Is It Him ? #1

Jeg føler mig trygt

Vi gik ud fra toilettet. Kira og jeg gik bag inspektøren imens vi skuede af hinanden.

Den bitch... jeg havde lyst til at hoppe på hende, men ikke herude på gangen hvor alle de andre kunne se os.

Jeg lagde min ene hånd på siden for at dække blodpletten så ingen kunne se det. Allesammen kiggede på os, der var så mange øjne der stirrede .

"Omg, de slås virkelig?" 
"Se Kira, hun bløder!"

Jeg rullede mine øjne, stop det.. jeg blev fucking stukket !

Jeg prøvede at holde smerten inde, men det begyndte faktisk at gøre mere ondt.

Da vi gik ned af gangen så jeg Jungkook, han lænede sig op af sit skab og snakkede med nogle venner.

Han grinte med dem, og jeg tror ikke at han så mig. Jeg kom måske til at presse for hårdt, og kom ved et uheld til at sige en lyd.

"Argh!" udbrød jeg i smerte, men holdte stadig stramt på siden. Jeg bukkede mig forover og kiggede ned.

"D/N, er du okay?" spurgte inspektøren og rynkede sine øjenbryn. Jeg kiggede op på ham. "Yeah, jeg er okay" løj jeg og sukkede.

Jeg tog et skridt frem, men faldt med det samme ned på mine knæ. Jeg lukkede øjnene og satte den ene hånd ned mod gulvet for at holde mig oppe.

Fuck, det her gør fucking ondt, hvorfor gør det det ? det er ikke engang så dybt !

"Omg D/N, hvad er der sket med hende ?" var der en der spurgte.

Jeg åbnede mine øjne igen, jeg kunne ikke se så godt, jeg var svimmel.

Jeg så en masse blod på gulvet, og kiggede ned på min hånd som dækkede blodplettet.. som havde udbredt sig til en kæmpe plet.

Der var blod overalt på min hånd, og det dryppede ned på gulvet.

Det sidste jeg så inden alt blev mørkt, var Jungkook som kom løbende over til mig. 

Er jeg død ? nej, så slemt var det heller ikke. Hvorfor er alt mørkt ? Jeg følte nogle arme rundt om mig, nogen bar mig.

——————————————————————

Jeg åbnede mine øjne op med et sæt, hvor er jeg ?

værelset var hvidt, jeg kiggede til siden og så nogle vinduer.

Jeg var højt oppe og kunne se en masse tage. Himmlen var blå, men nogle skyer kom flyvende ind.

Jeg kiggede ned af mig selv og så nogle nåle sidde i mine arme.

Jeg satte mig langsomt op, men smerten kom strømmende ind.

Jeg løftede langsomt op i min trøje, de havde syet mig. Jeg sukkede og gav slip på trøjen igen.

"Jeg bliver nødt til at komme væk fra det her sted" sagde jeg og hev nålene ud af armen på mig.

Jeg tog en dyb vejrtrækning og rejste mig op. Jeg kunne gå, men det gjorder stadig fucking ondt.

Jeg tog små skridt og fokuserede ned på gulvet, for at se hvor jeg gik... lige indtil jeg bumpede ind i en, jeg kiggede op igen.

"Hvad laver du?" spurgte Jungkook med en rolig stemme. "J-jeg.. bliver nødt til at komme væk herfra" sagde jeg og prøvede at gå forbi ham.

Men han gik til siden så jeg ikke kunne gå, jeg kiggede op på ham igen.

"Du bliver nødt til at blive her, og hvile dig" sagde han med sammenknebet øjne.

"Hey, der er ikke så slemt" sagde jeg og kiggede ned på hvor jeg var blevet syet. "Du har mistet meget blod" tilføjede han med armene over kors.