Dagbogens sandhed

220 28 9
                                    

Vintersneen smeltede langsomt henover husenes tage, hvor træerne begynder at få blade på sig igen.
"Forår." Sukker jeg for mig selv og kigger ud ad vinduet.

Flere fugle kommer flyvende tilbage til Sydkorea fra de varme lande

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Flere fugle kommer flyvende tilbage til Sydkorea fra de varme lande. "Hvor ville det være skønt, at bare kunne flyve væk." Tænker jeg og lader mig drømme væk fra undervisningen.

Langsomt kommer mit fokus væk fra fuglene, fordi jeg kan føle, at nogen kigger på mig. Jeg drejer mit hovede og får med det samme øjenkontakt med J-Hope.
Han kigger trist på mig og forsøger, at bringe et smil frem. Men det har været svært for os at smile her på det seneste, efter alt det der skete til vinterbalet. Jeg ved det er lang tid siden, men det gør stadig ondt, at tænke tilbage på.

Jeg kigger bare dødt på han og viser ingen følelser, så jeg drejer mit hovede tilbage mod vinduet igen

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg kigger bare dødt på han og viser ingen følelser, så jeg drejer mit hovede tilbage mod vinduet igen.

Klokken ringer til næste time, som er dans. Og selvfølgelig skal jeg stadig danse med J-Hope, desværre.
Selvom stemningen imellem os er akavet, kan vi alligevel godt danse sammen. Men følelserne vi skal vise i dansen, som er kærlighed, er ikke andet end falsk. Selv vores danselærer har bemærket det, men J-Hope og jeg er lidt ligeglad, med hendes meningen, især når vi ikke føler noget for hinanden længere.

Jeg håber bare at alt kommer tilbage til der, hvor jeg var næsten altid sammen med J-Hope og vores kærlighed for hinanden var ægte. Men når jeg tænker tilbage på det, ser jeg det som et skuespil, fordi hvorfor skulle en populær dreng, finde sammen med en nørd?
"Så har det bare været et skuespil for ham?" Det tænker jeg en del på

"Nørdi vågn op fra dine dagdrømme. Jeg gider seriøst ikke, at have vores danselærer mere på nakken i dag." Brokker J-Hope sig, hvorefter han tænder musikken.
Med det samme J-Hope tænder musikken, går han over til mig, fordi jeg sidder nede på gulvet og dagdrømmer.
Pludselig rakker J-Hope en hånd ned til mig, og gør tegn til at jeg skal tage den. Men jeg tøver lidt, så jeg kigger forvirret op på ham, hvor han bliver utålmodig og siger irriteret. "Tag nu bare min hånd! Jeg spørger dig jo ikke om kærester." Jeg rødmer med det samme han bruger ordet "kærester". Jeg tager derefter hans hånd, mens jeg kigger genert ned i gulvet. Men idet samme han hjalp mig op på benene igen, hiver jeg min hånd til mig, fordi den varmen fra hans hånd minder mig om alt det fra vinterbalet.

Mit sorte håbWhere stories live. Discover now