Addicted - to you. | Marcus & Martinus

Episode 31. | har han en flirt?

Vi gik ind på en lille cafe. Det var ret godt vejr lige nu. Vi fandt hurtigt et bord og satte os. Vi smed jakkerne og bestilte noget mad.

Marcus' mobil plingede pludselig. Han tog den hurtigt op og et lille smil bredte sig på hans læber. Martinus sendte mig et mærkeligt blik. "Marcus?" Mumlede Martinus spørgende. Marcus holdte blikket på mobilen, men svarede kort. "Mmh?" Lød det fra ham.
Jeg grinte lidt. "Hvem får dig til at smile sådan?" Spurgte Martinus og skubbede lidt til ham.
Marcus kiggede lidt op fra sin mobil. "Hvad mener i med det?" Spurgte han som om han ikke anede hvad vi snakkede om. "Marcus? Nu har du også drillet Martinus, spyt så ud" brød jeg ind. Martinus smilede genert til mig. Hvad handlede det med Martinus egentlig om?
Marcus lagde hårdt mobilen på bordet og prøvede at se seriøs ud. Det gik ikke så godt. Et stort smil bredte sig hurtigt på hans læber. Martinus og jeg udvekslede forvirrede blikke indtil Marcus endelig åbnede munden.
"Det er bare en pige jeg skriver lidt med" sagde han og smilede stadig. Martinus og jeg smilte begge.
"Hvad hedder hun? Hvor kommer hun fra? Fortæl!" Martinus var virkelig nysgerrig. Haha.

Marcus gik i gang med at fortælle om denne pige ved navn Elvira, med lyst hår og flotte øjne. Han havde aldrig mødt hende før, men hun boede vist også i Danmark. Mere sagde han ikke. Men man kunne se på ham, at han nok var rimelig glad for hende allerede.

"Hvor lang tid har det stået på?" Spurgte Martinus stadig med et stort smil på læben. Han var sikkert glad på sin brors vegne.
"Hhmm.. 1 måneds tid tror jeg. Vi har ogs facetimet flere aftener og sådan" fortalte Marcus glad. "Nuurgh, jamen det var da dejligt for dig" sagde jeg og grinte lidt. "Jae.. så mangler vi bare Martinus" sagde Marcus og kiggede kækt på Martinus.
Han smilede lidt. "Jep" mumlede han bare og kiggede ned på sin tallerken med et lille smil på læben. "Men der kommer nok ikke til at gå så lang tid" sagde Marcus og skubbede lidt til hans bror.
"Har han en flirt?" Spurgte jeg overrasket. Martinus kiggede mærkeligt på mig. Marcus grinte bare lidt. "Ja.. det kan man vel godt sige" lød det fra Marcus. Jeg vidste ikke om jeg skulle være glad eller ked af det. Det var da godt for ham, men så var der nok mindre tid til mig.. og jeg havde virkelig brug for ham..

"Så, ikke så meget kærlighedssnak" sagde Martinus og kiggede dumt på Marcus, hvorefter han smilede lidt til mig. Jeg tvang et lille akavet smil frem og tog et bid af min sandwich.

•••
Stem & kommenter for mere<3