Episode 65. | trofors i en uge

933 41 3
                                    


Vi sad nu alle i bilen på vej hjem til mig. Martinus havde fortalt at vi skulle hjem, for jeg kunne få min overraskelse. Jeg hadede overraskelser. Tænk hvis vi skulle et eller andet jeg ikke ville.

Marcus og Jose sad i den ene siden af dem store sorte bil og Martinus og jeg i den anden side.
Martinus flettede sine fingre ind i mine. Jeg smilede til ham og han gjorde det samme.

Martinus' synsvinkel.

Jeg kunne ikke tage øjnene væk fra maddies læber. De så så bløde og dejlige ud. Hvis jeg ikke tog mig sammen havde jeg sikkert allerede kysset hende nu, men det ville være mærkeligt. Jeg ville ikke ødelægge det vi "havde", hvad end det nu var, med et kys.
"Du stirrer" mumlede maddie og grinte af mig. Mine tanker blev afbrudt og jeg grinte lidt. "Det er også svært ikke at gøre, når du sidder lige der" sagde jeg og smilede kækt. Jeg vidste maddie ikke kunne stå for det. Hun rødmede lidt og grinte.

Maddies synsvinkel.

Bilen kørte langsomt op ad den store indkørsel. Vi spændte selerne op og gik ud af bilen. Min mor var hjemme.
"Hej!" Sagde jeg og smilte da hun kom ud i gangen for at hilse på drengene.

Hun smilede og hilste hver på Martinus, Marcus og kjell-Erik.
"Må jeg godt få overraskelsen nu?" Spurgte jeg utålmodigt. Martinus grinte lidt og nikkede så.
"Vil du med til Trofors i en uge? Vi har fri?" Spurgte han stille og smilte skævt. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere for jeg ville rigtig gerne, men jeg ville ikke trænge mig på. Også vidste jeg heller ikke om jeg måtte. Jeg kiggede forsigtigt skiftevis fra min mor til kjell-Erik. De smilede begge.

"Du må gerne skat, jeg skal alligevel til Dubai i morgen" min mor brød stilheden og smilede. "Hvor lang tid har du vidst det?" Spurgte jeg hende. "10 minutter" mumlede hun og grinte lidt til kjell-Erik. Han smilede. "Må jeg godt?" Spurgte jeg forsigtigt kjell-Erik.
Han så helt forvirret ud. "Ja selvfølgelig på du det, det ville kun være godt" sagde han og klappede mig hurtigt på skulderen. "Jamen, så vil jeg gerne" sagde jeg og smilede til Martinus. Hans ansigt lyste op og han trak mig med det samme ind i et kram.
"Jose kommer med nogle af dagene" sagde Marcus glad. Jose smilede.
"Fedt!"

Det her skulle nok blive en god uge...

•••
Snart fredaaaagg

Addicted - to you. | Marcus & MartinusWhere stories live. Discover now