Mit sorte håb

Festen

Jeg ligger helt stille på sengen og kigger opgivende op i loftet. Mit gulv er dækket med tøj og man kan ikke undgå at træde på noget, hvis man skal forbi.
"Hvorfor er det også lige nu, at jeg skal have tøjkrise?" Sukker jeg og lukker mine øjne med håbet om, der pludselig vil dukke en perfekte kjole op. Men det skete ikke.

Jeg har glædet mig meget til denne dag, hvor Yuna holder fest. Men udover det, så har J-Hope lovet mig, at han vil hente mig, fordi jeg nægtede at gå alene, hvis vi overhovedet skulle med.
*Ding, ding* Siger min mobil gentagende gange før jeg tager den. J-Hope popper op på min skærm, med det samme jeg kigger på den. "Oh.. nej." Udbryder jeg panisk og sætter mig op i sengen før jeg tager den.

"Hej det er Y/N." "Ja.. det ved jeg, ellers havde jeg nok ikke ringet." Svare J-Hope koldt tilbage. "Jeg er ved dit hus om 15 minutter." Siger han derefter. Idet samme kigger jeg med store øje ned på mit gulv, som er fyldt med tøj. "Jamen, jeg har jo ikke en gang klædt om." Tænker jeg og stiger ud af sengen, hvorefter jeg tager noget af mit tøj fra gulvet op og holder det op foran mig selv, imens jeg lægger mobilen på bordet og sætter den på højtaler.
*Host, host* Udbryder J-Hope pludselig og spørger. "Hallo er du der Nørdi?" Jeg smider derefter mit tøj fra mig og løber hen til bordet for at lade ham høre mig. "Jaja jeg er her." "Godt, så ses vi." Svarede han kort og lagde på.
Jeg gled derefter fortabt ned af væggen, for nu kan jeg umuligt nå at skifte.

De første 13 minutter fløj hurtigere afsted, før jeg kunne nå at tælle dem.
Det er ikke spor flot det tøj jeg har fundet frem. Slidt og fyldt med huler, som ikke gør det moderne at se på. "Det skal nok gå." Opmuntre jeg mig selv og trækker på skulderen, fordi nu er det jo heller ikke penge vi har mange af i min familie, men jeg er også opdraget til, at det ikke er penge der gør en lykkelig.

*Dyt, dyt* Siger det fra en bil, hvorefter jeg løber hen til vinduet for at se om det er ham. Lige der hvor jeg læner mig lidt udover balkonen for at se bedre, ser jeg J-Hope som holder ned foran mit hus. Jeg vinker til ham, hvorefter han smiler tilbage.

Jeg stormer derefter ud af mit værelse og er lige ved at løbe ind i min mor. "Uh.. pas på Y/N." Siger hun forskrækket, idet jeg løber forbi hende.
Derefter kommer jeg ud af huset, og når jeg er på vej ned af trappen, ser jeg min storebror henne ved J-Hopes bil. "Oh.. nej, hvad vil Kian nu gøre ved ham?"
Jeg beslutter mig for at vente på trappen til de er færdig med at snakke, hvorefter Kian vender sig om og går op af trappen til mig.