Part 2: Vinterbalet

216 24 7
                                    

Jeg kan se hvor chokeret og overrasket J-Hope er for at se mig her til balet.
"Er du glad for at se mig?" Spørger jeg, idet jeg tager hans ene hånd og placere min anden hånd på hans skulder. J-Hope begynder derefter at danse med mig rundt på gulvet, hvor alle står ude i siden og beundre os.

 J-Hope begynder derefter at danse med mig rundt på gulvet, hvor alle står ude i siden og beundre os

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

"Mere end noget andet." Siger J-Hope med en dyb stemme og drejer mig rundt, sådan min kjole blafrer. "Hvor er du smuk, Y/N." Tilføjer han efter jeg kigger ind i hans funklende øjne. "Det ligner ikke dig, at kalde mig for mit navn. Sig ikke at den selveste Jung Hoseok er faldet for mig?" Siger jeg teasende og smiler sødt.

J-Hopes kinder bliver røde og det samme gør mine. Han læner sig derefter sig frem og hvisker i mit øre. "Og hvad så hvis jeg er?" Jeg stopper derefter op og kigger chokeret på ham. Men J-Hope blinker til mig på en charmerende måde, hvorefter han smiler sødt og trækker mig længere indtil ham, sådan jeg lægger forsigtigt mit hoved på hans brystkasse, og forsætter med at danse til musikken.
Der er intet der kan ødelægge det mellem J-Hope og jeg.

 Der er intet der kan ødelægge det mellem J-Hope og jeg

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg lukker mine øje, når jeg høre J-Hopes hjerte banke. Hans hjerte har sin egen rytme, som får mig til at slappe helt af. Men lyden af J-Hopes stemme, får mig til at fjerne mig fra hans brystkasse for, at kigge op på ham.

Hans ansigtudtryk har ændret sig. Det gik fra at være glad til at være trist. "Er der noget galt?" Hvisker jeg bekymret, når han undgår øjenkontakten med mig.
Han svare ikke, han forsætter bare med at kigge væk. Til sidst bliver jeg utålmodigt og stopper med at danse, hvorefter jeg giver slip på hans hånd. Men J-Hope er ligeglad, helt ligeglad.

Flere af eleverne er kommet ud på dansegulvet, fordi den stille sang slutter. En ny sang bliver sat på og den er rigtigt højtlarmende.
J-Hope begynder at forsvinde fra mig, idet der kommer alt for mange elever på dansegulvet og til sidst kan jeg ikke se ham længer. Jeg kigger panisk rundt, men det eneste jeg ser er flere folk der hopper og danser, så det er umuligt at se J-Hope nogle steder, indtil der pludselig kommer en hånd frem imellem en masse elever.

Jeg kan ikke se hvem den hånd høre til, så jeg tøver med at tage fat i den. Men når jeg kigger på personens ærme, kan jeg se, at det er J-Hope. Derefter tager jeg fat i den og lader mig blive trukket forsigtigt igennem alle eleverne, til vi sidst ender ude på gangen for os selv.

Mit sorte håbWhere stories live. Discover now