Mit sorte håb

Dansepartner

Idet jeg får vendt mig om, og ser J-Hope som kommer gående hen til mig, vender jeg panisk rundt igen og begynder at gå væk fra ham.
"Hvad ville han nu?" Spørger jeg mig selv uden at kigge tilbage. "HEY nørdi!" Råber J-Hope igen og jeg kan høre, at han nærmere mig, så jeg sætter farten op.

Pludselig tager J-Hope fat i mit hætte, som får mig til at stoppe op, fordi hætten strammer om min hals, idet han trækker den tilbage.

*Host, Host*
Udbryder jeg og holder mig for munden, hvorefter jeg kunne mærke, at han grav slip på mig. Jeg vender mig derefter irriteret om og kigger ham i øjnene. "Hvad vil du?!" Spørger jeg og kniber mine øjne sammen.
J-Hope står og kigger uskyldig på mig, men alligevel ved jeg, at han selvskab ikke er andet end problemer. "Hvad vil du?!" Gentager jeg igen.
Der bredes med det samme et smil på J-Hopes læbe, hvorefter han kommer tætter på mig. Derefter kigger jeg genert ned i jorden for, at udgå hans intime blik.

Jeg kan mærke hans øjne på min krop og jeg kan ikke lade vær, med at rødme for pludselig tager han sin finger under min hage og tvinger mit blik til, at slippe jorden.
Hans øjne glimter og han smiler stadig til mig, med hans charmerende smil, som hver pige kan drømme sig væk i.

"Hvor skal vi hen?" Spørger J-Hope, og jeg vågner forvirret op fra mine tanker. "Vi?" Gentager jeg forvirret, hvorefter han fjerner sin finger fra min hage. "Jeg er på vej hjem?" Siger jeg.
"Hjem? Okay så." Siger J-Hope glad og tager min hånd, hvorefter han trækker mig med ham. Jeg når ikke selv, at reagere på det, når han tager min hånd. Jeg følger bare automatisk efter ham.