Mit sorte håb

Efterårsdagen

Dagene begynder at blive kortere, og vinden bliver koldere, fra hver dag der går. Det er nu slut med sommer og sol, for nu er det blevet efterår.

______________________________
Kære dagbog
J-Hope og jeg, har arbejdet hårdt sammen. Det er stadig svært, at få ham til at koncentrere sig om sine lektier, fordi han mener, at der er noget vigtigere at lave.
Angående vores pardans, så går det også frem af. Men jeg finder det umuligt, at følge efter J-Hope, når vi danser.
Jeg frygter lidt, hvis jeg ikke når at følge med ham, inden vi skal dyste imod de andre skoler til sommer. Men jeg tror ikke at jeg kan takke himlen nok for, at få denne chance med J-Hope.
______________________________

"Hvad skriver du Nørdi?" Spørger J-Hope nysgerrigt og forsøger, at læse det der står i min dagbog. Jeg trækker med det samme min dagbog ind til mit bryst, sådan han ikke kan læse noget. "Aish... kom nu Nørdi. Må jeg ikke nok læse det?" Spørger han nysgerrigt, hvorefter han rakker sig indover bordet, hvor der står varm kaffe og tager dagbogen ud af mine hænder.

Jeg springer med det samme op fra stolen, og er lige ved at vælte min kaffe. "Giv mig den J-Hope!" Siger jeg panisk og hopper på af ham, idet han også rejser sig op fra stolen. J-Hope holder min dagbog højt oppe over mit hovede, sådan jeg ikke kan nå den. "Bare glem det Nørdi. Du er for lille." Griner J-Hope og kigger beundret på mig, med hans flotte brune øjne, som varmer selv min krop op i en kolde efterårsdag.

Efter noget tid, hvor J-Hope kan se, at jeg er givet op, rakker han den ned til mig. Jeg står og kigger udmattet ned på jorden, som er fyldt med de visne blade. "Værsågod." Siger han med den dyb stemme, hvorefter jeg kigger op på ham. Han smiler sødt til mig, idet jeg får øjenkontakt med ham. "Tak." Svare jeg genert og tager imod dagbogen, hvorefter jeg putter den tilbage i tasken.

"Hvordan går det med lektierne?" Spørger jeg interesseret, efter vi satte os ned, hvorefter jeg kigger over på ham. "Tja..." Udbryder J-Hope og læner sig  tilbage i stolen. "Jeg tror det er nok for i dag." Svare han tilfreds og lukker øjne, for at nyde den friske luft.
Jeg tror ikke på, at han har lavet nok, så jeg tager hans lektier, som nærmest ligger uberørt på bordet. "Jamen J-Hope, du har jo ikke svaret på det eneste spørgsmål." Siger jeg overrasket, idet jeg kigger papirerne igennem. Jeg blader lidt frem og tilbage i papirerne. Men nej, ikke det eneste svar kan jeg finde.

J-Hope udbryder derefter med et dyb suk, som får mig til at kigge på fra papirerne, og hen på ham. Han rejser derefter sig tungt op fra stolen og kommer hen til mig.
Jeg kan høre mit hjerte banke, når J-Hope står foran mig og spørger ud af det blå. "Stoler du på mig Nørdi?" Hans stemme er seriøst og pludselig starter han sangen "Together af Ryan O'Shaughnessy." Derefter lægger J-Hope sin mobil på bordet og uden tøven, tager fat i min hånd og trækker mig med ham. "Hvad laver du..?" Spørger jeg forvirret og gør en smule modstand.

J-Hope trækker mig væk fra bordet. Ud midt i det hele i parken, hvorefter han svinger mig ind i hans arme. "Uh..?" Udbryder jeg overrasket, idet mine ene hånd er på han bryst og den anden holder hans hånd. "Hvad laver du?" Gentager jeg genert, når jeg ser folk gå forbi os og stirrer.
Jeg kryber min uskyldig krop ind til ham, fordi jeg virkelig ikke bryder mig om, når folk stirrer. "Bare stol på mig. " Siger J-Hope beroligende, når sangen siger. " I thought we'd be together 'til we die. I'll forever wonder why."
Jeg rødmer og smiler sødt til ham, hvorefter vi begynder at danse rundt, midt ude i parken. "Jeg kan ikke, når flok kigger." Siger jeg nervøst og stopper, hvor jeg kigger rundt omkring os og ser flere folk er kommet for, at se os danse.

J-Hope putter blidt sin finger under min hage, sådan jeg kigger tilbage på ham. "Bare kig på mig Nørdi, så skal alting nok gå." Siger han og peger på sig selv, hvorefter han kommer med et lille smil. Idet samme han sagde det, slappede jeg fuldstændig af i hele min krop, fordi nu ved jeg at J-Hope er ved min side.

"Okay.." Svare jeg og smiler, hvorefter vi starter igen. Og langsomt er det som om, at hver og en omkring os forsvinder, så det kun er ham og mig.
"Du klare det godt." Hvisker J-Hope i mit øre med en dyb stemme og smiler. "Dette øjeblik ville jeg aldrig glemme." Svare jeg, hvorefter jeg lægger forsigtigt mit hovede på hans brystkasse, til sangen slutter.

Sangen slutter alt for hurtigt, hvorefter folk klapper og pifter af os. "Se.. selv, du kan jo godt." Siger J-Hope og holder mig tæt ind til ham. "Jeg har jo også den bedste danselærer." Svare jeg flirtede og rødmer, hvorefter han blinker til mig og siger. "Arhh.. flirtede du lige med mig der Nørdi?" Han satte derefter en af mine hårtotter om bag mit øre og forsætter med at sige. "Det må jeg sige Nørdi... Du bliver smukkere for hver gang jeg kigger på dig."