Is It Him ? #1

Vent på mig

Søster ?

Jimin gav langsomt slip på mig.

"S-søster.." stammede jeg og rettede blikket tilbage mod Jungkook.

"M-men, jeg snakkede med hende. Hun fortalte mig at jeg skulle glemme dig, fordi du havde fundet en anden en.. hende!"

Udbrød jeg og pegede over mod hende. Jungkook vendte sig om mod sin søster.

"Simone.. er det rigtigt ?"
Hun flippede noget af sit hår til siden og lagde sin vægt over på det ene ben.

"Meh.. jeg blev bedt om det. Far stjal din mobil uden at du så det, og fortale mig at jeg skulle ringe til.... hende"

Hun kiggede over på mig, med et afskyeligt ansigtsudtryk.

Jungkook satte sine hænder i siden og kiggede ned.

"Han sagde at jeg skulle slippe af med hende" tilføjede hun og trak en mobil op af sin taske.

Hun rakte den over til Jungkook, og han tog imod den.

"Jeg bliver nødt til at tale med far" sukkede han og rettede hovedet op igen.

"Simone, kan du ikke føre Jimin og D/N op på mit værelse?" Spurgte han.

Han vendte sig om mod os igen.
"Vent på mig, jeg kommer igen" sagde han og gav mig et blidt kys på panden inden han gik sin vej.

Okay.. og nu stod Jimin og jeg sammen med.. hende.

Ej, det er Jungkook's søster.. jeg bliver nødt til at være rar over for hende.

Men det er lidt underligt, jeg har ikke set hende på nogle af de billeder Jungkook har stående derhjemme.

"H-hej.. jeg hedder-"
Jeg skulle til at række min hånd frem, men hun gik bare forbi mig.

Okay.. What a bitch

"Følg mig" sagde hendes lyse stemme. Jeg kiggede over på Jimin, som let løftede på sine skuldre.

Vi fulgte efter hende og trådte ind i en elevator.. jeg var egentlig ikke sikker på hvor højt oppe vi kom, men vi var inde i elevatoren i lang tid.

Det var først da vi trådte ud at jeg fik et chok, der var kæmpe ruder og man kunne næsten se hele byen.

Og.. det værste er, at jeg har højdeskræk. Jeg gik automatisk tættere på Jimin, som kiggede ned på mig.

Han var egentlig den eneste jeg havde fortalt det til. Han klappede mig forsigtig bag på ryggen og lavede sit varme smil.

Da jeg var mindre kunne min far godt lide at tage mig med på hans arbejde.

Han plejede også at arbejde i høje bygninger, og jeg klamrede mig altid til ham da vi kom op på de øverste etager.

Simone tog en brik op og scannede den hen over en sort klods. Den bippede rød i 3 sekunder inden den blev grøn.

Døren klikkede og hun skubbede den langsomt op. "Her.. vær sød ikke at ødelæg noget, ellers bliver daddy sur" sukkede hun.

Inden hun gik ud fik hun øjenkontakt med Jimin, hun trak på sit ene mundvig og blinkede til ham.

Hun vendte sig om og gik ud af døren, jeg lagde min hånd på døren og smækkede den i.

"Undskyld.. men jeg bryder mig altså ikke om hende, selvom hun er Jungkook's søster" sagde jeg og lagde armene over kors.

Jimin lagde sit hoved på skrå og lavede et smørret smil. "Jeg synes da hun ser ret-"

Jeg tog min hånd op for at signalere at han skulle stoppe. "Jeg ved udemærket godt hvad du synes" afbrød jeg og gik forbi ham.

Det var først da jeg trådte ind at jeg opdagede hvor stort her var.

"What the... det er jo enormt, større end vores hus. Eller, jeg mener jeres" rettede jeg og kiggede over på Jimin.

Han kiggede selv rundt. Køkkenet og stuen var i et rum, der var store ruder med udsigt mod byen og havet.

Jeg vendte mit hoved over mod stuen, der var en lang sofa og et kæmpe tv.

Alt så så.. luksus ud. "Oh fuck"

Jeg kiggede med et sæt over på Jimin, han kiggede ned på sin mobil.

"Hva så?" spurgte jeg, han så lidt bekymret ud.

"Det er min mormor.. hun er blevet indlagt, jeg bliver nødt til at smutte" skyndte han sig at sige, han vendte sig om.

Men jeg nåede lige at tage fat i hans jakke. "Skal jeg tage med?"

Han kiggede på mig og et lille smil kom til syne, men det var et forsigtigt smil.

"Det er okay, jeg klare den... bare bliv her og få løst alt ud med Jungkook" sagde han roligt, han smuttede hurtig ud af døren.

Jeg sukkede og valgte at gå ind i stuen, skal jeg være ærlig... så sofaen egenligt ret behagelig ud.

Jeg dumpede ned i den og lagde mig på ryggen. Jeg rettede mit blik over mod uret.

"Nu må jeg vel bare vente på ham?"

Og inden jeg at tænke mere over det, faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede op igen og gned mine øjne med mine hænder.

Jeg satte mig langsomt op og ømmede mig.
"Okay.. jeg tog fejl, den sofa er slet ikke mig"

Jeg rejste mig op og strakte mig.
"Jungkook.. er du her?" Spurgte jeg og kiggede rundt.

Der kom intet svar, jeg kiggede over på uret igen. Der var næsten gået 2 timer.. hvor er han?

Jeg flyttede blikket fra uret, til en dør.. som førte til..

Jeg åbnede den langsomt op.. Yass, soveværelset !

Fuck, det er jo en kongeseng. Hvad fanden skal han bruge sådan en stor seng til, der kan jo være plads til 3 personer.

Uden at tænke mig om, gik jeg derind og lagde mig ned.

Jeg lagde mit hoved på en af puderne, er du gal den var dejlig blød.

Jeg lagde mig på siden og kiggede ud af vinduet.

Det var mørkt udenfor, men stadig lys fra byen.
Jeg spottede et fly på himlen.

Sengen lugtede af ham, og jeg tror at det gjorder mig afslappende.

Så afslappende at jeg faldt i søvn igen.

Jeg åbnede mine øjne langsomt op, jeg havde det lidt varmt, og opdagede at det lå et tæppe over mig.

Jeg vendte hovedet til den anden side og så ham, han lå bag mig og havde lagt sin ene arm rundt om mig.

Han så så.. fredligt ud, jeg havde lyst til at kysse ham, men jeg ville ikke vække ham.

Han må havde haft en hård dag, der var sket så meget idag.

Jeg vendte mig langsomt om så mit ansigt var mod hans.

Jeg lagde selv min arm rundt om ham og rykkede mig tættere ind mod ham.

Min næse rørte næsten hans hals. Hvis bare vi kunne ligge sådan her for evigt.