?" Spurgte Lisa pludseligt.
Jeg smilte og svarede: "Ja, alt for meget."
"Du kan bare invitere ham over når du har lyst." Smilte Henning.
"Tak, i er så søde."
Pludselig brummede min telefon:

Snapchat fra Marcus

Jeg skyndte mig at åbne den. Det var et billede af hans ben i hans seng, med teksten "Godnat". Godnat? Klokken var kun lidt over 21.00, ville han allerede i seng?

Jeg svarede ham med et billede af mig, selv hvor jeg smilte. Og pludselig kom jeg i tanke om Mikala. Jeg havde slet ikke skrevet til hende endnu. Det skyndte jeg mig at gøre.

Victoria: Hej Mikala, undskyld jeg først skriver nu, men jeg har lige fået telefon YAY! Det er Victoria btw!
Mikala: Hej Victoria! Dejligt! Jeg håber du har det godt i Trofors, ville ønske jeg også var der.
Victoria: Også mig, hvordan går det med Marcus?
Mikala: Det går fint, vi er da blevet gode venner allerede!
Victoria: Dejligt, kan jeg få din snap? Det er nemmere at skrive med dig der?
Mikala: Ja da, add Mikalaep426

Det skyndte jeg mig at gøre. Vi snappede lidt sammen, og blev enige om at starte en streak.

____________________________

Kedeligt kapitel, undskyld men jeg håber stadig i kan lide det! Stem og kommenter.
Hvis jeg rammer 2k reads inden 2018 kommer der et lille marathon!