Mit sorte håb

Bare et nul?

J-Hope går over mod os, mens han har hans øjne direkte på mig.
Hans øjne er store og kolde, det giver mig med det samme kuldegysninger i et vores øjne mødes.

I det J-Hope er kommet hen til os, stopper han op og fjerner blikket fra mig, hvor han kigger irriteret på Yuna. "Hvad har du gang i?" Spørger J-Hope med et vredt tonefald.
Der blev helt stille imellem pigerne, de have ingen ide hvad de skal svare ham. "Umm, ikke noget Oppa." Sagde Yuna nervøst og smilte uskyldig til ham, hvorefter hun stræmte gabet om madpakken, som hun stadig havde gemt omme bag hendes ryg.
Jeg havde stadig mine knæ på det stenhårde gulv og der var ingen tvivl om, at jeg ville få blå mærker af det her i morgen.

Pludselig tager J-Hope fat i Yunas arm, hvor de andre piger udbryder med et lille skrig af forskrækkelse. Yuna står helt frossen og kigger op på ham. "Jeg troede du var bedre end det. Men jeg tog vist fejl." Siger J-Hope uden at fjerne blikket. "Ja... jamen, hun er ikke andet end et nul." Svarer Yuna med en uskyldig stemme og kiggede ned på mig, hvorefter J-Hopes blik fulgte med.

Jeg kiggede derefter op fra gulvet, men mit fokus er kun på J-Hope. "Hvorfor hjælper han mig? Jeg er jo ikke andet end et nul, som Yuna selv sagde." Tænker jeg, imens jeg kigger ind i hans flotte skinnende øjne.
Varmen bredes rundt i min krop, og jeg kan ikke mærke min smerte i mine knæ længere, i det jeg kigger ind i hans brune øjne. "Hvorfor skal han også være så perfekt, men så alligevel ikke?" Spørger jeg mig selv.

Pludselig kan vi alle høre flere der kommer gående ned ad gange, hvorefter J-Hope fjerner sit blik fra mig, og alt bliver koldt inde i mig og smerten kommer tilbage.
"Aish..." Udbryder J-Hope og kigger panisk rundt på de andre piger, men ingen af dem siger et ord, heller ikke Yuna, som også har fjernet blikket fra mig og kigger beundrende på J-Hope, som om hun har glemt, at han faktisk er irriteret på hende.
Jeg bliver også nysgerrig på hvem der kommer, når lyden bliver højre og højre nede fra gangen af. "HAHA, kan I huske den gang jeg havde Chanmi og Mina med hjem, og hvor galt det gik i sengen?" Griner en dyb stemme, hvorefter andre begynder at grine med ham. Og alt den fjollen kommer nede fra gangen af.

Det viser sig at være resten af BTS, som nærmere os, så ligepludselig kom drengene frem fra gangen, hvorefter de fik øjne på os, som gjorde at de stoppede op og blev helt stille og kigger forvirret på J-Hope, sådan jeg kan se på ham, at han bliver stresset, fordi hvad ville drengene ikke sige, hvis de så ham støtte en nørd? De skulle jo ikke tro at vi havde noget.
I det samme vi alle fik øje på BTS, skynder J-Hope at tage madpakken ud af Yunas hænder, hvorefter han rakte den over mit hovede. Jeg kiggede op og kunne godt gætte hvad der skulle ske. I det samme vender J-Hope min madpakke på hovedet, sådan resten af min mad faldt ned på mig.

Jeg sagde ikke noget i det maden ramte mit hovede, ikke en gang en lyd. Jeg stirrede bare tomt ned i gulvet og hørte de andre grine. "HAHA, der er nok en der er sulten, når hun næsten bader i sin mad." Grinede de og pegede på mig. "Hvor er du sej Oppa." Sagde Yuna og kastede sig dybt forelsket i J-Hopes arme. "HA, hvad skal jeg sige... Hun er bare et nul." Grinede J-Hope og kiggede sødt på Yuna.

I det øjeblik havde jeg bare lyst til at rejse mig op, hvorefter jeg ville kigge på dem en sidste gang og springe ud ad vinduet. Så gad jeg fanme godt se deres reaktion!

Mine tanker blev afbrudt i det jeg kigger op på J-Hope og Yuna, fordi de andre piger står og skriger af glæde og klapper i deres små perfekte hænder.

I det jeg kigger op på dem, er det som om, at mit hjerte falder ned på gulvet og går i tusind stykker. Deres læber rammer hinanden, men de stopper ikke efter det, de forsætter og forsætter, og til sidst kan jeg ikke holde ud af kigge på det længere.

Der er ikke nogen der lægger mærke til, at jeg er kommet på benene igen, før jeg løber direkte ind imellem J-Hope og Yuna, sådan de stoppede med at kysse. "Aish.. Se dig dog for, dit nul!" Råber Yuna efter mig, og skal lige til at fange mig, indtil J-Hope tager fat i hendes håndled og trækker hende ind til sig, hvorefter han hvisker. "Bare lad hende løbe." Men J-Hope blik bliver ved med at følge mig over Yunas skulder, indtil jeg løber ud på pigetoilet, og låste mig inde.
"Vi er vist gået glip af en masse her.." Sagde Jin overrasket og kigger overmod den låste toiletdør. "Hvad skete der lige imellem dig og nørdi?" Spørger V og tager armen om J-Hope, hvorefter han fører ham over til drengene og Yuna går tilfreds over til pigerne, hvor de står og fniser.
"Ja.. hvad skete der lige?" Spørger RM nysgerrigt, i det J-Hope stillede sig ved siden af ham. "Bare glem det." Svare      J-Hope koldt, men kan alligevel ikke lade vær med at kigge bekymret overmod den låste toiletdør.