Part 1: Den første dansetime

230 29 11
                                    

Efter vores danselærer har fået alle spredt ud på dansegulvet, går hun over til musikanlægget ville starte musikken, sådan vi kan varme vores kroppe op. Men min krop er allerede helt varmet op, efter J-Hope valgte mig som hans dansepartner og ikke Yuna, eller bare nogen af de andre piger på danseholdet.

"Pas på!" Bliver der pludseligt råbt, hvorefter jeg falder med det samme ned på det hårde dansegulv, fordi Yuna kom dansende ind i mig. "Hov, det må du undskylde. " Sagde hun og løb hen til de andre piger, hvorefter de begyndte at fnise. Det var tydeligt at se, at det hele var planlagt. Men jeg kan ikke bliver for sur, jeg var jo også helt forsvundet ind i mine tanker, så det kunne også bare havde været mig, som stod i vejen.

"Y/N, hører du efter?" Spørger pludselig min danselærer og vifter sine hænder op og ned af mit ansigt, sådan jeg vågner op fra mine tanker. "Ja, undskyld." Svare jeg forskrækket og kommer op på benene igen. Min danselærer holder sine hænder på hendes hofter og ryster på hovedet opgivende. "Du skal jo slet ikke være ude på dansegulvet med os andre."
Jeg kigger derefter forvirret på hende og spørger. "Hvad mener du? Jeg skal jo varme op." Derefter slog hun mig blidt på hovedet og siger. "Har du helt glemt det Y/N? Jung Hoseok udvalgte dig som hans dansepartner, så er er andre regler for jer to." "Andre regler?" Afbryder jeg hende, hvorefter hun tager en dyb indåndning.
"Søde Y/N, lad mig gætte du ved ikke så meget om pardans vel?" Jeg kiggede derefter ned på gulvet og rystet på hovedet. "Det er jeg ked af, men nej det gør jeg ikke."
"AISH.....!" Udbryder danselæreren og sætter sine negle i hendes hovedbund. "Hvorfor udvalgte han så dig og ikke Yuna, som gik til dans sidste år. Men i stedet for, tager han en nybegynder." Siger hun stresset og vender ryggen et kort øjeblik til mig, hvorefter hun kigger med desparate øje på mig. "Please ville du ikke give pladsen til Yuna, sådan vi kan vinde i år?" Hun tager derefter fat i mine halskræve og trækker mig hen til hende, sådan vores hoveder snitter hinanden.

Danselærerens øjne er store og disparate, det er også lige før hun kan få en tåre frem. Men jeg kan ikke få mig selv til, at give pladsen væk til Yuna, sådan hun kan danse med J-Hope. Det ville jeg aldrig tilgive mig selv for, hvis jeg gav hende den!

"NU kan det være nok!" Råber en stemme og med det samme, bliver helt stille i dansehallen. Min danselærer og jeg kigger begge ud mod eleverne, og pludselig kan vi se J-Hope komme til syne blandt de andre elever.

"Det er sku' utroligt

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

"Det er sku' utroligt. Jeg går ud i omklædningsrummet i få sekunder også ber du MIN dansepartner, at give hendes plads videre, sådan en anden kan danse med mig." Man kan se vreden i hans øjne, når han kigger på danselæreren. "Jamen, hun kan ikke finde ud af pardans." Svare hun tilbage og strammer grebet om min halskærve, sådan hendes negle borre ned i min uskyldige hud. "Slip hende." Siger J-Hope koldt og stirre på hende med vrede øjne.

Vores danselærer slipper derefter forsigtigt mig, hvorefter J-Hope tager fat i mit håndled og trækker mig om bag ham. "Hør her du..." Siger han og forsøger, at forholde roen. Men bliver afbrudt af hende. "KALD mig frøken!"
J-Hope sukker derefter dybt og siger med en rolig stemme. "Hvis der er et problem i, at jeg ikke kan danse med Nørdi, så er jeg ikke med længere."

Mit sorte håbDonde viven las historias. Descúbrelo ahora