Mit sorte håb

Håbløs kærlighed

Alt er stadig mørkt omkring mig og der er ingen lyd, kun mine tanker der vrimler frem og tilbage. "Jeg ved ikke hvorfor jeg stadig har et håb om at J-Hope og jeg nok skal blive tættere. Han ville jo slet ikke være sammen med sådan en som mig, fordi jeg kun er en nørd og intet andet."
Ligemeget hvad jeg gør, er det kun J-Hope jeg tænker på. "Jeg tror ikke længere, at han kun er et crush for mig. Jeg tror jeg er forelsket." Idet samme begynder jeg at se J-Hope for mig, fordi min tanker er kommet ud i den vildeste fantasi.

"Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg kan blive forelsket i dig.. J-Hope?"
Pludselig kan jeg høre en dyb stemme sige inde i mine tanker. "Y/N.... Y/N.. Du kan godt vågne nu." Derefter åbner jeg mine øjne søvnigt og blinker et par gang for, at alt ikke skal være sløret.

*Gab* Udbryder jeg søvnigt, hvorefter jeg strækker min krop, imens jeg sætter mig op i sengen. "Hvor er jeg henne?" Spørger jeg roligt og klør i mit venstre øje. "Du er på skolehospitalet, din tosse." Siger den samme stemme dumt. Jeg kigger derefter overmod stemmen, hvor jeg kan se på kroppen, at lægen er en fyr. Han står og vasker sine hænder i vasken, men jeg kan ikke se hans ansigt, fordi han står med ryggen til mig.

Jeg ved stadig ikke hvem lægen er, så mens han stadig står ved vasken siger han alt muligt til mig, men det eneste jeg kan høre er. "Bla.. Bla.. Bla.." Som bliver ved med at gentage sig om og om igen. Jeg hører overhovedet ikke efter det han siger, fordi jeg er så nysgerrig på, hvem det kan være. "Umm.. stemmen virker bekendt, men mine sanser er fanme lort, efter jeg var faldet om. " Siger jeg for mig selv uden, at slippe mit fokus fra ham.
Pludseligt slukker han for vandet og der bliver helt stille, indtil han råber fornærmet og stirrer ind i væggen. "Hører du overhovedet efter.... Lillesøs?!" Idet samme spræng jeg ud af sengen og løb direkte hen til ham, hvorefter jeg giver ham en kæmpe krammer bagfra.