Is It Him ? #1

Jeg er okay

Vi gik ned af vejen, og kom faktisk overraskende hurtig hjem til mig.

Jeg stoppede op og sukkede. "Du kan bare blive her, jeg kommer igen" sagde jeg og kiggede over på huset.. Nope, der var ingen biler hjemme. Udover min egen.

"Okay, men skynd dig" sagde han og kiggede over på mig.

Jeg rullede øjne af ham og gik over til døren.
"Kitten, hvis du bliver ved med at rulle sådan med øjnene ender det med at de falder ud!" råbte han til mig.

Jeg hørte at han grinte, og jeg vendte mig om og kiggede over på ham med dræberblikket.

"Ik kig sådan på mig, det var en joke" sagde han med sine arme over kors.

Jeg lavede et fake smil til ham og vendte mig om igen. Jeg låste døren op og gik ind, jeg gætter på at der var ingen hjemme.

Alt lys var slukket, vinduerne var lukket og her var stille.

Jeg lukkede døren og gik op af trapperne. Mine fingre gled hele vejen op af gelænderet, men jeg stoppede.

"Stop der D/N" sagde en stemme.

Jeg fik et chok og vente mig hurtig om, det var Michael. Han stod nede for enden af trapperne.

"Oh shit !"hviskede jeg til mig selv.
"Hvad laver du her?" Spurgte han.
Jeg kiggede nøje på hans ansigt, han havde fået et blåt øje.

"J-jeg går igen, jeg skal bare hente nogle ting" sagde jeg, min stemme knækkede.

Jeg gik i panik, og kiggede rundt i huset. "Hvor er mor?" Spurgte jeg.

"Hun er ikke hjemme lige nu" sagde han lavt og begyndte at gå op af trapperne.

Nej, ik gør det. Bliv hvor du fucking er. Ik kom op til mig din stodder. "Vi to bliver vidst nødt til at tale sammen, kom ned.. eller skal jeg selv få dig ned !" råbte han.

Jeg stod helt stille, jeg kunne ikke røre mig. "J-jeg går igen.. b-bare lad mig gå. Jeg lover at jeg aldrig kommer tilbage igen" sagde jeg og greb hårdere rundt om gelænderet.

"Jeg sagde kom ned!" råbte han og pegede ned foran sig. "D-du vil ikke gøre mig noget ondt?" Spurgte jeg, det lød som om jeg skulle til at græde.

"Hvad er det du ikke forstår ved at komme her ned!" råbte han igen og løb op af trapperne.

Jeg løb selv op af trapperne og prøvede at nå hen til mit værelse.

Men inden jeg overhoved nåede at tage i håndtaget, greb han rundt om mit hår og trak i det. "Giv slip på mig!" Skreg jeg og prøvede at rive mig fri.

Han gav slip på mig, men skubbede mig ind i væggen. Jeg slog mit hoved ind i det og faldt ned på gulvet, mit hoved begyndte at spinde.

Jeg hostede, det gjorder fandme ondt.. jeg landede jo på maven. Jeg kiggede langsomt op på ham.

Han bøjede sig ned og hev mig op ved at trække mig op i min krave.

Jeg så at han var klar til at slå mig, men jeg fokuserede på noget i baggrunden. Yes.. en lampe. Der stod en lampe over på bordet.

Jeg rakte hurtig ud efter den og slog ham lige i siden på ham.

Han faldt ned på ryggen, var han bevidstløs.. så hårdt slog jeg ham da ikke ?