Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 55. | afhængig af ham??

Maddies synsvinkel.

Kjell-Erik havde ikke ret. Jeg havde ikke brug for afslapningstid alene lige nu. Tværtimod. Jeg havde bare allermest lyst til at Martinus var her. Jeg orkede ikke ligge på mit værelse alene eller være sammen med nogen andre end ham.
Det var jo nærmest som om jeg var afhængig af ham. Sådan virkelig. Men var det normalt? Det virker ikke sådan.
Jeg har det så mærkeligt, men samtidig fantastisk i hans selvskab?

"Det er okay, i skal passe jeres arbejde og i kommer allerede hjem i morgen" sagde jeg til Martinus der så virkelig opgivende ud. Martinus kiggede på mig med et tomt blik. Han ville tydeligvis også gerne være sammen med. "Martinus Come on, jeg er træt" Marcus sukkede dybt og puffede lidt til Martinus, der var som stenet til jorden.
For at afbryde den martinus' stirrende blik gik jeg hen til ham. Jeg tog mine arme om hans nakke og trak ham ind i et kram. "Vi ses" sagde jeg til ham og gik hen til den taxa de havde bestilt til mig. Jeg kunne skimte nogle fans stå og filme mig uden for sygehusets parkeringsplads. Jeg vinkede kort til dem og satte mig ind i bilen. Martinus, Marcus og kjell-Erik vinkede da jeg endelig kørte ud af sygehusets grund.
Martinus sendte mig et skævt smil og jeg smilte tilbage til ham igennem den halvmørke rude.

Min livvagt sad på sædet ved siden af mig for at være sikker på jeg kom godt hjem. Jeg snakkede ikke rigtig med ham. Jeg var virkelig træt. Jeg lænte mit hoved mod ruden og betragtede alt der susede forbi. Bygninger og træer osv. Oslo var en smuk by, det var det virkelig.

Taxaen stoppede foran mit hus. Jeg sagde farvel til min livvagt og traskede ind ad indkørslen. Savnet til Martinus var allerede startet Wtf.

•••
Håber i har haft en god weekend<3