Madison Jones er kendt blogger i hele Norge. Hun elsker at arbejde, men glemmer af og til sit helbred. Hun arbejder næsten 24 7, hvilket er hårdt.
Når man så møder nogen der lever lidt det samme liv, kan de hurtigt komme til at betyde en del.
Jeg havde fået tøj på og gjort mig klar. Hendes tøj: (Uden tasken)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
I dag kunne jeg lige nå lidt lektier inden jeg skulle mødes med Martinus. Og selvfølgelig også Marcus og resten af slænget haha. Jeg måtte godt lave lidt lektier, det blev jeg næsten nødt til, men ingen arbejde. Ingen arbejde.
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt sindssyg af det. Jeg havde så mange ting jeg var vant til at tjekke og gøre, men det måtte jeg ikke fra nu og til meget lang tid. Lort lort lort. Min mor havde nok hørt hvordan jeg havde trampet rundt oppe på værelset. Hun åbnede stille døren og kiggede ind. "Godmorgen skat" sagde hun og smilede. Jeg smilede som et godmorgen. "Hvad laver du?" Spurgte hun igen. Jeg kiggede med på papirerne og rodede lidt rundt i dem. "Lektier" sagde jeg og smilede skævt. Hun nikkede. "Men husk, ingen arbejde" afsluttede hun og lukkede så døren. Ugh. Det tror jeg godt jeg har fattet. Jeg kastede surt en danskbogen mod døren.
Klokken var nu lidt i 12.00. Jeg skulle mødes med dem ved 13.00 tiden. Iih, jeg glædede mig. Jeg følte ligesom jeg manglede et eller andet, når Martinus ikke var her. Han var den eneste der forstod mig. Josephine gjorde nok også, hun prøvede i hvert fald, men hun anede ikke hvordan det var. Hvordan det var at leve, som En offentlig person hele tiden. Marcus gjorde nok også, men det var noget andet. Martinus hjalp mig og trøstede mig. Men han kunne jo ikke være ved mig forevigt.
