Mit sorte håb

Chancen

Vi står helt frosset og håber på at læreren forsvind, eller at hun ikke finder os. "Kom!" Hvisker J-Hope til mig, hvorefter han tager fat i mit håndled og trækker mig om bag en bogreol enden jeg selv når at reagere.

"Hem har gjort det her!?" Kan vi høre vores lærer råbe og går frem og tilbage på biblioteket, i det vi var kommet om bag bogreolen.
Imens vi står der, står jeg med ryggen op mod J-Hope og selvom jeg står med ryggen til, kan jeg stadig mærke hans veltrænede krop mod min ryg. Han holder stramt om min mave med den ene hånd, hvor den anden er på min mund, sådan jeg ikke kan komme ud med den eneste lyd.
"Hver helt stille Nørdi." Hvisker J-Hope og kigger op over bogreolen for, at se hvor læreren befinder sig henne.
Jeg håber virkelig at vores lærer går om lidt, fordi jeg kan snart ikke holde det ud længere, at stå så tæt op af J-Hope. 

"Jeg kan ikke se hende. Måske er hun gået?" Siger J-Hope efter noget tid i stilhed og giver slip på mig.
Jeg vender mig derefter om, mens jeg kigger genert ned i gulvet. Hans øjne stirre på mig og jeg kan mærke at hele min krop bliver varm, sådan jeg frygter at mit hovede bliver rødt.
*Host, Host*
Lyder det var J-Hope, hvorefter jeg tvinger mig selv til at kigge på ham. Vores øjne mødes og flere sommerfugle flyver rundt i min mave. Jeg kan herefter mærke min kinder blive varme, hvorefter det breder sig i hele hovedet, sådan jeg ligner malingen på væggene.

"Er alt okay Nørdi?" Spørger han bekymret og lægger forsigtigt sin hånd på min pande. "Du er helt rød i hovedet." Mit blik glider derefter akavet væk fra hans og ned på gulvet.
Jeg siger ikke et ord til ham, selvom jeg vil ønske at jeg kunne sige noget, bare et eller andet! Men det nytter ikke. Jeg kan ikke kontrollere min egen krop, når J-Hope rører mig.

"Det er nok ikke noget. Men lad os nu bare komme ud herfra, enden nogen ser os." Siger jeg med en hæs stemme og skubber hans hånd væk fra min pande. "Ok, men lad mig komme ud først. Folk skal ikke tro at vi to har lavet noget sammen." Svare han koldt og går forbi mig, hvor han giver mig et lille skulderskub, sådan jeg går et skridt tilbage.

"Hv.. Hvor... Hvorfor, gør det så ondt?" Spørger jeg mig selv og stirrede trist ned på mine hænder, som holder om hinanden. J-Hopes ord rammer mig hårdt, men han har jo ret. Han mister jo sin titel som den populære dreng, hvis han er sammen med sådan en som mig.
*Klik*
Siger det henne fra udgangen af, som gør at jeg vågner op fra mine tanker. "Så er han vist gået." Siger jeg skuffet, hvorefter jeg også går imod udgangen.
I det jeg står foran udgangen, kommer jeg med et dyb suk og tager fat i dørhåndtaget, hvorefter jeg går ud. "Det var hyggeligt, så længe det varede."

Jeg kommer ud på gangen igen, hvor en rasende stemme råber så højt, at jeg med et chok kigger op fra gulvet. "JUNG HOSEOK, DU ER I STORE PROBLEMER!"

J-Hope står med hovedet ned mod gulvet og siger ikke en lyd, hvorimod læreren råber og skriger af ham. "Hvad helvede tænker du på knægt?!" Jeg kigger til min højre og ser en fri bane, sådan jeg kan undgå problemer. Men jeg kan ikke flytte mine ben, de er som klistret til gulvet. "Hvorfor kan jeg ikke forlade ham? Det er vigtigt han får sin straf, efter det han har gjort. Men hvorfor skal jeg også hjælpe ham, han hældte jo min mad udover mig, så hvorfor?" Tænker jeg, men kan alligevel ikke flytte mine ben. "Aish...!" Udbryder jeg højt, og lagde ikke mærke til, at de hørte det, før læreren og J-Hope kigger overrasket på mig.

"Y/N...? Hvad laver du dog her? Hvorfor er du ikke til time?" Spørger min lærer, hvorefter hun går hen til mig og mister fokusset på J-Hope. "Det her er min chance!" Tænker jeg hastigt og gøre tegn til J-Hope, at han skal flygte.

I det hun var kommet hen til mig, begyndte jeg at snakke med hende, sådan jeg kunne distrahere hende og J-Hope kunne løbe væk. "Ja ser du.. Jeg skulle aflever nogle bøger, og nu er jeg på vej tilbage." Lyver jeg og jeg føler at min stemme ryster, og frygter at det er enden på mit liv. Herefter laver jeg et tydligere tegn til J-Hope, at det er nu eller aldrig. Jeg ryster mit hovede til den højre side og stirrer på ham, hvorefter han nikker og blikker til mig.

Det var som om det gav mig mere styrke i det J-Hope blikkede til mig, fordi i det J-Hope begyndte at løbe, drejer vores lærer langsomt sit hovede til siden, og er lige ved at få øje på J-Hope indtil jeg gør det første der falder mig ind. "Uha.. jeg synes godt nok jeg er ved at få det dårligt." Lyver jeg igen og lader mig falde ned på jorden, hvorefter læreren drejer sit hovede tilbage, og når ligepræcis ikke at se J-Hope. "ARH... Hvad sker der? Er du okay Y/N?!" Spørger hun panisk og ser mig flade ned til jorden, hvorefter hun får sat mig op, hvorefter hun vifter med sin hånd foran mit ansigt, sådan der kommer en masse luft på mig. "Y/N.. Y/N? SIG NOGET!"
Jeg skal til at komme på mine ben igen. Men denne her gang kan jeg ikke åbne mine øjne. Alt går stort. Helt sort.
"Hvad sker der med mig?" Spørger jeg forvirret mig selv, imens jeg sidder der og kan hverken åbne min øjne, eller bevæge min krop.
"Kom med skolelægen!" Kan jeg høre min lærer sige med en panisk stemme. Hvorefter hendes stemme bliver mere og mere utydelig for mig.