Mit sorte håb

Problemer

Kære dagbog
Der hænger ikke det eneste blad på træerne længer. Alt er blevet koldt og der er ikke andet at se, end kridhvidt sne over det hele.
Efteråret fløj hurtigt af sted, ligesom sommeren.

Min familien og jeg har brugt hele weekenden på at lave juledekorationer og lavet kransekager. Der er heller ikke lang tid til juleaften, så det er med at pynte op inden det er for sent.
Hvad der angår J-Hope og jeg, har vi ikke rigtigt været sammen siden festen hos Yuna. Måske har vi bare haft brug for en pause, men det er også helt okay, vi var også sammen hele tiden før. Jeg aner faktisk ikke, hvad J-Hope har lavet her på det seneste.
P.S. Det vinterbal, som min danselærer har snakket om, lige siden vi startet, er lige rundt om hjørnet. Så derfor, må jeg sørger for, at jeg finder J-Hope i skolen inden Yuna eller en anden pige gør.
____________________
"Skal du ikke i skole Y/N?" Spørger min far og kommer ind på mit værelse, unden at banke på! Jeg bliver med det samme forskrækket og gemmer min dagbog under min hovedebude. "Bank lige på næste gang!" Råber jeg efter ham, men han er allerede gået ud af mit værelse.
Jeg udbryder med et dyb suk, hvorefter jeg rejser mig langsomt fra sengen.

Jeg får min skoleuniform på, hvorefter jeg svinger skoletasken om på ryggen og går ud af mit værelse. Men idet jeg kommer rundt om hjørnet ser jeg Kian, som står med ryggen op mod muren, sådan man næsten skulle tro at han venter på mig. "Uh.. Godmorgen." Siger jeg forskrækket og stopper op.
Kian står og læser et eller andet på sin mobil, som åbenbart er meget vigtigere end at kigge op på mig i 2 sekunder og svare tilbage.

"Umm.." Svare Kian flabet og går sin vej. "Hvad er der dog med ham?" Spørger jeg mig selv, mens jeg ser ham gå ind i stuen, hvor resten af familien spiser morgenmad. Jeg trækker derefter på skulderne og glemmer det, hvorefter jeg også går ind i stuen og skynder mig at tage et stykke brød i hånden.

Jeg skal lige til at smutte ud af døren, men bliver stoppet af min mor. "Hvorfor har du så travlt?" "Ummm.." Svare jeg og kigger panisk rundt i lokalet. "Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle min mor at det er på grund af J-Hope." Jeg bider i min læbe og overvejer om jeg bare skal løbe ud ad døren.
"Det er sikkert på grund af det der vinterbal. Så lille Y/N, skal nå at finde sin dansepartner inden end anden finder ham." Siger Kian inde fra stuen af, hvorefter han tager en slurk af sin kaffen og sætter den på bordet igen.
"Hvorfor skal han altid bringe J-Hope på banen, bare fordi han ikke kan lide ham?"

Min mor kigger på mig, med nysgerrige øjne og spørger uskyldigt. "Nårh.. hvem er så din lille danseven?" Jeg lukker derefter mine øjne og håber på, at det bare er en drøm. Pludselig kommer Kian hen til min mor og jeg, hvor han læner sig op ad væggen. "Jaa.. Y/N, hvem er din lille danseven?" Spørger Kian lusket, for at irritere mig.