Mit sorte håb

Den farvefulde krig

Bladene på træerne bliver til blomster, idet varmen nærmede sig.

"Sommer, sommer. Der er ikke noget bedre end sommer." Siger jeg med et smil på læben og går rask af sted.
Der er kun få dage tilbage til sommerferie og det betyder, at der heller ikke er lang tid til at vi skal til den konkurrence, hvor vi skal dyste imod  de andre skoler.

Der er ingen tvivl om, at jeg er nervøs angående J-Hope og vores dans. Vi har ikke rigtigt snakket eller øvet sammen, nok fordi han har haft travlt med at male biblioteket tilbage til de gamle farver igen. Jeg synes det var sødt af J-Hope, at han nægtede at Jungkook skulle hjælpe til, når det ikke er hans skyld at de blev taget i det. J-Hope mener at det er hans skyld, når han har været alt for meget sammen med mig.
Hvis du undre dig, hvor jeg ved alt det her fra, så er det fordi jeg overhørte dem i klassen for noget tid siden. Men jeg kan godt forstå, at J-Hope er vred på mig. Men for at vinde konkurrence og redde vores forhold, er jeg nødt til at gøre noget!

Idet jeg er på vej hen til skolen og lægger ikke mærke til omgivelserne, fordi jeg er som fanget i mine tanker, om hvad jeg skal gøre for at få J-Hope og mig på rette spor.
Pludselig kan jeg mærke noget blødt eller pelset røre min ankler, som gør at jeg vågner forskrækket op fra mine tanker.

"Uh.. hvad laver sådan en som dig her?" Spørger jeg med en lys stemme, hvorefter jeg tager katten op til mig.
Den er hvid og orange, den har også store øje som stirrer sødt på mig. "Meow.." Siger katten, hvorefter jeg sætter den forsigtigt ned på jorden igen.
Katten slikker derefter mit ben og meow'er en gang igen. Men det er som om at lige der, går det op for mig, hvad jeg skal gøre. Jeg sætter mig herefter ned på hug for, at komme ned til kattens højde. "Du er jo genial!" Udbryder jeg og krammer den, hvor den slikker min kind, som om den forstår mig.
Jeg rejser mig op og begynder at løbe for at nå hen til skole i tide, men jeg vinker selvfølgelig farvel til katten, som gav mig ideen, bare ved et slik på benet.

Kort tid efter kommer jeg forpustet frem til skolen, hvor jeg ikke stopper op for at få vejret. Men jeg forsætter direkte ind på biblioteket, hvor J-Hope befinder sig.
Jeg træder derefter ind i det røde bibliotek, hvor J-Hope sidder nede på gulvet og blander nogle farver med hinanden for at få den rigtige farve frem. Jeg kommer nærmere, og pludselig lægger J-Hope mærke til det, hvor han råber irriteret. "Jeg ved godt jeg skal skynde mig at blive færdig i dag."
Han tror sikker jeg er rektor eller en anden lærer, som tydeligvis har hundset meget rundt med ham, sådan han kan blive færdig. Men når J-Hope vender sig om for at se, hvem det er, kan jeg se at han væmmes ved at se mit ansigt her.