Is It Him ? #1

Jeg har altid været der

Jeg åbnede langsomt mine øjne.
Der var mørkt og koldt, jeg tror jeg var i et rum.

*host
"Hallo, er her nogen?"
Jeg skulle til at rejse mig op, men faldt med det samme ned igen på noget blødt.

"Ligger jeg i en seng.. og Wtf er det her?" Spurgte jeg og løftede mine arme op. Lyden af kæder gav mig gåsehud.

Jeg lagde mit hoved op af væggen og kiggede op med et suk.

Døren åbnede pludselig og jeg lod som om jeg stadig var bevidstløs.

Fodtrinene kom tættere og tættere, jeg følte en varm ånde mod min hals.

"D/N, jeg ved du er vågen"
Jeg åbnede mine øjne igen og slog ham lige i ansigtet med min ene hånd. Han vendte sit hoved mod mig igen og lavede et lille grin.

"Sikke en venlig måde at sige hej til sin kæreste på" sagde han og kiggede direkte ind i mine øjne.

"Du er blevet stærkere" sagde han og kærtegnede min kind.

Jeg bed efter hans hånd så han gik baglæns. "Hvad er det du vil din psykopat, hvorfor kan du ikke forstå at vi ikke er sammen mere" sagde jeg og kiggede vredt på ham.

"Du har altid været min D/N, og du vil altid være min" sagde han med et smørret smil.

"Kai, lad mig gå, NU!" råbte jeg så højt at det begyndte at gøre ondt i min hals.

"Vær stille" sagde han og lagde sin ene hånd over min mund.

"Jeg har savnet lyden af din stemme, du svarede aldrig når jeg ringede" hviskede han og fjernede sin hånd væk fra min mund igen.

Han satte sig oven på mig og holdte begge mine arme op mod væggen. Han lænede sig tætter på og var få centimeter fra mine læber.

Nej, stop det. Hvis han gør det, stjæler han mit første kys. Det var som et mareridt, jeg skulle aldrig havde hoppet ud af vinduet.

Jeg begyndte at græde og kigge hurtig til siden så han ikke kunne kysse mig.

"Hvad er der galt skat?" Spurgte han tog rundt om mit ansigt.

Jeg var i chok, jeg havde ikke set at det ville ske. Jeg kunne ikke trække vejret og jeg havde det heller ikke særlig godt. Jeg troede seriøst jeg skulle til at kaste op.

Han begyndte at tage sin trøje af, og prøvede derefter at tage min af.

"Stop det" råbte jeg og sparkede ham lige der hvor ingen mænd ville sparkes. 

"Av din lille.." jamrede han og holdte sig der nede i 5 sekunder.

"Aish.. hvorfor kan du ikke bare være som din søster. Hun gjorder altid hvad jeg sagde" sagde han og slog mig 2 gange i ansigtet.

Jeg kunne mærke blodet løbe ned fra mit ene øjenbryn og jeg vidste med sikkerhed at jeg ville få et blåt øje.

Jeg tænkte ikke på smerten fysisk, men psykisk. Min søster ?

Jeg kiggede op på ham imens flere tåre trillede ned af min kind og videre ned ad halsen.

"Tsh.." tyssede han og rullede med øjnene. Jeg kunne se at han skulle til at slå mig igen, men han faldt istedet for ned på mig. Jeg lukkede mine øjne, hans krop var meget tung.

Jeg åbnede langsomt mine øjne igen og så Taehyung stå bag Kai med et bat.

Han slap battet og løste mig fri fra sengen. Jeg krammede ham hårdt ind til mig og hulkede.

"Kom, lad os komme væk herfra" sagde han og holdte rundt om mit håndled for at føre mig med ud.

Vi gik i lang tid uden at sige et ord til hinanden. Jeg kiggede heller ikke på ham, men ned i jorden.

"Hvor har du været?" Spurgte jeg og stoppede op. Han vente sig om og kiggede på mig.
"Jeg havde travlt.. J-jeg blev nødt til at ordne nogle ting" sagde han og kiggede ned.

Jeg snøftede
"Du har haft travlt i 2 år.. uden at kontakte mig, ikke en eneste sms. Jeg har været igennem en masse ting. Jeg havde brug for dig, du er som en bror for mig... og så forsvinder du pludselig uden at sige noget til mig" sagde jeg ophidset.

"Jeg er ked af det der skete med din far" sagde han lavt og trak mig ind i et kram.

"H-hvordan vidste du det?" Spurgte jeg, jeg kunne mærke at jeg skulle til at græde igen, men jeg holdte det inde.

"Jeg har altid været ved din side" sagde han lavt og lagde sin hage på mit hoved.

Sådan stod vi i nogle få sekunder. På en eller anden måde havde jeg lyst til at slå ham fordi han havde opført sig som et fjols.

Men på den anden måde havde jeg bare lyst til at kramme ham, jeg havde savnet ham så meget.

"Vent.. hvad, hvad mener du med at du altid har været ved min side?" Spurgte jeg og gik et skridt baglæns.

"lad vær med at tale... Lad os bare gå hjem" sagde han og vendte sig om for at gå.

Vi sad foran mit hus.

"Så, hvordan er skolen.. stadig den slemme pige ?" Spurgte han med et smil og lagde sit hoved op mod muren.

Jeg smilte tilbage og nikkede, mit smil forsvandt hurtig.
"Men den her dreng kaldt Jungkook, en ny dreng, tror at han ejer hele skolen. Det er mig, ikke ham... og han er fucking irritererne" sagde jeg og kiggede ned, jeg legede med noget græs.

"Kan du lide ham ?" spurgte han pludselig, jeg kiggede op på ham og ind i hans øjne.

"What, nej.. jeg kan lide dig" sagde jeg, men hørte pludselig hvor underligt det egentlig lød på det her tidspunkt.

"N-nej, jeg mente ikke at jeg kan lide dig som lide dig.. eller jo jeg kan lide dig, men ikke som-"

"Jeg ved hvad du mener" sagde han med et smil.

Okay hvad, rødmer jeg ?

Han kiggede ned på sit ur og derefter tilbage på mig.

"Undskyld, D/N. Men jeg bliver nødt til at gå nu, jeg vil ringe til dig senere. Jeg tror det er bedst at du går ind og hviler dig.. måske skal du også putte noget makeup på" sagde han, han blinkede til mig og rejste sig op.

Han forsvandt ud i mørket.

"Makeup" Hvad mener han ?
"Oh shoot.." jeg tog min mobil op og kiggede på skærmen. Selvfølgelig havde jeg fået et blåt øje og nogle mærker.