Den sidste dans

365 30 30
                                    

J-Hopes synsvinkel

Jeg kan slet ikke forstå, at et år allerede er gået. Alt er bare gået så hurtigt.

Jeg står inde i den kæmpe sportshal for at gøre klar til i morgen, hvor de andre skoler kommer for at konkurer om første pladsen i de forskellige sports discipliner.
"Jung Hoseok, kommer Y/N ikke og hjælper?" Spørger vores danselærer og kigger forvirret på mig. Men bare ved at høre Y/N's navn kommer alle mine tanker frem, sådan jeg næsten forsvinder fra den virkelig verden.

Jeg har gjort alt for at få hende til at tilgive mig, men det er ikke lykkes mig. Ligemeget hvad jeg gør, så vil hun ikke snakke med mig. Her forleden dukkede jeg op foran hendes hus og bankede på hendes dør. Men der hvor døren åbnede sig, blev jeg mødt med to vrede øjne, hvorefter døren blev smækkede i hovedet på mig. Jeg sendte hende endda blomster, bamser og chokolade. Men intet af det hjalp mig med at få hende tilbage.

"Hallo, jorden kalder Jung Hoseok." Siger vores danselærer bekymret og vifter hendes hånd foran mit ansigt, sådan jeg vågner op fra mine tanker.
"Um... det..det ved jeg ikke." Siger jeg og undgår hendes blik. "Altså er der sket noget mellem dig og Y/N? I virker som fremmede for hinanden. Jeg begynder altså snart at tvivl på, om I to skal danse sammen alligevel." "Vi SKAL danse sammen!" Produstere jeg og stirre på danselæreren, hvorefter hun giver mig et klap på skulderen og siger med en selvsikker stemme. "Det er sådan det skal lyde." Men det er nu meget svære at få Y/N tilbage end det lyder.

Vi gør sportshallen færdig, men mangler kun nogle små ting før vi er helt færdige.
Yuna kommer mange gange hen til mig og forsøger at få min opmærksomhed. Men jeg vender mit hovede trist den anden vej. "Oppa, hvad er der dog galt med dig? Du vandt væddemålet og har fået penge, og det bedste MIG! " En vrede spredes pludselig inde i min krop, hvorefter jeg vender mit hovede tilbage og stirre fornærmet på Yuna. "Jeg smed pengene med det samme jeg fik dem, og det samme ville jeg gøre med dig!"
Yuna står med hendes mund helt åben, fordi mine ord kommer som et chok. " Du er sød nok Yuna, men det er ikke dig jeg elsker.... Jeg elsker kun en pige, Y/......" Jeg nåede ikke at sige Y/N navn, før Yuna svinger sin hånd på min kind og giver mig en kæmpe lussing.

Min kind sviger og bliver mere og mere rød

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Min kind sviger og bliver mere og mere rød. Ved lyden af en dør blive smækket, får mig til at kigge op fra gulvet. Men det er bare Yuna som stormer grædende ud ad døren.
"Hvad sker der her?" Spørger min danselærer, når hun ser Yuna løbe ud. Men jeg svare hende ikke. Jeg kigger ikke en gang på hende.

Det er som om, at tiden går i stå, helt i stå. Alt bliver stille og intet rører på sig. Men når døren går op og en pige træder ud, triller der en tårer ned af min kind, når jeg kigger hen på hende. "Y/N..." Hvisker jeg fortabt, hvorefter tiden starter igen.
"Oh... hvor er det godt du er her Y/N. Jeg var lige ved at blive bekymret." Siger vores danselærer lettet og går over til hende, hvor vores danselærer lader mig stå alene i hjørnet og betragte Y/N på afstand.

Mit sorte håbWhere stories live. Discover now