Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 24. | marcus' hemmelighed

"Hej hej" vi vinkede til seerne og slukkede liven. "DER ER MAAAD!" Blev der råbt nede fra. Det passede da perfekt. "Kommer!" Råbte jeg tilbage. Marcus' mobil brummede. Vi kiggede begge på ham.
Han sagde ikke noget. Han sad bare og skrev med et lille smil på læben. "Hvad er det?" Spurgte Martinus nysgerrigt og prøvede at kigge på marcus' skærm, men han blev hurtigt skubbet væk.
"Nå nå, det må da godt nok være hemmeligt når Martinus ikke engang må se det?.." sagde jeg og skubbede drillende til Marcus. Han løftede hurtigt hovedet fra mobilen. Og tog den i lommen.
"Jeg bliver nødt til at gå, sorry" sagde han bare og rejste sig. Martinus og jeg rejste os forvirret op. Marcus krammede os og løb nedenunder. "Første gang jeg ser ham løbe" mumlede jeg til Martinus. Han grinte lidt. "Du har heller ikke kendt mig så længe!" Råbte Marcus nede fra trappen. Han må have hørt hvad jeg havde sagt haha.

Martinus og jeg gik nedenunder for at få noget mad.
"Hvornår kommer du hjem?" Spurgte Martinus Marcus, der var på vej ud af døren. Han holdte døren stille og lænede sig lidt op ad den. "Hmm, dont know, vi får se" sagde han med et mærkelig kækt smil klistret på læberne. Jeg kunne ikke lade værre at grine lidt. Martinus kiggede bare forvirret på Marcus og derefter på mig. "Jamen, jeg smutter, ses" sagde Marcus og 2 sekunder efter så man ham løbe ned ad den store vej. Vi må ikke håbe der er alt for mange fans udenfor lige nu.. haha.

"Kender du noget til det her?" Spurgte Martinus mig forvirret. "DER ER MAD" blev der igen råbt inde fra stuen. "Overhovedet ikke" svarede jeg Martinus. Han trak på skuldrene og vi gik ind til de andre for at spise.
"Hvor er Marcus?" Spurgte Gerd Anne da vi havde sat os til bords.
Martinus og jeg kiggede hurtigt på hinanden. "Øhm, vi ved det faktisk ikke, men han skulle åbenbart noget meget vigtigt" sagde Martinus så. "Nå?" Lød det forvirret fra Gerd Anne. Jeg trak lidt på skuldrene og tog et bid af min pizza. "Ej skal vi ikke tage dem med ovenpå?" Hviskede Martinus i mit øre. Jeg kiggede opgivende på ham. Nu havde vi lige sat os. "Fint.." mumlede jeg efter lidt overtalelse. Martinus smilede stort og tog sin pizza op. "Vi spiser ovenpå" sagde han til de voksne. "Hyg jer" sagde min mor og så gik vi ovenpå med to pizzaer i armene.

•••
2 kapitler i daaag<33