Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 99. | søen i Oslo

2 uger senere.

Jeg sparkede en sten ud i vandet og hørte plasken den lavede. Det mindede mig om da Martinus, Jose, Marcus og jeg badede i søen i Trofors. Hold kæft det var hyggeligt.

Jeg savnede drengene. Især Martinus, vi havde ikke set hinanden i lidt over to uger og fordi de havde haft ret travlt med arbejdet, havde vi heller ikke kunne FaceTime særlig meget.

Jeg stod og kiggede ud over søen. I Oslo. Ikke i Trofors, selvom det var der jeg helst ville være. Jeg ville bare gerne være sammen med drengene igen. "Hvordan går det med dig?" Mumlede jeg og blev en smule overrasket. Jaer jeg havde lige spurgt mig selv?
"Det går godt. Jeg øhm, et i gang igen, bare stille og roligt, men jeg har stadig brug for dig ved min side. Jeg er bange for jeg falder igen og du ikke er her.." ordene fløj bare ud af munden på mig, da det gik op for mig jeg talte til Martinus. Eller i mit hoved talte jeg til ham for han var her ikke.

"Hvem snakker du med maddie?" Sagde en stemme pludselig bag mig. Jeg vendte mig og så Joses undrende ansigtsudtryk.
"Øhm, ingen?" Mumlede jeg. "Jeg hørte du talte med nogen?" Spurgte hun forvirret. Jeg sukkede let.
"Jeg savner bare Martinus så sindssygt meget" sagde jeg og en tårer nåede lige at komme ud og løb nu lydløst ned over min kind.
Jose fik et skævt smil på læben. "Det er der da intet sjovt i?" Spurgte jeg lidt irriteret. Men jose blev bare ved med at smile og nikkede så op mod vejen tæt på mit hus hvor to skikkelser kom til syne. Min mund åbnede sig af ren overraskelse. "Er det, det Martinus og Marcus?" Spurgte jeg og var lige ved at skrige af glæde, men jeg var bange for jeg bare så syner. Men jose nikkede. De kom tættere på og jeg kunne nu se martinus' store smil brede sig på hans læber.
Jeg satte i løb og 5 sekunder efter hoppede jeg op i hans arme og holdte fast. Hans arme holdte godt rundt om mig og tårerne i mine øjen var nu blevet til glædestårer.
"Fuck jeg har savnet jer" var det eneste jeg kunne mumle i hans nakke. "I lige måde" grinte han.
Jeg krammede Marcus næsten ligeså hårdt og smilede stort.

"Den sidste der kommer i vandet er en taber" råbte jose og vi løb alle ned til hende mod søen.
Jeg smed tøjet så jeg kun havde undetøj på. Det gjorde de andre også og så spurgte vi ellers bare ud i vandet. Jeg skulle fandme ikke tabe til dem.

•••
Et kapitel tilbage, nogle ønsker?..