Episode 58. | kedelig morgen

934 38 1
                                    

Martinus' synsvinkel.

Madrassen var hård. Det var de alle sammen her i Tyskland, hvor vi jo desværre stadig var. Det føltes jo nærmest som at ligge på en masse sten. Jeg strakte mig og gabte. Vi skulle først med flyet til oslo klokken 14.00.

Kl. 8.01

"Marcus, alarmen har ringet fra en halv time siden" mumlede jeg træt til en stadig halvsovende Marcus. Han havde altid så svært ved at komme op. Jeg stod allerede i tøjet. Mit hår sad forfærdeligt, men så var det heldigt, der fandtes kasketter. "Jaja.. jeg kommer op nu" mumlede han med en meget træt morgenstemme. "Det har du sagt i en halv time" mumlede jeg lavt og gik ud på badeværelset. Jeg hørte marcus sukke, og rejse sig op fra sengen.

Jeg fik næsten et chok da jeg så mit ansigt i spejlet. Jeg lignede en der ikke havde sovet i årevis. Renderne under øjnene var tydelige og håret var rodet. Jeg sukkede og tog min tandbørste op af toilettasken, børstede mine tænder og gik ud i værelset igen. Far var gået et smut ned til receptionen for at tjekke os ud sammen med Isak.

Marcus havde fået nogle sorte bukser med huller i på, og var nu igang med at smide en hoodie over hovedet. Han kørte en hånd igennem håret og satte elastikken af. Så sad det ligesom sådan resten af dagen.

Jeg havde bare sat mig i en lænestol i den ene ende af værelset. Jeg sad på mobilen og ville til at skrive til Maddie, men kom i tanke om, at hun sikkert stadig sov. Klokken var jo kun 8.15.

Far kom ind. Han havde allerede overtøj på og taske på ryggen. "Vi skal altså afsted nu" sagde han bestemt. Jeg trak uskyldigt på skuldrene. "Marcus er ude på toilettet, jeg er klar" sagde jeg og far vendte sig mod toiletdøren. "Marcus vi skal afsted" sagde han og bankede hårdt på døren. "To sek" lød det fra Marcus. Han virkede koncentreret. "Hvad laver du??" Jeg rejste mig utålmodigt fra den lænestol jeg sad i. "jeg skriver lige med en, men kommer nu" sagde han, men rykkede ikke på sig. "Med hvem?" han ville sikkert komme ud, hvis jeg startede en samtale med ham. Ikke fordi det interesserede mig, hvem han skrev med. Jeg havde sku nok i mit eget kærlighedsliv, eller hvad man nu skal kalde det. "Jose" marcus kom ud fra badeværelset med et lille smil på læben. Hans øjne var stadig limet til mobilen. Jeg rystede lidt på hovedet, men sagde ingenting.

"im ready" marcus tog sine ting over skulderen og vi gik endelig nedenunder og ud til vores bil.

•••

skriver på computer, så sorry hvis der er stavefejl. Regner med der snart kommer lidt action, if u know what i mean;)))

see ya

Addicted - to you. | Marcus & MartinusWhere stories live. Discover now