Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 37. | egentlig en joke..

Joses synsvinkel.

Jeg sad bare og stirrede stift på maddie imens hun ringede til Martinus. Jeg havde egentlig ment det som en joke da jeg var  ret så træt af hun nærmest ikke havde tid mere. Jeg havde altid været den eneste hun havde og kunne stole på, men næh nej, nu er det jo så Martinus eller Marcus..
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige da hun allerede sad med en af drengene i røret. Det var sikkert Martinus, det var i hvertfald ham hun havde snakket mest om. Eller skrevet om..

"Okay, vi ses" sagde maddie til Martinus og prøvede at gemme sit lille smil, der var blevet formet på hendes læber. Jeg kiggede hurtigt ned på madrassen og prøvede ikke at virke for sur. "Det var ment som en joke, ik?" Lød det pludselig fra maddie. Jeg kiggede hurtigt op på hende. Jeg trak på skuldrene og nikkede svagt. "Joe.. måske lidt" mumlede jeg. Hun sukkede. "Sorry" mumlede hun. "Jeg kan godt sige de ikke skal komme alligevel?"
Hun kiggede spørgende på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej nej, bare lad dem komme" mumlede jeg. Jeg gad egentlig ikke gøre noget stort ud af det, selvom det tydeligvis betød meget for mig.
"Sikker?" Hun smilede lidt. Jeg nikkede bare som svar. "Okay godt, for de kommer om 2 minutter" sagde maddie og rejste sig fra sengen. Jeg kiggede overrasket op på hende. "Nå? Jeg troede de var kendte?" Mumlede jeg. "Det er de også?" Maddie kiggede forvirret på mig. Jeg grinte undskyldende. "Men har de så tid til bare lige at komme rendende herhen?" Jeg grinte lidt. Det var da lidt mærkeligt. Maddie må godt nok betyde meget for ham Martinus.
Hun trak på skuldrene. "Åbenbart" mumlede hun og redte sit hår. Der blev stille lidt indtil jeg brød det. "Har Martinus og dig egentlig noget?" Jeg kunne ikke lade være at spørge. Det var jo nærmest for indlysende.
Hun kiggede overrasket på mig. Tydeligt ikke klar på det spørgsmål. Jeg grinte lidt.

Maddies synsvinkel.

"Har dig og Martinus egentlig noget?" Spurgte jose mig. What? Jeg kiggede forvirret på hende. Den havde jeg ikke lige tænkt på. Han betød meget for mig, men vel ikke på DEN måde?
"Nej?" Svarede jeg hende og vendte tilbage til håret. Jeg satte det op i en rodet knold og smed mig på sengen ved siden af jose. Jeg havde bare hygge tøj på, da vi jo havde set film hele eftermiddagen.
Hun løftede øjenbrynene. "Sikker? I virker nu ret glade for hinanden" lød det fra hende. "Ja altså, han betyder meget for mig, men ikke lige på kærlighedsmåden tror jeg" jeg var pænt forvirret. Det havde jeg virkelig ikke skænket en tanke. Han betød virkelig meget for mig, men Martinus og jeg som kærester? Nej. Bare nej.

•••
God mandag, min ferie er slut wuhuu..