Episode 96. | den vigtige samtale

740 30 8
                                    


Bilen stoppede ved sygehuset. "Vi er her" jeg kiggede op fra min mobil og steg ud. En frisk luft rammede med det samme mit ansigt.
Jeg tog en dyb indånding og fulgte med mine forældre ind i den kæmpe bygning, der nu skulle hjælpe mig med at komme videre.

20 minutter senere.

"Hej madison. Vi skal jo snakke lidt om hvordan det går idag" startede lægen der hed Chalotte ud.
Jeg nikkede og sank endnu en klump. "Hvordan har du haft det i denne her uge? Vi hører du har været i Nordnorge?" Spurgte Chalotte. Jeg nikkede. "Jeg har det meget bedre end sidst. Jeg føler mig lettere og har ikke rigtig haft nogle symptomer de sidste par dage" ordene kørte bare ud.
Det var slet ikke så svært som jeg troede at sidde her og snakke.
De spurgte mig om en masse forskelligt og jeg svarede ærligt så godt jeg kunne. Jeg blev bare nødt til at komme videre nu.

"Jamen efter hvad vi nu har hørt og hvad vi egentlig også havde regnet med, tænker vi da egentlig bare du stille og roligt skal starte igen. Du kan selv bestemme hvor meget du vil skrive på din blog også skal din manager nok holde styr på der ikke kommer for mange møder og andre aftaler du ikke kan overskue" sagde lægen og smilede til min manager, der også sad her. "Jamen det lyder da godt, ikke?" Spurgte min mor og smilede til mig. Jeg nikkede ivrigt. Jeg var lidt nervøs for at skulle igang igen, men samtidig med det kunne jeg slet ikke vente.

•••

Om jeg magter mandag. God dag:)..

Addicted - to you. | Marcus & MartinusWhere stories live. Discover now