Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 80. | en besked fra min manager

Vi var lige kommet ud af badet.
Vi havde bare smilt kækt til hinanden lige siden. Ingen havde nævnt et ord om det der var sket i bruseren.
Martinus havde lånt mig en af hans t-shirts.
Han havde kun underbukser på. Vi lå også bare i hans seng i hinandens arme. Eller, jeg lå i martinus' arme.
"Hvordan kan du være så dejlig?" Mumlede Martinus med ansigtet nærmest begravet i mit hår. Jeg grinte lidt af hans spørgsmål. "Hmm, spørg min mor og far, det var dem der lavede mig" svarede jeg kækt. Jeg havde set interviewet, hvor Martinus sagde det, så hvorfor ikke lige fyre den af nu? Hahaha.

"Det må jeg jo så gøre" sagde Martinus og sukkede let. "Jep".

Jeg vågnede op til en SMS, der bibbede ind på min låseskærm. Jeg satte mig foreskrækket op i sengen og kiggede rundt. Martinus på og smilede ved siden af. Han havde lukkede øjne, men han sov i hvertfald ikke.
"Martinus hvor lang tid har vi sovet?" Spurgte jeg ham. Eftersom han ikke svarede skubbede jeg irriteret til ham. "Hva..hvad?" Spurgte han forvirret og satte sig op. "Hold nu kæft, du sov ikke" sagde jeg imens jeg tog fat i min mobil. "Klokken er allerede 19.00??" Udbrød jeg og kiggede op på martinus' kønne ansigt igen.
"Bare rolig maddie. Jeg har sørget for, at de har gemt lidt aftensmad til os" sagde han og kørte en hånd igennem håret. "Okay" svarede jeg bare. Jeg var koncentreret om en besked jeg havde fået.

"Kære madison. Kan du ringe i aften klokken ca. 20.00? Jeg skal snakke med dig om noget vigtigt" stod der. Det var fra min manager. Hende havde jeg ikke snakket med i flere måneder. Ikke siden jeg blev syg og kom på hospitalet.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, så det blev til at sidde og stirre ud i luften. "Hvad er det maddie?" Spurgte Martinus forvirret. Jeg rakte ham mobilen, men flyttede ikke blikket fra den kommode jeg stirrede på.
Martinus læste beskeden højt. "Spændende" mumlede han bare derefter. Jeg kiggede på ham. "Hvad tror du hun vil sige?" Spurgte jeg og kiggede bekymret på ham. Han aede min kind med den ene hånd og smilede beroligende. Det hjalp lidt. "Det ved jeg ikke, men det er sikkert noget godt" sagde han og holdte mit blik fast. Jeg nikkede stille og kiggede bekymret ned i madrassen.

•••

Næsten 40k... whaaat