Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 50. | showet 1/2

Vi sad alle tre på stribe i hver vores makeup stol. Jeg sad i midten af dem.
Jeg grinte lidt til Martinus. Han var vant til at få det på, når de lavede sådan noget her, men han så stadig rimelig mærkelig ud i ansigtet.

Jeg var virkelig træt i dag og havde egentlig bare mest lyst til at sove i martinus' seng med hans arme omkring mig. Men det kunne jeg ikke lige nu. Så nu måtte jeg bare tage mig sammen og fokusere på det jeg skulle.

Showet startede om 2 minutter. Det var live, så vi skulle virkelig koncentrere os.
Værten sad klar i hendes stol. Martinus stod backstage med en arm om mig, klar til at gå ind. Marcus stod på den anden side med mobilen i hånden. Han smilede lidt af et eller andet?

"Hej allesammen og hjertelig velkommen til dagens show. I dag har jeg besøg af Norges største teenage idoler og nok Nordens mest populæreste tvillinger, Marcus og martinus!" Introducerede hun dem. Martinus klemte mig kort og gik med Marcus ind i studiet. Nogle enkelte fans skreg lidt nede bagved. De hilste pænt på værten og satte sig i stolene. Martinus så utrolig godt ud i hans velour jakke og løse hår. Han så altid godt ud, men lige nu.. uff.

Jeg stod ude bagved og ventede bare på jeg skulle ind. Kjell-Erik kom over ved siden af mig. "Er du okay?" Spurgte han med en hånd på min skulder. Jeg smilte hurtigt til ham. "Ja" svarede jeg ham. I virkeligheden var jeg ved at dø af nevøsitet. Jeg havde ikke været på tv i lang tid på grund af min stress. Mine fans skulle se mig for første gang i lang tid. Jeg havde bare at gøre det godt.
"Du ryster lidt" sagde kjell-Erik og hentydede til mine ben. Jeg kiggede lidt ned på dem og sandt nok, så rystede jeg en del. "Im nervous" mumlede jeg og smilte lidt undskyldende. Han smilede skævt. "Du skal kun gøre det, hvis du vil" det var virkelig dejligt han passede sådan på mig. Nu ved jeg da, hvor Martinus havde fået det fra.
"Jeg vil gerne" svarede jeg ham stille. Han nikkede og gav mig en vandflaske. "Her" jeg tog i mod den og tog en tår. Årh, det var lige hvad jeg havde brug for.
"Tak" smilte jeg taknemmeligt til ham.

Pludselig hørte jeg den sætning jeg skulle gå ind på. "Nu skal vi snakke lidt om kærester, Martinus du har jo en speciel pige med idag ikke?" Lød det var værten. Jeg smilede lidt af hendes måde at sige det på. Martinus nikkede smilende. "Hun kommer her!" Sagde værten og publikum begyndte at klappe. Det var nu jeg skulle ind. Det var nu.
Der gik lidt tid før jeg fik bevæget mine ben ind til studiet. Jeg prøvede at holde et smil på læben og rette ryggen for ikke at ligne en der var ved at dø.
Jeg satte mig i stolen ved siden af Martinus, også var vi i gang.

•••
Skriv gerne hvad jeg skal gøre bedre?