Episode 53. | skyldfølelse

876 38 2
                                    


Martinus' synsvinkel.

Jeg kørte ind hånd over hendes hår og tog hendes hånd i min.
Hun var sikkert blevet totalt opkørt af showet. Jeg følte det lidt som min skyld. Det var mig der spurgte om hun ville med. Hun er sygemeldt.. Martinus Forhelvede. En større idiot findes der ikke lige nu.

En sirene lød tæt på bygningen. Og nogle mænd i selvlysende dragter kom løbende ind. Fansene stod sikkert stadig ude foran. De må nok være bekymret...

Mændene fjernede mig og tog maddie op på en båre. Jeg stod lidt bagi og følte mig som jordens største idiot. Jeg kunne intet gøre, men jeg ville være ved hendes side alligevel.
"Jeg tager med" sagde jeg bestemt til en af mændene. Far tog en hånd på min skulder. "Vi tager begge med" sagde far og smilede venligt til ambulancemanden.
Han nikkede forstående og gjorde tegn til vi skulle følge med. På vej ud slog en tanke mig.
"Vent far, hvad med Marcus?" Spurgte jeg ham. "Jeg henter ham, bare følg med dem" sagde han og sat i løb ind mod bygningen igen. Ikke fordi det gik hurtigt, men fint så det ud..

2 minutter senere havde de fået maddie på plads inde i ambulancen. Marcus og far kom løbende. "Hvad sker der??" Spurgte Marcus forpustet og tydeligvis meget forvirret. "Vi forklarer senere, maddie skal på sygehuset" sagde jeg hurtig og så satte vi os ind. Marcus kiggede mærkeligt på mig.
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om han var sur eller bare ret forvirret.

•••
DET ER FREDAAAAAAG
{Stem og kommenter for mere}

Addicted - to you. | Marcus & MartinusWhere stories live. Discover now