Hvem fanden er du ?

2.6K 53 18
                                    

Hey 😁✌🏼
Nu er jeg igang med endnu en fan fiktion, håber i vil læse den ❤️
——————————————————————

"J-jeg er ked af det far. *snøft... Jeg var der ikke da du mest havde brug for mig"

Vinden blæste mit hår hen over mit ansigt, og jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind.

"Jeg vil finde personen der gjorder det, det lover jeg" hviskede jeg og knyttede min næve.

2 år senere

"Hvor har du været, klokken er 2 midt om natten!" råbte min mor af mig.

Hun rejste sig op fra sofaen da jeg kom gående ind af døren.

"Det kommer ikke dig ved" sagde jeg koldt og gik forbi hende.

"Stop lige der !" hvæssede hun og greb rundt om mit håndled. Hun drejede mig rundt så jeg stod med ansigtet mod hendes.

"Var du ude på den gade igen?" Spurgte hun med sammenknebet øjne og klemte hårdere rundt om mit håndled.

"Mor, hvorfor er det pludselig vigtigt for dig at vide hvad jeg går rundt og laver. Det er ikke min skyld, det hele er din skyld. Du gjorder mig til den jeg er nu. Det hele startede da far-"

*slap

Jeg lagde langsomt min hånd mod min kind, den brændte ad helveds til.

Hun gav slip på mig igen og gik over i køkkenet for at åbne en flaske vin.

Jeg rullede øjne af hende og løb ovenpå, jeg græd mig selv i søvn.

Ikke på grund af at hun slog mig, men på grund af at jeg talte om min far.

*alarm

"Oh my Fucking god !" Jeg tog alarmen op i hånden og kastede den ned i gulvet.

"Kan jeg ikke bare dø?" sukkede jeg og kiggede ud af vinduet.

Solen var ikke engang kommet op endnu..

Det tog mig ca. 10 min. at gøre mig klar.

Jeg gik med lange skridt nedenunder og over til døren, jeg skulle til at åbne den.

"Skat, jeg er ked af det der skete angående igår"

Jeg vendte mig rundt og skulle til at svare hende, men opdagede hurtigt at det ikke var til mig.

Min mor kiggede over på min stedfar, Michael. Han kom gående ned at trapperne.

"Det er okay skat. Det var også min skyld, jeg var bare så frustreret over arbejdet.. at jeg lod alt vreden gå ud over dig" sagde han og kyssede min mor.

"Jeg tror jeg skal kaste op" hviskede jeg til mig selv.
Min mor fandt Michael efter min far døde.

Min mor har faktisk ikke været på kirkegården endnu for at besøge ham. Der er gået 2 år !

Skal jeg være ærlig, tror jeg ikke at min mor elskede min far så højt som jeg troede.

Var det på grund af hans penge ?
Min far var den eneste som rigtig elskede og tog sig af mig.

Is It Him ? #1Where stories live. Discover now